ChristianWinther_III

end den, han her har faaet. — Den omtalte Samlings sidste Digt „Bægeret“ 1) anklages for Ubetydelighed, for Dobbelthed i sit Anlæg og for Disharmoni i sin Slutning; da Marie med Hensyn til dette sidste Punkt anklager „Annette“, forsvarer hendes E lsker— ligesom i sin Tid „gamle Molbech “— dette Digts bratte og brudte Slutning, som han langtfra finder forstyrrende eller disharmonisk, fordi den kun tilintetgjør en Række behagelige Situa­ tioner, men ingen Personlighed. I „Digtninger“ finder han derimod gjennemgaaende en Adskillelsens, en Søn­ derriveisens Aand, den samme, der i større Former be- sjæler den nyere franske Poesi, og som vel er en Frugt af Tiden, men ogsaa begynder at blive til Maneer; han fordømmer de Stænk af hin Aand, som findes i denne Digtsamling; den er i sædelig Henseende forkastelig, fordi den træder op imod de med en absolut Gyldighed bestaaende Samfundsforhold og ved deres halve, ufuld­ stændige Opfattelse af Livet kaster en skærende Dishar­ moni ind i enhver Sjæl, der er fremmed for dens Væsen. Herimod indvender Marie, at, fordi et Digt ikke kan be- staa for den moralske Domstol, eller fordi det ender med en Disharmoni, derfor alligevel fuldtud maa kunne be- staa for den poetiske. Herpaa faaer hun følgende Svar: „Jeg skal i Korthed sige Dem Hvad jeg tænker derom. Ingen sand Kunst tilsteder en Disharmoni, og, naar Poe­ sien efterlader et saadant uharmonisk Indtryk, saa er den, blot af den Grund, ikke længer Kunst. Thi hvor- foi er Digteren til? Mon for at forhøje og fremhæve de Dissonanser, som en overfladisk Betragtning af Verdens­ livet skuer overalt? Skal han forøge Disharmonien i b Sml. Digtn. VI, S. 82.