ChristianWinther_III

80

Frihed i Udtryk, som følge deraf, netop dette er et Særkjende for den ægte nationale Digter, der altid be­ handler sit Modersmaal paa samme Maade som en ud­ mærket Musiker, der tilbunds kjender sit Instrument, aflokker dette dets sjælfulde og til Sjælen sig trængende Toner; Sproget er den nationale Digters Troldmand, hans Pen er hans Tryllestav, Ordene komme og gaa, naar han vinker ad dem, og i alle hans Slyngninger og Forbindelser er der fuld Harmoni. Naar der nu til en saadan Sprogkraft kommer virkelig Sympati med Folkets Liv og helligste Interesser, med dets Forfatning og Historie, dets Sæder og Skikke, saa er Digteren ægte national, saa vil hans Poesi ikke forsvinde. Dette gjælder om Chr. Winther. Det er det Danske i Maries Aand og Hjærte, der har gjort ham til hendes Yndlings- digter, og det samme Indtryk, som hun for lidt siden har sagt, hun fik af hans Poesi, vil hun ogsaa modtage af vore Kæmpeviser, som alle ere udsprungne af Folke­ bevidstheden, eller rettere: Ubevidstheden, ligesom ved en Naturnødvendighed, og hvis Aand og Tone derfor ere at betragte som det mest naive Udtryk af det dan­ ske Folks aandelige Individualitet, af Grundtrækket i dets Karakter, der ikke blot er jovialsk, godmodig Ly­ stighed og Skjælmeri, hvis Lys falder over Livet, lige­ som Solskin i Skoven, men ogsaa et dybt elegisk Al­ vor, der som en Orgeltone gjennemtrænger alle vort Folkelivs Rørelser og synger Bassen til dets lystige Diskant. Denne elegiske Tone kan vel lignes ved den mørke Baggrund i en Skov, hvis Forgrund er lys og beskinnet af Solen. Efter denne Udtalelse fremhæves endvidere Winthers Fantasi, Følelse og malende Ævne,

Made with