591178105

— 57 til Dannelsen af et Byggefond, som ved fastsatte Tilskud og Renter med Tiden kunde blive stort nok til Erhværvelsen af en Ejendom for Aktiesel­ skabet, naar Forholdene maatte medføre, at man ikke længere kunde blive i den gamle Ejendom. Dette Forslag anbefaledes af Bestyrelsen med Til­ føjelse af, at Beløbet i det første Aar ikke maatte overstige 1500 Rdr., som forlods blev at fradrage Overskuddet, hvorefter Restbeløbet blev at fordele somUdbytte. Forslaget vedtoges næsten enstemmig, og ved denne Beslutning lagdes Grunden til en Formueforøgelse, som senere, efter ikke ret mange Aars Forløb, kom til Anvendelse, saaledes at Farve- møllen dermed fritoges for det Afhængighedsforhold, som hidtil havde voldt den mange Betænkelig­ heder. Et længe følt Savn af at eje et eget Kogehus til Ferniskogning, havde Bestyrelsen i en Aarrække søgt at faa realiseret ved gjentagne Forslag paa Generalforsamlingerne. Siden Etablissementets Grundlæggelse havde man maattet benytte et lejet Kogehus udenfor Byen, hvormed var forbundet den Ulæmpe, at dette ikke var til Raadighed til enhver Tid, da ogsaa andre Forretninger havde Feje- og Brugsret til samme, efter Tur. Allerede i 1853 stillede Bestyrelsen et Forslag om Kjøbet af Kogehuset paaGlaciet, udenfor Nørre­ ports Ravelin, om hvilket der forud var indledet Underhandling med Ejeren, Fabrikant Struch, og betinget en Kjøbesum af 550 Rdr. Forslaget moti­ veredes ved at Forretningens Virksomhed gjorde det nødvendigt selv at eje et Kogehus, hvor man

Made with FlippingBook - Online catalogs