ChristianWinther_III

— 8 7 - unødvendig, forsaavidt den nemlig ikke staaer i nogen organisk Forbindelse med det øvrige Digt“ ; han mener, at den ikke blot i etisk, men ogsaa i kunstnerisk Hen­ seende, er fordømmelig. — Han er enig med Marie — og med Publikum — om at prise Meget i Digtet „I et romersk Osteri“ 1); „Fortællingen er ridset med raske, livlige Træk; der er deri en malerisk Fylde, som dog aldrig overstiger sine Grændser, og, naar Digteren vilde give os et pittoresk Billede af Livet i Kampagnen, kunde han ikke vælge nogen heldigere Form.“ Marie indven­ der nu, at Winther her paa en Maade har overtraadt den poetiske Retfærdighed imod den stakkels Lord, der glad og fornøjet rejser bort med sin unge, befriede Kone, som han elsker saa højt, og aner ikke, at hendes Hjærte er blevet tilbage i Apenninerne hos den smukke Røver; denne Ægtemand har ikke fortjent at blive saaledes be­ draget. Ogsaa i denne Ytring er Maries Elsker enig med hende; han siger, at for Alt, hvad der foregaaer i et Digt, er der en højere Lov end Digterens egen Vil- kaarlighed; der er en indvortes poetisk Retfærdighed, som hviler i de handlende Personers egen Karakter, og hvis Tilfredsstillelse er Betingelsen for, at man skal faa et fuldkommen harmonisk Indtryk af Digtet. Derfor har den her omtalte Digtning kun en halv Sandhed, Udfaldet af dens Handling har kun en halv Berettigelse; thi denne Hustrues Kjærlighed til den kjække Røver mangler sin objektive Ret i hendes Ægtefælles Karakter, idet han nemlig er skildret som en ædel, højhjærtet, opofrende, kort sagt: i alle Henseender elskværdig, ja, selv poetisk Personlighed, der fortjente en bedre Skæbne b Sml. Digtn. VI, S. 65.