ChristianWinther_III

— 76 —

døde. I et utrykt Brev (4de Juni 1835) fra Fru Gyllem- bourg til ham takker hun for den Godhed, han har viist Georg, i hvis unge Hjærte han havde en høj Plads. Hun anbefaler fremdeles ham som sig selv til Winthers Vel- villie og Overbærelse. I det her omtalte øjeblik var han imidlertid for optagen af Fru Heibergs Komedie­ spil og begyndte derfor, kort efterat han havde faaet Dødsbudskabet, at udtale sig i Extase over hendes Kunst, hvortil hun svarede: „Ja, alt Det er nu ganske svundet for min Bevidsthed paa Grund af dette Sørge­ bud.“ Winther syntes fremdeles ikke at ville tage Hen­ syn til denne Sorg, hvorved han krænkede de Sørgende, som blot ønskede, han vilde gaa. De tilgav ham egent­ lig aldrig senere denne hans Optræden1). Man sporer dog allerede tidligere Noget af det Køligere i Forholdet, naar Heiberg i sit Digt „Charlottenlund“2) raillerer over de før omtalte Linier i Chr. Winthers Studentervise: Herrer vi ere i Aandernes Rige, vi er den .Stamme, som evigt skal staa. Hos geiberg gaaer en Flok Skoledrenge om i Skoven og synger: Vi kom herud i Omnibus, mens vi fik Cigarernes Patte. Afvejen, Folk, for den vordende Rus! I maa lære hans Værd at skatte. Vi danne den Stamme, som evigt skal staa. besjælet af Guddomsflammen. En Stamme kan ej afvejen gaa, derfor atvejen for Stammen! x) Fru Heibergs Meddelelse til mig. 2) Poet. Skr 1862 VIII S. 210.