4959707230

KØBENHAVNS RÅDHUSBIBUOTEK

K Ø B E N H A V N S R A A D H U S - B I B L I O T E K

F O G & M Ø R U P G E N N E M 2 5 A A R

REDAKTØR HENRIK EOG, NYKJØBINGM. OG DYRLÆGE N. MØR UP, ODDER.

F O G & M Ø R U P G E NN EM 25 AAR

E. MØRU P

K Ø B E N H A V N ■ M C M X X I X

å c-SSSLi KØBENHAVNS KLICHE FABRIK

N O G L E D A T A

1. Juli 1904: Firmaet startedes i Aarhus. Maj 1906: Flyttet til Kjøbenhavn, Vimmelskaftet 38. Oktb. 1909: Flyttet til Nørregade 7.

1913: Overtaget Firmaet Brdr. Dahis elektr. Afdeling. 1915: Indrettet Værksteder Nørregade 7. 1916: Flyttet Værkstederne til Set. Pederstræde 34. 1916/17: Købt Ejendommene Nørregade 28—Fiolstræde 17 og flyttet Handelsvirksomheden dertil. 1918: Indført Udbyttedeling. 1918/19: Købt Ejendommen Holger Danskesvej 91 og henflyttet Værk­ stederne dertil. 1926: Overtaget Firmaet H. V. Christensen S: Co., A/S. 1927: Oprettet en Radioafdeling. 1928: Likvideret Firmaet H. V. Christensen S: Co., A/S, og hen­ flyttet dettes Restlager til Nørregade 28. 1928: Overtaget Firmaet Tvermoes & Abrahamsons Lysekroneafd. 1929: Henflyttet sidstnævnte Firmas Lysekroneafdeling til Nørre­ gade og udvidet Udstillingslokalerne der med en Etage.

D e t er med nogen Betænkelighed, jeg sætter mig til at skrive om FOG & MØRUP gennem 25 Aar, og naar jeg gaar i Gang der­ med, er det ikke, fordi vi anser det for en Verdensbegivenhed, at vort Firma har eksisteret i 25 Aar, men fordi vi gerne vil benytte Lejlig­ heden til med denne lille Pliisen at bringe vore mange Forbindelser en Tak for godt Samarbejde og for den Tillid og Venlighed, der i den forløbne Tid er vist vort Firma. Vi beder Dem tage venligt mod dette lille Skrift. Fo r os selv er det nærmest som et Eventyr at se tilbage paa de svundne Aar, hvorledes vor Virksomhed voksede jævnt op fra en ganske lille Begyndelse. Vi begyndte Forretningen som et Par jævnt flinke Isenkram-Kom- miser, og naar den er bleven til adskilligt mere, end vi fra Begyndelsen kunde drømme om, er det, fordi Forholdene efterhaanden paa utallige Maader har været os gunstige. Selv udviklede vi os sammen med F o r­ retningen, og vor personlige Medvirken til Resultatet kan vistnok stilles op i 3 Punkter: 1. vi passede vore Sager, 2. vi brugte ikke mere, end vi tjente, og 3. vi bestræbte os for at gribe Chancen, naar den kom forbi. Vi stak Turbanen frem, naar der var Appelsiner i Luften. Og saa tør jeg maaske tilføje, at vi har bestræbt os for at sortere de smaa mugne Appelsiner fra —at arbejde paa lidt langt Sigt og at kunne sige nej til den lille øjeblikkelige tilsyneladende Fordel. Det var, hvad der krævedes, og det er hverken mere eller mindre, end hvad et Par jævnt normalt begavede unge Mænd med lidt Initiativ vilde kunne have gjort lige saa godt under samme ydre Forhold. Dernæst har vi i Tidens Løb haft en Række dygtige og paalidelige Medarbejdere, saavel forhenværende som nuværende. Efterhaanden som Personalet voksede, havde det selvsagt afgørende Betydning.

F o g og jeg lærte hinanden at kende hos Marinus Kock i Aarhus. Der var Fog Kommis, da jeg efter endt Soldatertjeneste i 1902 fik Ansættelse som Kommis i samme Firma. Vi kom til at bo sammen paa et Tagkammer. Det var dengang Skik —eller Uskik —at Kom­ miserne boede og spiste hos Principalen. Vi kom godt ud af det og fik Tillid til hinanden, og efterhaanden blev vi rigtig gode Venner. Efter et Aars Tids Forløb fik jeg Plads som Kommis hos Anton Skau i Haderslev, og pr. 1. Juli 1904 træffes jeg der, mens Fog denne Dato kvitterede sin Plads hos Marinus Kock. Jeg har liggende foran mig en Korrespondance, som Fog og jeg førte fra Sommeren 1903, medens Fog var hos Marinus Kock og jeg hos Anton Skau. Jeg havde faaet den Tanke, at vi maatte kunne begynde noget sammen; jeg mente, vi kunde supplere hinanden, idet vore Ev-

F p C&M Ø RM P

ner gik i forskellig Retning, og navnlig var jeg klar over, at Fog kunde sælge. Efter at have skrevet 4 Breve fik jeg omsider Svar. Der var

til at begynde med Tale om at overtage en gam­ mel Forretning, som var til Afstaaelse, og i den Anledning skriver Fog i September 1903: , , . . . jeg tvivler ikke om, at vi kunde drive F o r ­ retningen betydeligt i Vejret . . . jeg tro r og- saa, at et Par rolige Fyre som vi kunde a r­ bejde sammen, og at det vilde være en Fordel, at en rejste, mens den anden kunde dirigere det derhjemme. Jeg tror det, fordi vi, da vi a r ­ bejdede sammen, kom godt ud af det, og ogsaa fordi jeg tror, vi passer helt godt sammen". Jeg svarede omgaa- ende og gjorde Rede for de mere eller mindre vilde Planer, jeg gik og

Nørregade 28.

tumlede med, og at jeg ligesom han troede, at ,,vi vilde kunne arbejde sammen og med forenede Kræfter sætte noget igennem“ , at jeg mente, vi „enten skulde nøjes med at overtage en gros Forretningen, eller ogsaa skulde vi begynde noget selv og kun handle en gros, til at begynde med f. Eks. med Fajance, Porcelæn og Glas, og at det var

bedre med Specialiteter, og at man ved at begrænse sig bedre kunde drive det til noget . . . . vi skal have et Kontor og et Lokale, hvor Prøver kan udstilles, og naar vi saa køber fornuftigt ind og ikke blan­ der for meget sammen, men køber meget af det enkelte, vil det ikke

Chefkontor.

være vanskeligt at konkurrere med Kjøbenhavnerne.“ (Jylland for Jyderne!) Og videre: ,,I Morgen bliver jeg 24 Aar, og du er jo kun en Maaned ældre, saa der er god Tid til, at vi kan tænke paa at re ­ alisere vore Planer . . . naar jeg nu er bleven det tyske Sprog helt mægtig, vil jeg forsøge at faa Plads længere Syd paa, helst paa en gros Lager, man skulde jo se at blive Fagmand“. I December fik jeg Svar, hvori Fog konstaterede, at vi altsaa begge mente, vi kunde arbejde sammen. Han gav mig ikke Ret med Hensyn til Specialforretning; hvis vi skulde overtage den gamle Forretning, maatte vi tage Butikken med; Landkunderne, som vi skulde operere

Privatkontor. Med visse Mellemrum samles Firmaets Repræsentanter til Konference med Ledelsen: Kuglerne stabes.

Firmaets Repræsentanter og

Kontor- og Lagerpersonale i Nørregade.

med, var for smaa Aftagere til saadanne Specialiteter, og at indar­ bejde noget saadant i Byerne vilde være vanskeligt — saa kunde man bedre efterhaanden slaa ind paa Specialiteter, f. Eks. Galanteri og Legetøj.

