ChristianWinther_III

hans Spot er Pessimismens, den slette Ironis Spot, ikke den humoristiske . . . . Hvorfor ironiserer Heine? Fordi han ikke har positiv Dybde nok til at se Livet i dets Berettigelse, fordi han ingen Tro har paa Idealet. Han er igrunden fortvivlet over sin egen Uselhed, og hans Ironi er Fortvivlelsens Latter; han kunde græde Blod over den Splid, der er i hans Sjæl; men den kan ikke løses, fordi han ikke har lyttet til Guds Kald. Thi dette er overhovedet Mangelen hos Heine og hos de fleste franske Romanskrivere af den nyere Skole, at de mangle Religiøsitet og Kristendom og derfor aldrig kunne hæve sig til det Standpunkt, hvor de se en Forsoning bragt i Stand imellem Idealet og Virkeligheden. Derfor ere hine Digteres uharmoniske, skærende, smertelige Toner falske: de have seet, at der er Strid i Hverdagslivet; men de have ikke seet, at der ogsaa er Forsoning. Hvad nu Chr. Winther angaaer, saa ere disse hans „Digtninger“ beaandede af Tidens almindelige Tone og derfor nu ikke fri for en vis sygelig Frivolitet; de ere en Prædiken af Kjærligheds Frihed, men en Prædiken med Suk og Taarer; thi denne Digter er overhovedet mere berørt af den hypokondriske Side af Pessimismen end af den ironiske.“ Molbech ender nu med paa en fin Maade alligevel at gjøre Winther en Kompliment for dennes Digtnings livsbringende Virkninger. Han lader nemlig Samtalen mellem Marie og hendes Elsker afbrydes ved, at Maries Moder kommer tilstede og betroer „Husets gode Ven“, at hendes Datter i Tirsdags har forlovet sig med Kan­ didat Brandt; Moderen tilføjer: „Hun havde netop den Formiddag siddet og læst Winthers Digte, saa hun var

Made with