MeteorologiskeObservationerKøbenhavn

22 8, og i 1861—90 10, medens de kolde Dages Antal i de 3 Perioder gennemsnitlig var 4, 26 og 15 ; og af Dage med en Middeltemperatur paa 20 ° eller mere havde de 3 Perioder gennemsnitlig 17, 4 og 7 — altsaa dog en Fremgang fra den kolde Periode før Midten af dette Aarhundrede, men rigtignok ogsaa meget at indhente overfor Slutningen af forrige Aarhundrede. Vi skulle derefter undersøge, hv o r v i d t man a f K j ø b e n h a v n s 1 1 0 - a a r i g e Ob s e r v a t i o n s r æk k e a f en A a r s t i d s T e m p e r a t u r a f v i g e l s e kan s l u t t e til den næs t e s , altsaa f. Ex. om en varm eller kold Vinter er bleven efterfulgt af et varmt eller koldt Foraar o. s. v., idet vi til Udgangspunkt kun tage de Aarstider, der have været mindst 1 0 for varme eller for kolde, medens en efterfølgende Aarstid kaldes varm eller kold uafhængig af Varme-Afvigelsens Størrelse. Tabel 6, Side 62, giver Oplysninger i denne Retning: efter en varm Aarstid har den næste ligeledes været varm i 60—78 Procent, og efter en kold Aarstid har den næste ligeledes været kold i 59—73 Procent; i det Hele taget er der altsaa størst Sansynlighed for, at en efterfølgende Aarstid har samme Temperaturafvigelse som den foregaaendex); i Overgangen fra Efteraaret til Vinteren er Sandsynligheden for samme Temperatur­ afvigelse mindst, som Tabel 6 viser.2) Vi have endvidere undersøgt Rækkefølgen af Sommerens og Vinterens Temperatur; men her stille Forholdene sig ugunstigere, end naar man slutter fra en Aarstid til den nærmest efterfølgende: efter 33 varme Vintre var den efterfølgende Sommer nemlig varm i 15 Tilfælde eller kun i 45 Tilfælde af 100, efter 30 kolde Vintre fulgte der en kold Sommer i 60 Procent, medens der efter en varm Sommer fulgte en varm Vinter i 53 Procent, men efter en kold Sommer stod Tilfældenes Antal af kolde og varme Vintre netop lige. Endelig skulle vi omtale Gangen i S o l p l e t t e r n e s An t a l og T emp e r a t u r e n i K j øb e nh a v n . Naar en saa lang Observationsrække offentliggøres, er det af Interesse at undersøge den mulige Sammenhæng mellem de nævnte astronomiske og meteorologiske Talstørrelser, uden at vi dog tør vente os noget tilfredsstillende Resultat deraf; thi slige Undersøgelser ere foretagne saa ofte uden at føre til Noget, idet der for hastigt af flere Forfattere er draget Slutninger af altfor faa Overensstemmelser, der senere, naar Ob­ servationsrækkerne ere bievne længere, have vist sig ikke at være et Udtryk for en virkelig Sammenhæng. Solpletternes Antal varierer, som bekendt, fra Aar til Aar, og der er i dette Aarhundrede indtruflen Maxima i 1804, 16, 30, 37, 48, 60, 70 1) Lignende Resultater har Q u e t e le t funden for Bryssel, E is e n lo h r for Karlsruhe og H a n n for Wien. Ved denne Opgørelse maa der dog gøres den Bemærkning, at man jo udelader alle de Aarstider, der, skønt de kunne have stor Temperatur-Afvigelse, ere fulgte efter en Aarstid med en Temperaturafvigelse paa mindre end i ° ; saaledes fulgte de 3 meget kolde Vintre: 18 37— 38, 1844—45 og 189 2—93, efter Efteraar med ringe Afvigelse, men disse vare dog alle negative.