591750003

KØBENHAVNS RÅDHU8BIBU0TEK •

Velkommen igen i Skt. Jakobs Kirke! Skt. Jakobs Kirke genåbner efter 2 V 2 års lukning. Det skal fejres. Program for festlighederne i forbindelse med genåbningen

Søndag den 24. maj kl. 10.00 Festgudstjeneste i anledning af genåbningen af Skt. Jakobs Kirke. Biskop Ole Bertelsen genåbner kirken. Sognepræst Mariann Schilder-Knudsen prædiker. Pastor Hans Chr. Christensen leder altergangen.

Efter festgudstjenesten er der reception i Sognegården. Adgangskort kan købes på kirkens kontor. Pris 15 kr.

Mandag den 25. maj kl. 20.00 Festlig aftengudstjeneste i anledning af Skt. Jakob Kirkes genåbning. Tjenesten ledes af pastor Hans Chr. Christensen. Tirsdag den 26. maj kl. 20.00 Den 1. a f 3 genåbningskoncerter I forbindelse med Skt. Jakobs Kirkes genåbning afholdes 3 koncerter på det nyrestaurerede orgel: Tirsdag den 26. maj kl. 20.00: Kirkens organist Per Johansen spiller værker af Bach, Clérambault, Anders Koppel og Carl Nielsen. Onsdag den 3. juni kl. 20.00: Domorganist Svend Prip, Haderslev, spil­ ler værker af Bach, Buxtehude, Georg Berg, A. H. Brewer og SV.-O. Møller. Onsdag den 10. juni kl. 20.00: Professor Flemming Dreisig spiller vær­ ker af Bach og Tournemire samt improviserer over et opgivet tema. Der er gratis adgang til koncerterne, og alle er velkomne. Onsdag den 27. maj. kl. 18.00 Festaften med spisning og revy Festmiddag - revy - dans - underholdning - hyggeligt samvær. Billetpris: 40 kr. (excl. drikkevarer). Billetter fås hos kordegnen på kir­ kens kontor, senest fredag den 22. maj. Begrænset antal pladser.

Kirkelig fornyelse Alle i sognet indbydes til at deltage i Fælles­ skabet Kirkelig Fornyelse landskonvent i da­ gene 28. - 30. maj her i Skt. Jakobs Kirke og Sognegård. Program er fremlagt i Sognegården. Besøgstjenesten Har De tid og hjerte for ensomme, og kunne De tænke Dem at være til opmuntring for et ensomt menneske ved f.eks. samtale, hjælpe med at skrive et brev eller gå en tur? kan De henvende Dem til pastor Hans Chr. Christen­ sen 01 42 86 21 (aften) eller 01 42 16 23 (for­ middag). Ydre Missionskluben ”Den Grønne Ka­ stanje” samles hver fredag kl. 14.15, lørdag kl. 18.30 og søndag kl. 14.00. Søster Rosa-Marie Andersen KFUK-spejderne har møde hver onsdag i Sognegården. Tropsfører Birgit Veje. Tlf. 01 51 22 10. FDF/FPF har møde hver torsdag i lokalerne i Viborg- gade 19. Mødetid fra kl. 18.30. Kredsleder Per W. Mortensen. Tlf. 01 38 38 17. Skt. Jakobs sogns børnehave Østerbrogade 57 A. Tlf. 01 42 26 59. Leder Nancy Tschentscher. Menighedsrådsmøder Næste møde er den 20. maj kl. 19.30 på 2. sal i Sognegården. På dette møde kan de næste datoer fås. Alle møder er offentlige. Mødestedet er lukket i sommertiden. Åbner igen til ef­ teråret.