Bogholderi og Kasse.

Fog havde ganske sikkert Ret, men det hele maatte foreløbig stilles i Bero, da det viste sig, at vi alligevel ikke kunde faa den Forretning, der var Tale om, da vi i Begyndelsen af 1904 havde faaet Tilsagn om de Penge, der skulde bruges dertil. Men vi mente at have konstateret, at vi kunde skaffe Driftskapital, hvis vi kunde komme med et fornuftigt Program, og vi drøftede i vor efterfølgende Korrespondance Muligheden af at begynde selv i A a r­ hus. Der var Tale om Galanteri og Legetøj, Nikkelservice, Piske, Piber, Svampe osv. samt evt. et Pa r Agenturer. En Na t i Slutningen af Januar 1904 mødtes vi i Kolding og gik langs Slotssøen i Maaneskin og

byggede Luftkasteller; der var Tale om at rejse til Messen osv. Men det viste sig, at det ikke gik saa glat med Pengesagerne til et saadant P ro ­ jekt, og det var vist ganske klogt af dem, der skulde lægge Mønten til.

Hele Sagen maatte der­ for foreløbig stilles i Bero paa ubestemt Tid. I Slutningen af Fe ­ bruar 1904 blev Sagen imidlertid atter aktuel, og Anledningen var et Avertissement i „Jyl- landsposten“ for 22. Fe ­ bruar saalydende: En energisk ung Mand kan overtage et godt ind­ arbejdet Isenkramagen- tur og Konsignationsla­ ger. Nødvendig Kapital 3000 Kr. Fog lagde Billet ind og fik Svar fra Firmaet O. Lindberg, Import-Ex- port en gros, Faaborg. Lageret omfattede Gas- ,

Kontorchef N. C. Bach.

brændere, Petroleums­ brændere og Næt, Glarmesterdiamanter samt en Del „andre kurante V arer med Avance“ ; endvidere Gummivarer (Gasslanger, Sutter o. 1.) i Konsignation samt et Porcelænsagentur fra Firmaet W. J. Schmidt, København, og et Agentur i Vægte fra Gebr. Essmann&Co. i Altona. Videre lød det i Svaret: „Sidste Aar gav mig 3.000 Kr. i Udbytte Netto, 200 Dages Rejse.“ Resultatet blev, at Fog rejste til Faaborg og købte Lindbergs V a re ­ lager for 2.000 Kr., idet han yderligere betalte 1.000 Kr. i Afstaaelse.

Det blev derhos besluttet, at han skulde begynde alene. Vi skaffede hver ved Laan 3.000 Kr., og jeg skulde saa træde til senere. Fog lejede et Lokale i Fiskergyde i Aarhus: 3 smaa Værelser og en Kælder. Husleje 360 Kr. aarligt. H e r indrettedes Kontor, Daglig-

Faktureringsafdeling. (Kontrol og Udregning af Ordresedler samt Fakturakontrol).

stue og Soveværelse samt Lager i Kælderen, og i disse Omgivelser startedes saa Firmaet Ansgar Fog , Agentur og en gros den 1. Juli 1904. Fog tra f Aftale med en Underofficer om, at denne hver Dag skulde gaa ned at se efter, om der var Post. Selv rejste han hele Ugen und­ tagen Lørdag, da han kom hjem og ekspederede, hvad der var solgt i Løbet af Ugen. Det var beskedne Forhold, og det viste sig snart, at Ordningen var uholdbar, bl. a. fordi O rdrerne ikke kunde sendes om- gaaende, ligesom det efterhaanden kunde ske, at der kom skriftlige O rdrer eller et Brev, der skulde besvares omgaaende. I Begyndelsen af August samme Aar mødtes vi atter en Nat —

jeg havde stadig min Plads i Haderslev —denne Gang i Fredericia, og vi blev enige om at sætte alt paaeet Brædt, idet vi besluttede, at jeg skulde sige min Plads op og snarest gaa ind i Firmaet som aktiv Del­

tager. Det lykkedes mig at blive frigjort, saa jeg kunde begynde al­ lerede 17. August; Fog kunde herefter koncen­ trere hele sit Arbejde om Rejsen, idet jeg der­ hjemme ekspederede O rdrerne, agenterede i Aarhus og besøgte de nærmeste Byer: Ham­ mel, Ebeltoft o.s.v. Ef­ ter kort Tids Forløb antog vi vort første ,,Personale“ , en Efter­ middagsbydreng, Jø r ­ gen, som i Løn fik 4 Kr. ugentlig, Underof­ ficeren var imidlertid bleven overflødig. Vore daglige Udgifter var føl­ gende:

r

ir

Korrespondenterne.

H u sleje......................................... 1,00 Kr. Gage til begge Cheferne............ 6,00 - (Logi var jo indbef. i Huslejen) Kost til Mørup............................. 1,00 - Rejseudgifter............................... 5,00 - (deri indbef. Kost til Fog) Kort til Banen ............................. 2,00 - Personale..................................... 0,75 - Diverse Udgifter......................... 2,00 -

Tryksager leverede Fogs Fader gratis, han fulgte Foretagendet med levende Interesse. Naar vi regnede med ovennævnte „V are r med Avance4*, maatte vi præstere ca. 100 Kroner Varesalg dagligt for at faa det til at løbe rundt.

„Maskinhallen". Naar Fakturaerne skrives paa Maskinerne, udfører disse automatisk Sammentælling og Afstemning. Bogholderiet toregaar ved Hjælp af motordrevne Bogholderimaskiner, der ogsaa automatisk foretager Sammentælling og Afstemning. Og det løb rundt, saa vi til Ny taar kunde notere et lille Overskud. Vi sendte saa Ny taar 1905 Meddelelse til Kunderne om, at jeg var bleven optaget som Kompagnon i Firmaet, som fremtidig vilde hedde Fog & Mørup . Som man vil forstaa, var Forholdene meget beskedne, og der skulde ungdommelig T ro til for at fastholde, at det selvfølgelig skulde gaa. Fogs gamle Principal i Nykjøbing M. havde i Virkeligheden Ret, naar han sagde til ham, at paa den Basis kunde man ikke begynde F o r re t­ ning en gros. Havde vi været reflekterende Naturer, var vi sikkert

ikke begyndt. Men det viste sig at slaa til, at „Lykken er Daarens Formynder4*. Fog tog fat med friskt Mod. Paa sin første Rejse startede han i Helsingør, hvortil han kom om Morgenen, og tog straks fat med at besøge samtlige Isen­ kræmmere og Blikken­ slagere — uden noget som helst Resultat. Der maatte gøres noget. Saa gik han paa Banegaar- den og satte Prøvekuf­ ferten ind i Garderoben, hvorefter han gik ud paa Skibsværftet med et Pa r Prøver af Smøre­ kander og Lampebræn­ dere. Han vilde gerne tale med Direktøren. Om det skulde være Direktøren selv? Ja. Han kan da ikke mere end smide mig ud, tænkte Fog. Han blev godt modtaget og blev henvist til Magasinfor­ valteren; Resultatet blev: 12 Stk. Smørekander å 1,00 Kr., 12 Stk. Smørekander å 1,20 Kr. og 12 Stk. Smørekander å 1,60 Kr. Det var den første Ordre, og det satte Humøret adskillige G rader op. Paa Vejen til Banegaarden kom han forbi en Monumentforret­ ning, hvor han solgte en Glarmesterdiamant til Kr. 6,00 (V a re r med Avance!), og for at gøre Succes’en fuldkommen lykkedes det at sælge til Blikkenslagermester Olsen, Strandgade, 1 Ds. Lampebrændere til Skibsbrug. Diamanten var til Husleje og Mørups Kost, og glad kunde Adresseringsmaskine in. v.

