ChristianWinther_III

— 70 — tilmiddag; i denne var sidst i Trediverne indtil noget op i Fyrrerne Chr. Winther optagen. Nielsen kunde vise sig som „en bedaarende Vært“ x), og de vare, som Cher- skou bemærker, Alle charmerede i Fruen, der omgikkes dem „blid og from som en Due og dog i høj Grad interessant og dygtig“ 1). Om Sommeren opholdt man sig efter Middagsmaaltidet i den store Have, og her — som inde i Huset — „havde man den største Frihed til at skalte og valte efter eget Behag“ 1). Hvis Nielsens om Vinteren skulde ind at spille Komedie, blev alle Gjæ- sterne tilbage og lod, som Hjemmet var deres, og saa fortsattes Selskabeligheden, naarVært og Værtinde kom hjem. Om Tildragelserne i Nielsens Have har jeg hørt Professor Veymehren fortælle Følgende: Der var op­ stillet en Vippe dernede, og den kunde tillige dreje rundt som en Karrussel; for at give dem, der vippede, Ryg­ stød, var der anbragt et Bræt paa bægge Ender af Vip­ pen. Heedt og Wiehe satte sig op og raabte: „Nu skal Maleren dreje os rundt.“ Vermehren var strax beredt. „Hurtigere! Hurtigere!“, raabte de. Snart gik det med en enorme Fart. I det Samme sprang Wiehes Rygstød af, og han blev med fuld Kraft slynget ud i Rummet mod et stort Træ. Samtidig hermed styrtede Vippebrættet med Heedt , som havde Benene inde under det; hans Buxer revnede, og han laa blødende paa Jor­ den og jamrede sig. Wiehe var en Stund som livløs, derpaa sprang han op, og, da man spurgte ham, hvor­ ledes han havde det, svarede han: „Godt!“. Der kom ikke en Klagelyd over hans Læber, og han havde dog x) N. W. Gades Ord til mig.