Konfirmationsindskrivning Konfirmation 1988

Forårskonfirmationerne er fortsat således: Søndag den 10. april ved pastor Mariann Schilder-Knudsen og søndag den 1. maj ved pastor Hans Chr. Chris­ tensen. Efterårskonfirmationerne: Søndag den 25. september ved pastor Mariann Schilder-Knudsen og søndag den 2. Oktober ved pastor Hans Chr. Christensen. Indskrivning hos sognepræst Mariann Schilder-Knudsen finder sted fra skolestart og august måned ud i træffetiden eller efter nær­ mere aftale i præsteboligen, Østerbrogade 59. Dåbsattest medbringes. Indskrivning til konfirmationsforberedelse hos pastor Hans Chr. Christensen kan ske i ti­ den 12. - 31. august i træffetiden (se andetsteds i bladet). Dåbsattest medbringes. Møder og sammenkomster Alle er velkomne Seniorkredsen Onsdag den 10. juni kl. 14.00: Seniorkredsen mødes i Præstegårdshaven. Damekredsen fortsætter sit samvær i Sognegården hver tre­ die onsdag i måneden kl. 14.15. Jutta Zastrow 01 18 44 27 Musik i Skt. Jakobs Sognegård Om genåbningskoncerterne, se programmet for festugen forrest i bladet. Den første koncert efter sommerferien finder sted onsdag den 26. august kl. 20.00, hvor vi får besøg af den internationalt kendte engel­ ske organist Peter Lea-Cox. Programmet ken­ des endnu ikke. p . j .

Glimt af Skt. Jakobs Sogns udvikling

Da Skt. Jakobs Sogn blev udskildt fra Skt. Jo­ hannes Sogn, så det ganske anderledes ud end nu. Det strakte fra Østervold og helt til Gen­ tofte Kommune og ud til den dengang idylliske København var indtil 1873 omgivet af volde. Fra voldene til søerne lå enkelte større huse omgivet af store parklignende haver. Uden for søerne lå tre forstæder, Vesterbro, Nørrebro, og Østerbro. Tidligt i 1800-tallet blev Østerbro omtalt som ” Landliggerbyen Østerbro”. Det landlige præg, som blev beva­ ret helt til århundred-skiftet, kom bl.a. til ud­ tryk på "Strandpromenaden”, en idyllisk spadseresti langs Øresund. Også ” Kærlig­ hedsstien” langs Sortedamssøen bidrog, lige­ som ” den høj fornemme privat-enklave Ro­ senvænget”. Det kommer også til udtryk ved forbindelsesvejen fra staden til Østerbro. Den brede allé med 4 rækker store lindetræer, der kystlinie ved Øresund (Se skitse). Sognet dækkede således bydelen.

går fra Østerport til søerne, er en sidste bevaret rest af de brede alleer, der i 1700-tallet blev plantet uden for stadens porte for at give ”en værdig indkørsel til den enevældige Majestæts København”. Da byen sprængte voldene i 1873, tog bygge­ riet fart, og i de sidste årtier af 1800-tallet ændrede forstæderne sig, - også Østerbro. Mange af de huse, der tidligere havde været landsteder for velhavende familier, der boede fast inden for voldene, blev da omdannet til helårsbeboelse, og dele af landstedernes park­ lignende haver blev udstykket til bebyggelse, først villaer, senere etagebyggeri. Af store anlægsarbejder kan nævnes byggeri af Øresundshospitalet 1876-78 og af Østre Gasværk ved siden af året efter. Hospitalet var et karantænehospital, og da kystlinien inden jernbanens anlæggelse lå for enden af hospi­ talsområdet, kunne de, der til søs blev angre­ bet af kolera, indlægges direkte fra skibene uden først at skulle transporteres gennem byen. Kolera-epidemien, som hærgede København i 1853, fik også indflydelse på befolkningstil­ væksten på Østerbro. Epidemien var således anledning til opførelsen af "Lægeforeningens Boliger”, som var et for den tid meget fremsy­ net socialt byggeri. "Boligerne”, - således kaldtes de i en lang periode -, blev opført på en del af Østre Fælled i landlige omgivelser for at afhjælpe de elendige boligforhold, som fattig­ folk måtte leve under inden for voldene. 1 de følgende årtier byggedes flere længer, og Kronprinsesse Louises Asyl oprettedes. Til­ svarende boliger byggedes i 1879 i den nordre del af sognet. Disse er senere erstattet af høj­ husbyggeri. Hver husblok i "Boligerne” var oprindelig indrettet til 33 familier. Iflg. statistiken boede der i "Boligerne” i 1879 1,14 % af hele Køben­ havns befolkning, ca. 2500 personer. "Boligerne” kaldes i dag "Brumleby”. Iflg. udtalelser fra ældre beboere er det en gammel