han tage med Middagstoget til Hillerød, hvor han solgte Porcelæn fra W. J. Schmidt, nogle Ds. Gummisutter o. 1., Dagen var reddet, H u ­ møret højt. Det var jo om at gøre at sælge saa meget hver Dag, saa han kunde regne ud, at Udgifterne var dækkede, og saa forøvrigt at

Indkøbsafdeling A.

holde fast, at det skulde nok komme. Fo r nogle Aar siden fortalte en af vore Kunder til vor Repræsentant, at han endnu huskede Fogs Be­ søg fra den Tid. Han, Isenkræmmeren, havde intet købt af Fog; han havde lidt ondt af det for den unge Mand og havde saa sagt noget om „maaske en anden Gang“. „Det skal De ikke være ked a f“, havde Fog svaret, „jeg har Tid til at vente, og vi skal nok komme til at gøre Forretning sammen", og det kom de ogsaa. Og saaledes gik da det første Pa r Aar. Fog rejste ud Søndag Aften og kom hjem næste Søndag Morgen ved 4-Tiden, vækkede saa som Regel mig for at faa et Referat af, hvad der var sket hjemme i Ugens

Løb, og sov saa de retfærdiges Søvn til Kirketid. Hjemme gik Arbejdet sin regelmæssige Gang. Dér var heller ikke 8 Timers Arbejdsdagen indført, og at skrive Fak tu rae r til ud paa Natten var selvfølgelig en

ren Svir —det var bare med at faa nogen at skrive. Vi havde paa Forhaand aftalt: ,,Ikke et Slag om Søndagen44. Den ene Dag om Ugen vilde vi være fri for F o r ­ retninger, saa hellere ud paa Natten Lørdag Af­ ten. Jørgen, „Persona­ let44, hjalp til med at pakke og bragte Va­ rerne paa Bane ogDam­ per o. s. v. I Begyndelsen af 1906 skete der imidlertid no­ get, der skulde faa af­ gørende Indflydelse paa vor Virksomhed. Da jeg paa min sædvan­ lige Runde i Aarhus besøgte Blikkenslager­

Indkøbsafdeling E.

mester Møller, Mejlgade, og faar mig en lille Passiar med F ru Møller, spørger hun, om jeg har hørt, at Firmaet Jac. Holmblad & Go.s Eftfg. i København havde standset. Det var et Firma, som vi havde konkur­ rere t med, og som handlede med Belysningsartikler for Gas og Pe tro ­ leum. Jeg var jo ikke længe om at faa skrevet til Fog, og vi fik da opklaret, at det var rigtigt, at Firmaet skulde ophæves og Varelageret sælges. Vi blev klar over, at det kunde købes fordelagtigt, hvis Pengene kunde lægges paa Bordet. I Forvejen havde vi af Slægtninge laant

yderligere Driftskapital til Virksomheden i Aarhus, men her skulde bruges over 20.000 Kr. paa eet Brædt, og heller ikke dengang hang den Slags paa Træerne. Saa skete det, at min F a r netop i de samme Dage havde solgt sin Gaard og faaet et tilsvarende Beløb fri, og det tilbød

Interiør frn Udstilling E.

han os nu til almindelig Rente. Min Fa r var en meget forsigtig Mand, og det undrer og rø re r os den Dag i Dag, at han turde sætte det hele ind hos os. „Vi har jo Tillid til J e r “ , sagde han. Fog og jeg rejste saa sammen til Kjøbenhavn, nærmest lidt benovede ved Situationen. Vi gik Lageret igennem og bød 21.000 Kroner kontant, hvilket accepteredes. Saa gjorde vi kort Proces, rejste til Aarhus og pakkede hele Klunset i en Jernbanevogn og tog ogsaa Jørgen med. Kort efter var der for Resten ikke nogen Jørgen mere —en Morgen laa der en Seddel fra ham, at han var rejst hjem til Aarhus, fordi han ikke kunde holde det ud for Længsel.

Dette skete i Maj 1906. Det var et stort Ansvar, vi paatog os med alle de laante Penge, og vi var lidt højtidelige til Mode ved at lægge ud fra Vimmelskaftet 38. Naa, det var ikke gjort med at filosofere, og vi tog altsaa fat under de helt nye og forandrede Forhold. I For-

Interiør fra Udstilling E. (Fra Udvidelsen 1929).

retningen var der en Dame og et Bud, som tillige tog Del i Pakning og andet Lagerarbejde. De er endnu begge ansatte i Firmaet: Frøken J. Frandsen som Leder af vor Indkøbsafdeling A og Valdemar H an ­ sen som Chauffør. Og saa tog vi da fat —Fog paa Rejsen og jeg der­ hjemme. Vi boede sammen i et Pensionat paa Frederiksberg, og selv om vort Udgiftsbudget var betydeligt forøget, gik det ret godt, og Om­ sætningen var i jævn Stigning. Firmaet H. V. Christensen & Co., A/S, var paa den Tid Firmaet inden for Branchen. Vi kunde gaa og ,,søge op de Forretninger, som den store Handel endnu ikke har ordnet“ —for at bruge et Citat af

Bjørnson - men det store Salg besørgedes hovedsagelig af nævnte Firma. Der viste sig hurtigt den Vanskelighed for os, at det kun var enkelte Varer, Kunderne kunde faa hos os. Og hvorfor skulde de egentlig

Interiør fra Udstilling E.

købe dem hos os, naar de alligevel skulde skrive til et af de større Firm aer? Det vilde derfor være en Fordel for os, om vi kunde skaffe og medsende ogsaa saadanne Varer, som vi ikke selv førte paa Lager. Saa en Dag tog Fog „paa sig sine svarte Klæder, Støvlerne af Blank- skindslæder“ , skød H je rte t op i Livet, slugte en Skrup tudse i Halsen og søgte Audiens hos selveste den gamle H. V. Christensen, for hvem han fremførte sit Ærinde. —Ja, vi kunde hente alle de Varer, vi vilde, og faa 10 °/o Rabat paa en gros Prisen. De fik saa en venskabelig Pas­ siar om Forretning i Almindelighed. H. V. Christensen fortalte, at han havde tjent sine første Penge ved Guldbronze og Marieglas-Røg-

Interiør fra Udstilling A.

hætter, som da var en Nyhed. „Jeg solgte dem for 47a Kr. pr. Dusin, men en Dag opdagede jeg, at der var en Idiot, der solgte dem for 3 Kr.“ Han spurgte interesseret til vor Forretning, hvem der rejste andre end

Fog selv —Der var ikke andre — Deres Kom­ pagnon? —Nej! —Der maa være and re?—Nej! Det kan jeg ikke for- staa, mine 4 Rejsende er lige kommen hjem, og alle 4 sagde, at Fog havde lige været der. —Ja, det kunde Fog jo ikke sige noget til. Sagen var, at H. V. Christen­ sens Rejsende havde stor Kollektion med langt Ophold i hver By, og deres Beretning havde sinTrolighed, idet Fogs Rute f. Eks. var: Mandag: Helsingør- Hillerød, Tirsdag-Ons­ dag: Bornholm, T o rs­ dag: Roskilde, Fredag:

Telefonomstilling.

