ChristianWinther_III

des1). Mit Kontrafej vilde jeg nødig skulde komme i fremmede Hænder. Jeg har i Sinde at bede Sidenius om paa Auktionen at kjøbe til mig den lille Sekretær og de to aflange, kolorerede Kobbere med italiensk Underskrift, som hang inden for Døren i Salen; de have stor Affektionsværdi for mig; jeg kan huske dem, saa længe jeg kan huske. Nu, lev vel, kjære Frøken! Jeg mener dette Levvel alvorligere, end det i Almindelighed tages ved et Brevs Slutning. Endnu engang takkes De ret hjærteligt for Deres venlige Opmærksomhed mod Deres forb., ærb. Christian Winther. Som før sagt, havde de kjøbenhavnske Venner ikke stor Glæde af Winther i disse Aar. Hos Chr. Petersens, hvor han jo tidligere daglig havde været, saaes han sjældnere og viste sig ikke omgængelig, naar han kom der. Den 29nde Dec. 1842 skriver Aarestrujo i et utrykt Brev til Petersen: „Bedrøv Dig ikke over Winther! Der er Digtere nok til i Verden, og man skal lade dem have deres synderlige Lader.“ Af samme Brev og an­ dre til Chr. P. fremgaaer det, at Aa restru f er inde i Winthers Forhold til Fru Werliin og i meget fortrolig Forbindelse med hele hendes Kres. Foruden til sin „kjære Chr. Winther“ sender han Hilsener til „den hen­ rivende Fru W erliin “ og Monrads, hvis Hus forekom­ mer ham som Aladdins Palads, bygget af Aanden, smykket af en Fe; endvidere til Carl Petersen, dennes Thora og „Alle, som interessere sig lidt for mig arme x) Ifølge Frøken Ross’s Udtalelse til mig blev alle R. Møllers Familiebreve efter hans Død brændte.