ChristianWinther_III

— 7 4 — Paa en anden af disse Visitter sad Winther med Ægteparret N ielsen, Vermehren og Phister i Fruens Kabinet. Talen kom paa Xylograf Flinch, der havde ladet hele sit Skjæg voxe, hvilket dengang var noget Usædvanligt. Winther sagde: „Det kan jeg ikke for- staa, han vil, da der slet ikke er noget Fremragende ved ham“, hvortil Fru Nielsen svarede: „Behøver der da endelig at være noget Fremragende ved en Person, forat han skal lade sit Skjæg voxe?“ Winther fortsatte: „Ja ,je g burde jo mindst tale derom, da mit Ydre synes at være meget afstikkende, eftersom man seer sig for­ anlediget til at stille det offentlig frem.“ Denne Ytring var møntet paa Phister, som i H. P. Holsts „William og Emma“ x) havde kopieret Winther meget slaaende og til dennes største Forbitrelse. Phister, som mærkede Snærten, blev forfjamsket og forsikrede, at det havde aldrig været hans Mening, det kunde ikke falde ham ind, o. s. v., og Scenen endte med, at Winther sejrede. Det var ikke blot Mennesker, men ogsaa Dyr, der drog Winther til det nielsenske Hus. Hunden „Murad“ 2) var hans gode Ven, og i sin Digtning „Fjældvandring ved Badet“ har han paa en udmærket smuk Maade foreviget den. Det usympatetiske Forhold, der fandt Sted mellem Nielsens og Heibergs , maatte være Winther meget pin­ ligt, da han stod bægge Krese nær. Naar han i det nielsenske Hus sad og hørte paa de mange haarde Domme over Heibergs, gjaldt disses Klage over hans „Mangel paa Kurage“ til at udtale Syrn- eller Antipati b Opført 1ste Gang 18de Jan. 1846. 2) Se: Joh. Louise Hei- herg: „Et Liv, gjenoplevet i Erindringen“, I, S. 129.