Ringsted, evt. Sorø, Lørdag: Holbæk-Kalundborg. NæsteUgeSkelskør, Korsør o. s. v. og Lolland-Falster for saa den paafølgende Mandag Morgen at starte fra Skagen. Arbejdstempoet fra den første Tid var et Par G rader over N o r ­ malen — vi havde Ansvar for de mange laante Penge, og desuden vidste vi, at hvis vi ikke kunde gennemføre dette, kunde vi blive Kom­ mis’er igen, det var saa ubetinget vor eneste Chance, og saa var det jo med Liv og Lyst, man saaledes kunde arbejde for sig selv med frit

Spillerum for Fantasien med Hensyn til, hvad det kunde blive til. Det var nok værd at sætte Skulder til. I Længden kunde en Rejsende ikke holde til et saadant Tempo, jfr. f. Eks. følgende Plan for en Dags A r ­ bejde: Ankomst Syd fra med sidste Tog til Skjern ca. Kl. 12 Aften.

J. Nyholm, Leder af Radioafdelingen.

Derfra med første Morgentog til Lem, hvor der ekspederes. F ra Lem ved 9-Tiden, i Ølgod ved 10-Tiden, Ekspedition der og ved 12-Tiden Afrejse til Skjern, hvor saa Eftermiddagen var til Raadighed til Eks­ pedition. F ra Skjern ved 6-Tiden til Tarm , som ekspederes om Af­ tenen. Næste Dag med første Tog fra Tarm til Struer. F ra Begyndelsen bestod Personalet i Vimmelskaftet 38 af oven­ nævnte Frøken Frandsen, Valdemar Hansen og Jørgen fra Aarhus. De klarede Ekspedition og Pakning, og jeg førte Bøger og Korre­ spondance. Personalet tog fat med Arbejdsmod sammen med os, og var man ikke færdig til Fyraften, gjorde man Arbejdet færdigt om

Aftenen. Arbejdstiden var fra Begyndelsen fra Kl. 8 til Kl. 8 med en Middagspavse, senere fra Kl. 8 til Kl. 6 med en kortere Frokostpavse. Imidlertid gik Omsætningen jævnt fremad, og der blev Brug for

større Personale. I T i­ den, fra vi begyndte i Vimmelskaftet i Maj 1906, til Oktober 1909 steg Personalet i Antal fra 3 til 12. Den forøgede Om­ sætning førte med sig, at vi ligeledes fik Brug for mere Kontor- og Lagerplads. Vi udvi­ dede et Par Gange i Vimmelskaftet oglejede en gammel Røgkælder i Naboejendommen, men efterhaanden vok­ sede Forretningen ud over Rammerne, og vi maatte tænke paa at Hytte. Dette skete i Oktober 1909 til den nye Ejendom, N ø rre ­

Lagerekspeditionens Kontor. Inspektør J. M. Jørxensen.

gade 7, og her startede vi med det nævnte Personale paa 12 Personer. Naar vi valgte netop at flytte til Nørregade 7, var det, fordi der her var Udvidelsesmuligheder. Til at begynde med havde vi en 1. Sal i den inderste Gaard, 1.000 Al.2, Leje 4.000 Kr. incl. Centralvarme, og her indrettedes Kontor, Ekspedition, Lager og Paklokale. I Tidsrummet til April 1914 gik det her Slag i Slag med Leje af Lokaler i det store Ejendomskompleks. Der var Grøde i Foretagendet, og Omsætningen voksede jævnt i

den nævnte Periode. Personalet forøgedes samtidig. I 1914 var det samtlige Personale steget til 47 Personer. Denne Periode fra 1909 til Krigens Udbrud var ellers en rolig og støt Arbejdsperiode, hvor alt gik sin jævne Gang. Som nævnt var vor

Klar til Start.

Hovedforretning fra Begyndelsen Belysningsartikler for Gas og Pe­ troleum; vor Telegramadresse var da ogsaa LYS. Efterhaanden tog vi forskellige Husholdningsartikler op. Vi blev imidlertid hurtigt klar over, at Belysningsartiklerne vilde gaa jævnt tilbage, og at de i Læng­ den ikke kunde tage Konkurrencen op med Elektriciteten. Vi talte derfor ofte om den Mulighed at tage elektriske A rtik le r op, saa vor Virksomhed ikke skulde komme til at dele Skæbne med ,,Gas og Pe- troleum“ —at stagnere, gaa tilbage. Men det var ikke saa lige at løbe til. A tter kom Omstændighederne os til Hjælp. I Begyndelsen af 1913 bragte vi i Erfaring, at Firmaet Brdr. Dahl vilde afstaa deres elek-

triske Afdeling, som omfattede Salg af Lysekroner, som Firmaet ikke selv fremstillede. Vi traadte i Forhandling med Firmaet, og Resultatet blev, at vi overtog Kundekredsen og Varelageret, hvilket vi flyttede hen paa vort Lager i Nørregade. N aar vi nu ser paa disse gamle

Afgang til Damperen.

Modeller, hvor fuldkommen usælgelige de vilde være i Dag, ka rak ­ teriserer det, hvor hurtigt Udviklingen er gaaet paa dette Omraade. Dette blev Begyndelsen til vor elektriske Afdeling, og vi kom nu i Forbindelse med en ny Gruppe af Kunder: de elektriske Installatører. Overtagelsen af Brdr. Dahis elektriske Afdeling var den eneste større Begivenhed indtil hin skæbnesvangre August 1914. Det første, vi gjorde i hine bevægede Augustdage, var at tabe H o ­ vedet. Det er let nu bagefter at vide alt, hvad et fornuftigt Menneske burde gøre i hele den Situation, der derefter udviklede sig, men mens det staar paa, gør der sig gældende Følelser og Stemninger, som paa-

v irker de Dispositioner, der træffes. Vi gik med Soldaterbogen i Lom­ men og ventede Indkaldelsesordren hver Dag. Vi sammenkaldte P e r ­ sonalet og forklarede dem, at nu vidste ingen, hvordan Udviklingen vilde blive, men at vi ansaa det for nødvendigt for alle Eventualiteters

Københavnsekspedition Afd. A.

Skyld at opsige dem alle, saa vi evt. kunde „lukke Butikken*4. Vi mødte stor Forstaaelse og havde en Følelse af, at nu maatte vi staa Last og Brast. Fog rejste til Jylland for at gøre Forretning og besøgte Nykjø- bing Mors og Randers; men Kunderne var ganske uimodtagelige for hans Raisonnement, at nu blev der nok Mangel paa Varer. Ingen vilde købe, og ingen vilde betale, der laa som en klam Haand over det hele. Da han kom hjem, spurgte han: Naa, hvordan gaar det herhjemme? og fik til Svar: Vi køber Fatninger, for de stiger. Da den første Nervøsitet havde lagt sig, tog vi fat paa at købe V a­ rer, og det varede ikke længe, før Prisstigningen tog Fart. Det varede

heller ikke længe, før Kunderne blev klar over, at man skulde købe ind. Jeg har liggende foran mig en F. & M. Prisliste af 1. Januar 1915, hvoraf det fremgaar, at Priserne da var begyndt at stige. Vi meddelte i denne Liste Kunderne, at der var Mulighed for, at de tyske Metal-

I’rovinsekspedition Afd. A.

varer senere ikke kunde skaftes, da Metallerne blev beslaglagt til Krigs­ brug; dette viste sig at gaa hurtigere og kraftigere i Opfyldelse, end vi havde ventet. I den følgende Periode udsendte vi en Række P ris­ lister, idet Priserne stadig steg, og vi ansaa det som Opgaven at holde vore Kunder å jour med Dagspriserne. I 1915 kunde normalt V a re r fremskaffes, om end med Vanskelighed og til stadig stigende Priser. Prisstigningen kulminerede i 1920, da var Priserne fra 2 til 4 Gange højere end i Dag. Og efterhaanden, som det blev vanskeligere at skaffe regulære V arer frem, begyndte, navnlig i Tyskland, en Massefabrika­ tion af de saakaldte ,,Ersatz“-Varer. I Maj 1916 udsendte vi f. Eks.

