ChristianWinther_III

— 91 — noget mer end almindelig bevæget.“ Anmelderen slut­ ter saa med følgende Henvendelse til Læseren: „Til Tak, fordi Du saa trolig har fulgt min Fortælling, vil jeg endnu til Slutning give Dig et godt Raad, hvilket Du kan betragte som et Slags Moral af det Hele og bruge ved Lejlighed: naar Du er forelsket, saa giv ikke Din Elskede Christian Winthers Digtninger, før Du har friet; og, om Du gjør det, saa hold idetmindste alle an­ dre Mandfolk borte fra hende, medens hun læser dem.“ Denne Anmeldelse, som helt igjennem er præget af Sympati og Respekt for Chr. Winther, har i saa Hen­ seende et Modstykke i den, som Chr. J u u l leverede i det af ham redigerede Tidsskrift: „Journal for Liferatur og Kunst , en Anmeldelse, som forresten synes at være meget paavirket af Molbechs. Om Digtene „Til E e n 1“ siger han, at „de indeholde for største Delen erotiske Klager, der uden i Almindelighed at være stem plede med Tankens Præg — ikke sjældent lade Sentimentalitet bøde paa Mangel af Følelse og desuden undertiden have et saa personligt Anstrøg, at de ganske ligge uden for Kunstens S t æ r e Forfatteren forsikrer os nemlig næsten i hver Strofe om sin og sin E lskedes dybe Kval, • ■■ . men uden af omtale, hvori denne Kval h ar sin dybere G rund; og, n a a r man desuden seer hen til den prosaiske 1 ørhed, hvorm ed Udsagnet om denne Sønder­ knuselse atter og atter g jen tag es, faaer man let en Anelse om , a t det ikke er ment saa. ganske æ rlig t“ Han beskylder W in th er for Smaaligbed og for en til \ ammelhed stegen Sentimentalitet.. Om det udmærkede Digt „En S tem n ing“, hvis „gribende indvortes Sandhed, raske T egning og fine K u n st“ Molbech h ar fremhævet,