betegnelse, som enten har sin oprindelse i, at koerne, som var nærmeste naboer til Fælle­ den, ”gik og brumlede”, eller som en anden udtalelse går på, at der, når militær-vognene kørte ud til øvelser på Fælleden, blev sagt: ” Så, nu brumler det igen!” "Boligerne” var således nabo til den nybyg­ gede Skt. Jakobs Kirke på den ene side, mens Østre Fælled med græssende køer og heste var nabo til den anden side. Overfor på den anden side af Østerbrogade - dengang Strandvejen - var et ret sammenhængende grønt område. I. E. Ohlsensgade har fået navnet efter ejeren af et gartneri, der lå på det sted indtil 1902. Mel­ lem Gustav Adolfs Gade og Skt. Jakobs Gade lå det kendte landsted "Nøjsomhed”. Det blev i 1870’erne som så mange andre landsteder omdannet til helårsbolig, og dele af arealet blev udstykket. Slægtens skiftende ejere har givet navne til gaderne i området. Det, der foruden nye bebyggelser og oprettelse af mindre industrivirksomheder, især bidrog- til at ændre bydelen, var anlægget af Frihav­ nen. Allerede i midten af århundredet var det vedtaget at anlægge en sådan havn, men krig og økonomi sinkede det. I 1891-94 blev strand­ området fyldt op, og frihavnen bygget. Østerbro var dermed for bestandig afskåret fra havet. Endnu kraftigere virkede afspærrin­ gen, da banen fra Helsingør i 1895-97 førtes videre fra Hellerup til Østerport St. Da blev Østbanegade anlagt, og den tidligere så land­ lige Strandpromenade blev gjort bredere og kaldt Strandboulevarden. Mange nye gader blev udstukket, og nyt byggeri skød op. Med en sådan udvikling i bydelen kan det ikke undre, at præsten ved Skt. Johannes Kirke øn­ skede en kirke bygget i denne bydel. Det kan heller ikke undre, at der allerede 10 år senere viste sig at være så mange indbyggere i det nordlige område, at der var brug for en kirke der. Inden Skt. Jakobs Kirke havde gennemle­ vet 4 årtier, var der fra sognet udskilt områder til 5 kirker. I mange erindringsbøger beskrives livet på Østerbro. Talrige er de kunstnere, der for kor­ tere eller længere tid har haft deres ophold her. Det ville være umuligt at nævne dem alle. Men

to store - omend forskellige - skrivende kunst­ nere med tilknytning til området skal nævnes. H. C Andersen skrev sine sidste eventyr og til­ bragte sine sidste år til 1875 i villa "Rolighed”, en villa i det navnkundige Rosenvænge. Martin Andersen Nexø tilbragte på samme tid nogle af sine drengeår i Lægeforeningens Boli­ ger og har hentet stof derfra til sin erindrings­ bog "Et lille Kræ”, hvori citeres digtet: "Brumleby er raske drenge...” Trods industrialisering m.m. er Østerbro ikke blevet så tæt bebygget som de andre forstæder. Heldigvis blev ikke hele fælleden bebygget, som der var planer om på et vist tidspunkt, så alt i alt er Østerbro stadig grønt!

Træk a f Sk t. Jak ob s Kirkes h istor ie

Skt. Jakobs Kirkes oprindelse I 1861 var Skt. Johannes Kirke som den første københavnske kirke uden for voldene blevet indviet. Sognet talte på det tidspunkt o. 16.000 mennesker. I 1872 var der o. 40.000 mennesker i sognet, og selv om der var 2 præster, var ar­ bejdsbyrden for stor. Det var også utilfredsstil­ lende vilkår at byde de mennesker, som kirken skulle betjene. På én søndag kunne der være 40 dåbshandlinger og op til 16 begravelser for­ uden ” bunkebryllupper”, flere par blev viet samtidigt. I 1874 blev en del af sognet skilt fra til Skt. Stefans Kirke på Nørrebro. Men byde­ len voksede så hurtigt, at det få år efter var lige så galt igen. Endnu en kirke måtte til. Denne gang ” i den gennemsnitlig mest velhavende Del af Skt. Johannes Sogn, den velhavende Forstad, Østerbro”. Sognepræsten, Rud. Fri- modt, opfordrede til nedsættelse af "Comi­ teen til Opførelse af en Kirke på Østerbro”. Den fik 7 medlemmer. De arbejdede hurtigt. De mødtes første gang i dec. 1875. Allerede 6. juli 1876 lå der skriftlig godkendelse af byg­ geplanerne fra magistraten. Det viste sig også, at menighedens medlemmer var parate til at yde deres bidrag til, at kirken på Østerbro kunne blive til virkelighed. Fra januar til september var det lykkedes at indsamle 85.000.- kr. Københavns Kommune ydede et tilskud på 40.000.- kr. "Communen med Krigsministeriets Indvilligelse skjænkede Grundstykket på Østerfælled”. Der var brug for 160.000.- kr. Men i ” fuld tilllid til, at de, som kjende Kirkens Velsignelser, ikke ville trættes, før Arbejdet er ført tilende”, nedlag- des 4. sejlt. 1876 grundstenen til Østerbros Kirke, og "ifølge tidligere derom allernaadigst givet Løfte udførtes denne højtidelige Hand­ ling af Hans Majestæt Kongen”, - Kong Chri­ stian IX. Komiteen forsøgte at ansøge staten om et tilskud på 25.000.- kr., men ansøgningen blev afvist af Rigsdagen. Det lykkedes at få lån. Disse blev dækket ind af den fortsatte ind­ samling, så udgifterne til kirke og præstebolig er i det væsentligste dækket ind af indsamlede