en Prisliste over Rundbrændere af formessinget Jern, Prisen laa til at begynde med paa circa Messingbrændernes Førkrigspris, men den steg efterhaanden betydeligt. Disse Brændere maatte man klare sig med nogle Aar, men Beskaffenheden var saaledes, at de blev værdiløse samme Dag, der a tter kunde faaes Messingbrændere. Der begyndte at blive dobbelt Risiko. Elektriske Fatninger fremstilledes ligeledes af Jern , og vi solgte dem i meget store Kvantiteter bl. a. til Rusland. Lyse­ kroner fremstillede vi af Zink, der blev farvet, o. s. v. Lampevæger af Bomuld kunde efterhaanden ikke skaffes, og vi fremstillede saa Væger af —Gulvklude. Som en typisk Krigsforretning kan nævnes de saakaldte „Pande- plader“. Vi solgte adskillige Tusinde kg. deraf. Det var galvaniserede Jernplader, som blev pillet ned af Tage paa Landet, idet man til Gen­ gæld tilbød Manden et Tegltag og Penge til. De blev brugt som E r ­ statning for Zink og andet Metal og solgtes bl. a. til Blikkenslagere. Man maatte stadig være forberedt paa alle Eventualiteter. Omkring 1918 kunde Petroleum ikke fremskaffes, og vi begyndte da at frem­ stille Karbidlamper. Karbid er et farligt Materiale, og Lamperne skulde godkendes af Justitsministeriet. En kpl. Lampe kostede i Udsalg 22 Kroner, og de solgtes i store Mængder, men blev som det øvrige ,,E rsatz“ senere værdiløse. Det blev vanskeligere og vanskeligere at faa noget at sælge, og vi mente, at vi maatte slaa ind paa nye A rtik ler for at holde Omsætnin­ gen. I Maj 1918 udsendte vi en Prisliste over svenske Mark- og H a ­ veredskaber. En almindelig Skovl, som i Dag koster Kr. 27,00 pr. Ds., kostede, da Prisen var højest, Kr. 87,25 pr. Ds. Endvidere slog vi ind paa svenske Staalvarer, Kaffemøller (til Maling af brændt Korn, som Surrogat for Kaffe), Strigler, Kædevarer o. s. v. Vi maatte jo se at skaffe det, der var Efterspørgsel efter. Jeg foretog paa den Tid nogle eventyrlige Indkøbsrejser. I 1917 var jeg en Tu r i England over Bergen—Newcastle. Det var paa den Tid, da Zeppelinerne ,,tabte“ de uhyggelige Tingester, som skabte Fo rv ir­ ring, hvor de faldt ned. I London var der mørkt i Gaderne, da de

skumle Luftfartøjer trak efter Lyset ligesom Insekterne og T ræ k ­ fuglene. I Tyskland rejste jeg ofte rundt til Fabrikkerne for at købe forhaan- denværende Lagre, og jeg fik der et levende Indtryk af, hvor den civile

Befolkning led ved den Mangel paa Levnedsmidler, som kulminerede i 1917 —den saakaldte Kaalrabiperiode. Foruden alt dette med V a rer og Priser var der endnu én Faktor, som gjorde Forholdet end mere vanskeligt: Valutaen. Til Belysning heraf tjener, at f. Eks. svenske Kroner fra Sept. 1918 til Juli 1924 med forskellige Svingninger steg fra 100 til ca. 169 for saa a tter indtil Oktb. 1926 successive atter at gaa ned til ca. 100. Sterling og Dollar svingede noget lignende. Rent galt var det naturligvis med Marken, som fra August 1914 til Juli 1917 gik ned fra 89,20 til 47,25, og som efter en lille Stigning, der ved Ny taar 1918 havde bragt Kursen op til ca. 60,

a tter dalede til 10,50 ved Ny taar 1920, steg til 16,10 omkring 1. Juli 1920, hvorefter det katastrofale Fald indtraadte, der omkring Decem­ ber 1923 bragte den fuldkomne Værdiløshed. V ort Princip var, at vi ikke vilde spekulere, men her var det selv­ sagt umuligt at undgaa det, og det gav vekselvis Gevinst og Tab. Det var jo stadig Spørgsmaalet, om man skulde købe Valuta samtidig med, at man købte Varerne —som man maaske aldrig fik at se. Der var altsaa i alle Tilfælde Risiko. Saa kom dét til med den overordentlige Kommission: Prisregulering, Forbud mod Kædehandel o. s. v., den Situation, som ,,Blæksprutten“ karakteriserede ved et Billede, hvor man ser et Selskab i vild Panik: Piccoloen melder, at der er en H r. Thorup i Telefonen. Vi fik fra Kommissionen Anmodning om at sende Priser og Kalkulationer over Glasvarer; vi sendte en hel Stabel, og intet Menneske, heller ikke vi selv, kunde konstatere, hvad Varerne havde kostet i Indkøb, da de var hjemkommen til alle mulige Priser, og Udsalgsprisen maatte blive en ren Skønssag. Vi fik da ogsaa hele Bundtet tilbage uden Kommentarer. Det var en ubehagelig Periode, der sluttede ved Krigens Ophør, in­ gen vil vist ønske den tilbage. Der var tjent Penge, men det var for de flestes Vedkommende kun paa Papiret; alt syntes at blomstre, paa Børsen steg Papirerne til det mangedobbelte. Det var et Spil, der min­ dede om ,,Sorteper“, man kunde stadig købe og komme af med det igen til højere Pris. Det var en vild Jagt efter Gevinst uden Arbejde. Og omkring 1921 blev vi alle ,,Sorteper“ , vi sad alle med det sidste Kort. Der var mange, der kunde synge ligesom Prinsessen: ,,Ach, Du lieber Augustin, alles ist væk“ . 1921 var det store Katastrofeaar, Kur­ serne raslede ned, og en Mængde gamle og ellers grundmurede F ir ­ maer maatte give op. Fo r os var det en stor Belastningsprøve, og godt var det, at vi ikke havde spekuleret ud over vor egen Forretnings Enemærker. Vi laa med stort Varelager, som blev mindre værd fra Dag til Dag, og med en Del Krigsvarer, som var nærmest værdiløse. Vi valgte at gaa ra ­ tionelt til Værks og straks at tage Tyren ved Hornene med Prisned-

sættelser, og vi sendte nu Prislister ud med Priser, som gik stadig nedad. Det betød store Tab, som ikke kunde undgaaes, men det viste sig at være den rigtige Politik at sælge løs til nedsatte Priser. Hertil kom F o r ­

pligtelser ved Varekøb til høje Priser. Det var en haard Tørn, men vi gik med Status pr. 1. Januar 1922 saa ratio­ nelt til Værks, at vi i 1923 atter mødte med et pænt Overskud, fordi Tabene ubarmhjertigt var afskrevne. Og vi havde ogsaa i økono­ misk Henseende saa mange Kræfter tilbage, at vi kunde tage fat paa en frisk. Den rolige Kurs skulde dog atter forstyr­ res. Denne Gang var det de nævnte Valutasving­ ninger, der voldte Van­ skelighederne.Den dan­ ske Krone var jo bleven

Gipsninf! oiJ Samlin);, Afd. A.

