ChristianWinther_III

— 84 — svarer Marie, at netop „disse elskovsfulde Digte, beaan- dede af en mild Vemod og gjennemstrømmede af den inderligste Følelse“, vil hun ikke undvære, og hun kan ikke begribe, at „disse Toner, der ere søde som Natter­ galens Slag og, ligesom Roser, ere duftende og tillige saarende“, at de ikke have trængt sig til hans Hjærte. Hertil indvender han, at de, mere eller mindre, ere blot lyriske , medens det ellers altid har været karakteristisk for Winther, at han, selv naar han vilde give en enkelt Følelse, en enkelt Sindsstemning, Luft, gjorde dette i en mere episk Form, der nærmede sig Romancen. Naar han sang om Elskov, blev den altid ligesom personlig, den formede sig i klart tegnede Billeder; sit Savn og sin Længsel lagde han i Munden paa en Anden, medens han selv skjulte sig og traadte tilbage i Skyggen; kun sjældent blandede sig i Tonernes Klang en Lyd, som lod den Læsende ane Digterens subjektive Stemning eller Forstemning, og, naar dette en enkelt Gang skete, var det med Virkning. Derved opnaaede hvert af hans Digte en Legemlighed, et Liv med Glans og Farve, der gjorde en større Tankefylde overflødig, saa at Læseren Intet savnede; selv om han troede at savne Noget, fandt han det dog altid tilsidst bag det halv gjennemsigtige Slør, som denne Digter kastede over sine Sange, og hvorved der stedse blev Noget tilbage at gætte. Men i disse sidste Digte har han kun villet være Lyriker, han har forsmaaet de episke, blot skjulende Former og truk­ ket sig selv frem paa Skuepladsen — tant pis ponr l u t x); thi nu, da Følelserne træde nøgne frem og uden Draperi, nu savner man Stoffets Fylde og den forbin- x) Desto værre for ham.