ChristianWinther_III

— 92 — hedder det her, at .,det er ret karakteristisk, da det viser, hvilke indsnerpede Følelser og Forestillinger man let kan vænne sig til ved udelukkende at sysle med jordisk Kjærlighed.“ „Murad“ finder dog Naade for denne Anmelders øje, men derimod ikke „det senti- mental-erotiske Digt, der danner en Ramme om denne Romance og paa en Maade indeholder et maskeret An­ greb paa Ægteskabet, idet Romancens Fortæller ved den mest sansepirrende Courtoisi lefler med en gift Kone, hvis lyserøde Kjole, sorte Silkehandsker, lille Hat og Mantille omtrent have ligesaa stor poetisk Berettigelse som alt det øvrige i dette — for at bruge det mildeste Udtryk — yderst umandige og klynkende Digt.“ „I et romersk Osteri“ faaer dernæst sin Bekomst ved den „kyniske Anskuelse af Kvindekjærlighed“, som det frem­ viser for Læseren. Billedet naaer „Hæslighedens Ideal“, og Anmelderen vil kun af Hjærtet ønske, at Chr. Win­ ther for Fremtiden maa faa Lejlighed til snarere at stu­ dere Kvinden efter Livet end efter Heine og dennes Tilhængere, forat han kan komme til at afvadske den Brandplet, hvormed han har vanhelliget det Kjøn, hvis varme Tilbeder han ellers kun altfor ofte har udgivet sig for at være.“ Der er ingen Grund til at standse videre ved denne bornerede Anmeldelse, som strækker sig over 13 Sider og synes at være dikteret baade af en ringe Digters Misundelse mod en stor, der har vun­ det Anerkjendelse, og af personlig Animositet, der øn­ sker at krænke Winther paa de føleligste Steder. Anderledes forstaaende og fritseende skrev P . L . Moller . Han havde — som før sagt — i Omtalen af „Nogle Digte“ og „Sang og Sagn“ viist, at Winthers

Made with