ChristianWinther_III

- 8 2 — ham, men dog, udenat han er forlokket af dennes fri­ vole Letsindighed. — Endelig peges der paa den „Deli­ katesse“, Winther viser ved Udvalget af sine Digte; medens andre af hans Samtids Digtere levere deres Læsere Avner og Korn i een Blanding, giver Winther kun Kjærne; han kjender nøje sine Kræfter og Grænd- serne for sin poetiske Virksomhed, og han har altid i sine tidligere Digtsamlinger viist Takt nok til at skaane Publikum for de blot subjektive Udgydelser af en eller anden Sindsstemning uden almindelig poetisk Værdi, saadanne, som alle Digtere frembringe, men kun de færreste holde inden for sine egne fire Vægge; „Hvem bryder sig dog, naar Alt kommer til Alt, om en Digters Nød eller en Digters Lykke, naar den ikke er et Billede af Livet?“ Chr. Whnthers Afholdenhed i Valget af de Digte, han vilde trykke, har i ikke ringe Grad bidraget til at erhverve ham hans Digterrang og vil i Fremtiden bidrage til at bevare den og holde hans Poesi som en ægte, uforfalsket Vare i Pris hos kommende Slægter. Aldrig vil han blive ulæst, aldrig henviist til Antologier, Lingvister og andre Forskere; dertil er han ved sin poetiske Nationalitet altfor populær. Om han end selv vilde lægge an paa at ødelægge sit Digterrenommé og slaa sig ihjel, saa kan han ikke dette; han maa ved­ blive med at leve som — nej, ikke som en Evigheds­ blomst; thi dette Visne, Ufriske har han ikke; men som Vedbenden, der altid er grøn og sund, og som i lette, graciøse Slyngninger snoer sig op ad Egens Stamme; saaledes vil han holde sig ilive ved at slynge sig om Folkestammen og drage Næring af dens Sundhed og Saft. — Hermed ender den første Samtale.