ChristianWinther_III

— 72 — det Komiske op ogsaa for Nielsen selv, og herigjennem kom Forsoningen med Skæbnen i Stand. Men hvor­ ledes Svinene atter bragtes tilveje — derom melder Historien Intet.1) Disse Tildragelser har Chr. Winther været Vidne til. Ogsaa til Hverdagsbrug saaes han ofte hos Nielsens. Det passede ham saa udmærket, naar han havde spist tilmiddag og tændt sin Cigar, at gaa ud i Frederiksberg Have og saa ende Aftenen der. Saa var Fru Nielsen i Almindelighed ene hjemme; han traf interessante Men­ nesker hos hende, og, naar Nielsen saa senere indfandt sig fra Skydebanen, eller hvor han nu havde været, modtog han altid Gjæsterne med de Ord: „Naa, det glæder mig at træffe Dem her, saa veed jeg, min Kone ikke har været alene.“ I et Brev2) til sin Mand skriver hun d. 18de Juli 1840: „Jeg havde forleden Aften Be­ søg af tre Herrer — hvad synes Du ? — nemlig Chr. Winther, Dr. Aarestrup og Digteren Holst. Vi mødte dem i Alléen, hvor vi spadserede lidt, da det er det tørreste Sted i denne fugtige Periode, og her kom de til os og meldte mig, at de just vare i Færd med at hjemsøge mig. Vi fortsatte nu Spadsereturen op ad Valdby Bakke, hvorhen vi egentlig havde bestemt os, og laante efter Dit Exempel Nøglen til Søndermarken, hvor vi gik igjennem, og kom hjem til rette Tid for at drikke Te. Holst undskyldte sig imidlertid, da hans Kone ventede ham.“ Forholdet mellem Nielsen og Winther var høflig x) Skuespiller V. Kolling har fortalt denne Historie i Dagbladet „Dannebrog“ ; jeg meddeler den med Gades Ord. 2) Ejes af Fru Nielsens Søstersøn, Kand. teol. A. E. Bojesen.