ChristianWinther_III

Robinson — eller Dampe — eller Hvad Du vil kalde mig.“ I et Brev fra 21nde Aug. 1844 hedder det: „Seer Du Fru Werliin, saa siig, jeg døer af Længsel efter Kjøbenhavn og skriver Vers til Tidsfordriv.“ — Skjøndt Aarestmps Brevvexling med Chr. Petersen stadigt fort­ sættes, høre hans Hilsener til Chr. Winther op gjennem alle disse Aar. Grunden dertil er aabenbart den Af­ køling, der fandt Sted i Forholdet mellem Winther og Petersen, vistnok endel, fordi hverken denne eller hans Hustru syntes om Fru Werliin og Winthers Forhold til hende, men ogsaa paa Grund af Digterens Pengenød og deraf følgende Fordringer til Vennen. Petersen havde forstrakt mange gode Venner saa rigeligt med Mønt, at det kom til at gaa haardt ud over ham selv, og i sin Forlegenhed maatte han indkræve sit Tilgodehavende, saaledes ogsaa hos Chr. Winther. Denne sendte ham følgende skriftlige Bud fra Maribo (12te Maj 1842). „Til Dahlstrem skrev jeg strax, men fik ikke Svar fra ham før igaar. Det var ham, skrev han, selv umueligt at staa i Forskud, han havde ingen fremmede Penge mellem Hænder og kunde i denne meget pengeti ange Tid ikke gjøre Udveje. Alt i Forvejen havde jeg gjort Skridt for at skaffe mig selv en Sum, som jeg har be­ hov, naar jeg vender Næsen igjen til Kjøbenhavn, dei- som det lykkes mig — hvilket maa ske i Løbet af 14 Dage — skal jeg dele med Dig . . . . Lev vel, kjæie Ven! Vær selv ikke vred paa mig foi den ubetydelige Ulejlighed, jeg foraarsager Dig med den Vexel, jeg haa­ ber, at Skæbnens Vexel vil jævne dette som saa meget Andet.“ Tilsidst bl q v Petersen, da Winther skyldte ham altfor Meget og Intet kunde betale, nødt til at sælge 5* — 67 —

Made with