noget svagelig, men saa var det, som om den i 1926 misforstod Situa­ tionen og kom alt for hurtigt til Hægterne, hvilket beredte hele Sam­ fundet uhyre store Vanskeligheder —Vanskeligheder, som i F o r re t­ ningslivet føltes særlig haardt paa Grund af den endnu ikke forvundne Svækkelse fra den første Efterkrigstid. Det drejede sig jo ikke blot om de store Afskrivninger paa Varelagrene, men ogsaa om Tab ved Betalingsstandsninger, svækket Købeevne o. s. v. Der er Tegn paa, at Tiderne nu begynder at blive opadgaaende, og

for vort Vedkommende synes vi fra og med 1928 at være kommen om Hjørnet, idet der a tter er ved at komme det rette Forhold mellem Ind­ tægter og Udgifter. Naar vi saa forholdsvis hurtigt er kommen til Kræf­ ter, er en Hovedaarsag, at vi fra Begyndelsen har optaget Aktiverne forsigtigt og navnlig ikke har „skrevet op“ i Krigstiden. Vi har haft mere Interesse af den indre Værdi end af Tal paa Papiret. Selv om Tiden fra Krigens Udbrud til i Dag i mange Maader har været en besværlig Tid, har det dog i det store og hele været en Vækst­ tid for vort Firma. —I 1927 oprettedes en Radioafdeling. Vækstbetingelser. Engang i Krigens Tid skød der pludselig et nyt Varehus op paa Strøget i Kjøbenhavn. Det var en eventyrlig Plan, og det endte da og- saa, som det gik med Aladdins Slot —det var en skønne Dag forsvun­ det. Man aabnede et fuldt færdigt Stormagasin med D irektør, Afde­ lingschefer, Ekspedienter og Ekspeditricer, Transportafdeling o. s. v. Alt det ydre var i Orden —som en Attrap, som kan se skuffende ud, men er uden Liv. Man blev en Erfaring rigere, men den maa have været dyr. Man vilde gaa uden onf Naturens Lov, som ogsaa gælder for en Forretning: den maa vokse sig stærk fra en beskeden Begyndelse. Hvis en saadan Vækst skal være livskraftig, maa 4 Hovedgrene jævnsidig vokse sig stærke som Grene fra Stammen —for os har det taget 25 Aar. I. Kundekredsen maa vel rettelig nævnes først, ikke alene af Høflig­ hed. F ra Fog’s første Rejsedag, da han —i første Omgang uden Resultat —besøgte samtlige Helsingørs Isenkræmmere og Blikkenslagere, og til i Dag, da vi vistnok tør sige, at praktisk talt alle Forhandlere i Landet inden for vore Brancher handler med os, er der gaaet en jævn Udvikling. F ra én Side set er det haardt Arbejde at skabe en Kunde­ kreds. Hvorfor skal Manden skifte en Forbindelse, som han er tilfreds med, fordi en ung Mand kommer ind og siger: Mit Navn er Fog? For ikke at give op maa man have en lille Portion af den sammenbidte engelske Energi: „ If it should not first succeed, try again“ . Men den Konservatisme, som gør al Begyndelse svær, bliver senere

en god Medhjælp, vel at mærke hvis der samtidig kan skabes et T il­ lidsforhold. Det er ikke gjort med Snakketøjet alene. A propos Tillid —Redelighed. Handel synes fra Tidernes Morgen

at have haft daarligt Ry. M erkur havde som be­ kendt, foruden at være Handelens Gud, et lille Ben ved ogsaa at være Tyvenes Beskytter. Og i Nutiden har man de­ fineret Begrebet H an ­ del: det er den mere kloge, der na rre r den mindre kloge. Der er vilde Skud paa alle Erhvervsgrene, men den Karakteristik af Handel, som har faaet disse Udtryk, er ikke berettiget. Handel er og har altid været et lige saa redeligt og berettiget E rhverv som de saa- kaldte produktive E r ­ hverv; man er underti­

Lagerinteriør Afti. A.

den tilbøjelig til at mene, at Handelen er et unødvendigt varefordy­ rende Mellemled mellem Producent og Forbruger, men det er en overfladisk Betragtning —det er nu engang mere praktisk for H u s­ moderen at købe for 10 Øre Peber hos U rtekræmmeren paa H jørnet end at skulde skrive til Peberkysten. Nej, Handel er Tjeneste. — N aar Drengen, der spurgte sin Far, hvordan man hurtigst kunde blive rig, fik det Svar: ,,Ærlighed varer længst“ , saa er dette gamle Fyndord vist rigtigt ogsaa i den Betydning; med smartness vil man

maaske nok kunne bygge noget op i en Fart, men Bygningen vil da oftest vise sig at mangle Stabilitet; bygges der derimod paa et reelt Grundlag, tager det vel længere Tid, men det bliver til Gengæld holdbart. Det rigtige er i Virkeligheden det i det lange Løb formaalstjenlige.

Provinsekspedition Afd. E.

Man maa have Øje for Perspektivet, arbejde paa lidt langt Sigt. A t føre reelle V a rer er i lige Grad i Købmandens og i Kundens Interesse. Efter Krigen er der i alle Brancher skyllet en Flod af billige, ikke altid lige gode V a rer ind over Landet. Det har været vanskeligt at hævde Kvaliteten, og dog er det i det lange Løb det skarpeste Vaa- ben i Konkurrencen; den Mand, der har anbefalet sin Kunde Støv­ ler med Papindlæg i Saalerne, ser rimeligvis ikke den Kunde mere. Købmanden, der ikke i nogen Grad varetager sine Kunders Interesse, er ikke sin Opgave voksen og vil i sidste Instans heller ikke varetage egen Interesse.

Jeg haaber, at jeg ikke bliver misforstaaet, naar jeg siger, at vor Forretning er bygget op paa et Tillidsforhold mellem vore Kunder og vort Firma, og at den staar og falder dermed. Vi staar i Gæld for T il­

lid, der vistes os fra den første Begyndelse til i Dag, en Tillid, som det er os en Æressag ikke at svigte. II. Personalet . Men det er ikke alene Kun­ dekredsen, der maa op­ arbejdes. Der maa ogsaa ske en indre Udvikling, og bl. a. kan man ikke stampe et indarbejdet Personale op afJorden. Det vigtige er, at den rette Mand er paa den rette Plads, og det gæl­ der ikke alene for de le­ dende Stillingers Ved­ kommende. Det er den levende Organisation, som alt af hænger af. Op­ stillingen er som Filip

af Makedoniens Falanks: Anføreren i forreste Række til højre som Fløjmand, (som ,,den første blandt Ligemænd“), men hans Fe lthe rre ­ kunst er omsonst, hvis han ikke kan stole paa, at hver enkelt Mand i Delingen gør sin Pligt. Ligesom den, der vil føre Krig, maa regne med, at Korpsaanden —den enkeltes Bevidsthed om sammen med Kamme­ raterne at kæmpe for et stort fælles Maal, som hver enkelt er per­ sonlig begejstret for —giver den gode Soldat, saaledes er det ogsaa i en Forretning. Ogsaa her maa der skabes en samlet fælles Fron t, en

Solidaritetsfølelse, ikke alene blandt Kammeraterne indbyrdes, men ogsaa omfattende Virksomhedens Ve og Vel. Og Grundlaget er ogsaa her, at den enkelte er personlig interesseret i det fælles Maal —eller jævnt og ligefremt økonomisk interesseret i Virksomhedens Status.

Københavnsekspedition Afd. E.

Hver enkelt af os skal kunne sige: „Firmaet Fog &Mørup , det er os.“ I Modsætning til Selvherskerprincippet: „Staten, det er mig.“ En saadan samlet F ron t maa oparbejdes paa den økonomiske Fæ l­ lesinteresses Grund. Vi berører her et stort og vigtigt Nutidsproblem, som beskæftiger Sindene i Landene rundt omkring os. Det vilde imid­ lertid føre for vidt her at komme nærmere ind paa, hvorledes vi har søgt at løse denne Opgave. Jeg skal kun antyde, hvorledes her den aarelange Udvikling har gjort sig gældende. Til at begynde med, da vi kun havde Bydrengen Jørgen, var Spørgs- maalet ret enkelt. I de første Aar i København, da vi kendte personligt

hver enkelt, var der heller intet Problem. Vi, som kan opfriske Min­ derne om „de gamle Dage“, er tilbøjelige til at sige til hinanden, som der stod paa en Tavle fra Babylons ældste Udgravning: „Ak, ak, T i­ derne er ikke nu som før.“ Vi erindrer endnu fornøjelige Skovture pr. Charabanc og med Sange for Lejligheden samt andre Sammen­ komster; vi kunde sidde om een Gaasesteg. Denne Form for „Sam- arbejde“ blev efterhaanden, som der kom flere til, vanskeliggjort, Dagligstuen blev for lille. Vi kom saa ind paa en anden Form for Samvær. I en Række Aar har vi i Vinterens Løb arrangeret en Serie Foredrag, nærmest efter Højskolemønster, med saa forskellige Talere som f. Eks. forhv. Mi­ nister Klaus Berntsen, Prof. Vilh. Andersen, Censor P. A. Rosenberg og Pastor Olfert Ricard. Efter Foredragene drikker vi Kaffe sammen. En Tid havde man en Sangforening —kaldet „Kighosten4*— den gik ind, vistnok af Mangel paa en Dirigent, men Sangen udgør dog stadigt et vigtigt Led i vore Sammenkomster. Vi er normalt et lille Hundrede Deltagere, saa der maa siges at være god Tilslutning —vor sidste Nyt- aarsfest talte 140 Deltagere. Det er jo lidt uden for det almindelige, og noget saadant kan ikke uden videre arrangeres; hos os er det vok­ set naturligt frem og føles vist af os alle som noget slet ikke aparte. Det maa siges at være et lille hyggeligt, demokratisk Land, hvor Krigs­ ministeren kommer til en saadan Forsamling for at tale om Kristen Kold eller om sin Barndom o. 1. „Maa denne her lille Soldat ikke komme med indenfor?**, spurgte Ministeren engang ved sin Ankomst — det var sin Chauffør, han mente. Men det er jo ogsaa i H. C. Andersens Fædreland, det foregaar. Paa den Baggrund vil man forstaa, at det er en af de Invitationer, Fog og jeg sæ tter mest Pris paa, naar vi traditions­ mæssigt af vore Værksteders Personale bliver indbudt til en Festlighed med Juletræ og Flødeskumskager Juleaftensdag; det er en fornøjelig Skik, de indførte for en halv Snes A a r siden; der holdes Taler og syn­ ges Julesalmer —det er, hvad man vilde kalde kammeratligt Sam­ vær. Det viser os, at man ogsaa fra den Side har Forstaaelse af, at vort Samarbejde har en rent menneskelig Side. —Men det var den

samlede F ron t paa den økonomiske Fællesinteresses Grund, vi kom bort fra. Saa tidligt som 1. Januar 1910 indførte vi et Tantiémesystem, som gjaldt det samlede Personale, men det var paa Forhaand dømt til at

mislykkes, da der var gjort en Række Fejlgreb, som vist lettest kan sammenfattes i dette, at det var vilkaarligt, og at vi var tilbøjelige til at betragte Tantiemen som en Del af Lønnen; Tantiemen udbetaltes ved hvert Regnskabsaars Slutning, og det alene var tilstrækkeligt til at tage Livet af Systemet; man lagde sit Budget med den forventede Tantieme for Øje, og den Belastningsprøve, at der f. Eks. et A a r intet blev, kunde det ikke staa for. Der var ingen, der græd, da det ophæ­ vedes den 31. December 1912. Sagen var imidlertid ofte Genstand for vor Samtale, og under en saadan Drøftelse i Efteraaret 1918 fik Fog den Tanke: Men hvis man

nu lod Tantiemen staa i Forretningen i Stedet for at udbetale den ? Dette blev det grundlæggende Princip i en Udbyttedelingsplan, som blev ind­ ført hos os med Virkning fra 1. Januar 1918, og som har vist sig at virke til udelt Tilfredshed for alle Parter. H e r skal kun nævnes, at de tre grundlæggende Bestemmelser er: at Lønnen er ganske uafhængig af Udbytteandelen, saa der ved Lønforhandlinger intet Hensyn tages til Retten til eventuelt Udbytte, at Personalets Del af Udbyttet bliver indestaaende i Firmaet som ansvarlig Kapital paa hver enkelts Konto og først ved Fraflyt­ ning udbetales efter visse nærmere fastsatte Regler, medens Rente og Dividende af den indestaaende Udbyttekapital der­ imod udbetales hvert Aar, og at Personalet med sin indestaaende Kapital sammen med den øvrige Kapital ogsaa tager Del i eventuelt Underskud. Udbyttedeling er saaledes ikke i sig selv et Maal, men et Middel til, at enhver, som er ansat i Firmaet, har Mulighed for at blive Medejer af Virksomheden. Man vil forstaa, at den fælles Interesse, der saaledes skabes i Forretningens Status, er egnet til at opelske den førnævnte Korpsaand, naar ellers Betingelserne er til Stede. Personalet ejer i Dag en meget betydelig Del af Firmaets ansvarlige Kapital.*) N aar jeg i videre Kredse har gjort mig til Talsmand for denne Tanke, er det ud fra den simple og jævne Betragtning, at de tre store A ’er: Arbejde —Ansvar —Andel, naturligt hører sammen. III. Organisationen. Ogsaa Virksoiphedens indre Organisation, dens Struktur, har maattet følge Udviklingen, proportionalt med V irksom ­ hedens Vækst. I de første Aar var det ydre Apparat ret primitivt; *) I Boghandelen udkommen: I 1924. E. Morup: Erfaringer om Udbyttedeling. En Vej til Kompagniskab mellem Arbejde og Kapital. I 1927. E. Mørup: Demokratisk Kapitalisme. Samvirke kontra Klassekamp.

den første Skrivemaskine anskaffedes først i 1911. Den ydre Anled­ ning var, at A/B Max Sievert, Stockholm, beklagede sig over, at man ikke kunde læse mine „Kragetæer4*. Arbejdet med Organiseringen tog først rigtig Fart, efter at vi —ved i 1916 at købe Ejendommene N ø rre ­ gade 28 og Fiolstræde 17 —havde faaet frit Slag med Hensyn til Ind­ retningen. Vi udgravede Gaarden mod Nørregade, opførte to 5-etages Mellembygninger, saa Ejendommen nu er et Par sammenvoksede Tvillinger, forbandt Etagerne med 3 udvendige og 2 indvendige Eleva­ torer, rev Skillerum ned og satte T rapper ind o. s. v., o. s. v. Navnlig i det sidste Par Aar er der bleven indført Forbedringer, som fremmer den hurtige og solide Ekspedition —saavel for Køben­ havns som for Provinsens Vedkommende. Initiativet er taget af In­ spektøren, som tiltraadte denne Stilling i 1927. Han havde hidtil været Firmaets Repræsentant og havde forud herfor arbejdet i Tilknytning til Ekspeditionen, og da han fra sin Virksomhed som Repræsentant ogsaa kender Kunderne og deres Ønsker, ved han, hvor der kan være Tale om, at Skoen trykker. Princippet er det samme som i Industrien, Maskiner og moderne Hjælpemidler samt en udpræget Arbejdets Deling; hver enkelt er Specialist paa sit Omraade. Arbejdet er lagt til Rette, og de forskellige Funktioner griber saaledes ind i hinanden, at Kraftspild saa vidt mu­ ligt undgaaes. Herom vil Billedstoffet fortælle lidt. IV. Indkøbsforbindelserne. Den fjerde vigtige Fak tor ved Opbygning af Virksomheden er Indkøbsforbindelserne. H e r er ligesom i Forhol­ det til Kunderne Tillidsmomentet det afgørende. Vor specielle A r ­ bejdsmetode er, at vi i vore Hovedartikler i Tidens Løb har, om jeg saa tør sige, indgaaet Fornuftægteskab med en Række Fabrikker i for­ skellige Lande, hvis Interesser i Danmark ene varetages af os. Fornuf­ ten bestaar for Fabrikkernes Vedkommende deri, at de ser deres Fordel i at overlade Salget for Danmark til os alene, og vi paa vor Side kan trygt gøre det store grundlæggende Arbejde med Indarbejdningen, idet vi kan stole paa, at vi ogsaa, naar Varen er indarbejdet, bliver ene om Salget. Og ogsaa Kundernes Interesser varetages, idet vi ved

de store samlede Indkøb af specielle V a rer uden Mellemmænd bliver konkurrencedygtige. Fo r at bringe et samlet Hele ud af disse Artikler, for hvilke Kvalite­ ten har været det afgø­ rende —saavel de frem­ mede V a rer som vor egen Frembringelse — har vi forsynet dem med vort røde F. & M. Segl. Ideen dermed er, at dette Mærke kun an­ bringes paa de Varer, vi fuldtud kan indestaa for, saa Publikum vil kunne faa Erfaring for, at en Vare med dette Mærke er all right. Vi mener dermed i lige Grad at tjene Publi­ kums, Forhandlernes og vore egne Interesser, d. v. s. at det er „en god Forretning*4. Og ogsaa Fabrikkernes Interes­ ser varetages, idet de gode Varer ved saaledes at arbejde Haand i Haand støtter hinanden. A/B Max Sievert, Stockholm, var det første Firma, vi saaledes tra f Arrangement med. Dette Firma bragte os i Forbindelse med A/B Bo­ linder, Stockholm, og saaledes udviklede det sig videre, saa den ene Artikel efter den anden droges med i den nævnte Række af Fabri­ kater, af hvilke vi har Eneforhandling for Danmark. Med Sievert kan vi snart holde „Sølvbryllup** —forøvrigt har Forholdet udviklet sig til at blive et „Inklinationsparti**. Man siger ganske vist, at der ikke Budcentral.

er Kæresteri i Forretning, men naar man ved aarelangt Samarbejde har lært hinanden personligt at kende og faaet gensidig Tillid, vil alligevel uvilkaarligt andre Momenter end lige netop business gøre sig gældende, selv om det bærende naturligvis maa være den gen-

l’akkeri. sidige Fordel. Man kan kalde det Konservatisme, Trofasthed eller hvad man vil — Grundlaget er, at man stoler paa hinanden og be­ tragter Forholdet som en Slags Kompagniskab, saa man aabent kan drøfte den fælles Interesse: Hvorledes opnaaes det størst mulige Salg? Og saaledes har ogsaa Indkøbsorganisationen udviklet sig jævnt gennem de 25 Aar. Forretningsovertagelser. Jeg har allerede nævnt, at vi startede vor Forretning med Over­ tagelse af den lille faaborgske Agenturforretning, at vi i 1906 overtog

den standsede Virksomhed Jacob Holmblad & Go. Eftf., samtidig med at vi flyttede til København, og at vi i 1913 overtog Firmaet Brdr. Dahis elektriske Afdeling. I Foraare t 1926 overtog vi det ovenfor nævnte

Firma H. V. Christen­ sen & Co., A/S, som efter 50 Aars Levetid var bleven et Offer for en forfejlet Politik i Krigsaarene og for Krigstidens E fterv irk­ ninger. Da Nordiske Metalvare-Fabrikker skulde udskille de V irk ­ somheder, der gav U n ­ derskud, købte vi det nævnte Aktieselskab, som vi førte videre med Fog som adm. Direktør indtil L Marts 1928, hvorefter vi likviderede Selskabet og overførte Restlageret til vor V irk ­ somhed i Nørregade. Vor Opgave var at overføre Firmaets Kun­ der til vor Virksomhed,

Prislister udsendes.

hvilket synes at være lykkedes. Som en lille Dessert overtog vi den 1. April 1928 Firmaet Chr. A. Holstebroe & Co.’s Varelager. Dette F'irma skulde ophæves paa Grund af Dødsfald, og da det var i Køk­ kenudstyrsbranchen, kunde Lageret straks overføres til Nørregade. Og endelig overtog vi i Fjor Sommer (1928) Firmaet Tvermoes & Abrahamsons Lysekroneafdeling, idet dette Firma ønskede at kon­ centrere sig om Fabrikationen af Radioartikler. Da Henvendelsen til

os skete, var Fog paa Ferierejse i Sverige, og vi har ikke for Skik at forstyrre hinandens Ferie med Forretninger. Imidlertid blev Sagen grundigt undersøgt, og da Fog kom hjem, havde jeg til samme Aften arrangeret et Møde hos mig med vore betroede Folk, som havde med den elektriske Afdeling — Tilvirkning eller Handel — at gøre; her blev Sagen fremstillet, og det besluttedes eenstemmigt at købe paa visse Betingelser. Næste Dag afgav vi vort Tilbud, og efter nogen Forhandling mødtes vi Dagen efter med Ingeniør Abrahamson paa ,,La Reine“ til en Gang Rødspætter og Jordbær, og her opnaaedes der endelig Enighed om Vilkaarene for Overtagelsen af Varelageret, som betaltes kontant. Denne Overtagelse betyder meget for os. Vi overtog samtidig F ir ­ maets store Samling af Tegninger og Modeller, ligesom vi har knyttet Firmaets kunstneriske Medhjælp til vort Firma. Vi har saaledes Mu­ lighed for at fortsætte de Traditioner af Kultur og kunsterisk Smag, som det ansete Firma gennem over 30 A ar har skabt. Og hvad dette betyder, vil enhver, der er kendt inden for Branchen, forstaa. Det havde en afgørende Indflydelse paa vor Beslutning, at denne Over­ tagelse vilde forøge Beskæftigelsesgraden paa vore Værksteder, og det har da ogsaa vist sig at holde Stik. For at skaffe Plads paa vor Udstilling i Nørregade til de nye Lam­ per og Lysekroner, der ved denne Overtagelse er kommen til, har vi i Aar flyttet Ghefskontorerne og Indkøbsafdelingerne op paa 2. Sal og med en Trappegang forbundet de Lokaler paa 1. Sal, som saaledes blev ledige, med Udstillingslokalerne i Stuen, saa vi nu har Udstilling af Lamper og Lysekroner i 3 Etager. Derved er der skabt en stilfuld Ramme om det Udvalg, der ved den nævnte Overtagelse er bleven stæ rk t forøget. Pr. 1. April d. A. (1929) overflyttedes Fa. Tvermoes & Abrahamsons Udstilling og Lager til Nørregade. Efter at denne Virksomhed saaledes helt er gaaet op i vort Firma, følges samme Principper for Salget, som vi altid har fulgt: Vi sælger i kke til pri­ vate direkte, men Forhandlerne kan disponere over vor Udstilling, idet de saaledes trygt kan sende deres Kunder ind til os med Rekvi-