midler. Udover pengegaver blev der også givet gaver ” in natura”. Der var blandt giverne kunstnere og håndværksmestre af forskellig art, og de gav hver et stykke inventar, udført af dem selv. Det gælder bl.a. alterbilledet, prædi­ kestol, døbefont og alterudstyr i øvrigt. Det oprindelige orgel var også en gave, skænket af unavngivne personer. (Se omstående vedr. in­ teriøret). Kirkens navn Som navn valgtes ” Skt. Jakobs Kirke, nær­ mest efter den ene af de to Brødre, Herren kaldte Tordensønnerne, Apostlene Jakob og Johannes. Det lå nær at vælge dette Navn, da Johanneskirken ved denne Kirke får den bro­ derlige Hjelp, den så hårdt trænger til”. Apostlen Jakobs kirkelige symbol, muslinge­ skallen, er anvendt som dekoration i kirken, bl.a. på døbefonten og i dåbsfadet. Også i medaljonen med Jakob den Ældres billede over indgangsdøren er muslingeskallen at finde. Kirkens indvielse Den 23. juni 1878 kl. 9.30 blev kirken indviet af biskop Martensen. "Den smukke Højtidelighed, der havde sam­ let en talrig Repræsentation for Menigheden, overværedes af Hs. Maj. Kongen og Hans kgl. H. Kronprindsen. Blandt de øvrige tilstedevæ­ rende bemærkedes Hs. Excell. Kultusministe­ ren, Stiftamtmanden over Sjællands Stift, Overpræsidenten og Borgerrepræsentatio­ nens Formand”. Kirkens første præst. Der var stor glæde over den nye kirke. Pastor Frimodt var særlig glad. Han havde arbejdet på at få en af sine venner, en af hans tidligere hjælpepræster - dengang benævnt "ordineret Kateket”, - som han havde haft et godt samar­ bejde med, Peter Krag, til at søge embedet som sognepræst ved den nye kirke, og det blev Peter Krag, der kom til at stå på prædikestolen på indvielsesdagen.

Menighedssamfundet var et arbejdsfælles­ skab, som stod sammen om ansvaret for det at være i kirke i det store sogn, som rummede ikke så få fattige. Fattigpleje Ønsket om at få organiseret en fattig- og syge­ pleje trådte i forgrunden, og det ordnedes på den måde, at der meldte sig mænd og kvinder, der kunne holde kontakten mellem de trængte familier og menigheden. Sognet var delt op i områder, og der var en eller to, der påtog sig ansvaret for et sådant område. På et tidspunkt var der 60 sådanne "plejere”,som havde hver sit område. Sygepleje I begyndelsen af 1883 lykkedes det at få ansat en menighedssygeplejerske. Frk. Schrøder, som fik sin bolig i Lægeforeningens Boliger, havde sin daglige gang mellem de syge i sog­ net. En del familier påtog sig at levere mad til de hjem, hvor der var sygdom. De nødvendige penge til disse opgaver tilveje­ bragtes ved frivillige bidrag. Skt. Jakobs Asyl Af omsorg for børnene samledes der ind til et asyl i den nordlige del af sognet. I Skt. Jakobs Asyl på Nygårdsvej - som åbnedes 1. nov. 1884 - kunne de arbejdende mødre anbringe deres småbørn i arbejdstiden. 1 et lokale i asylet holdtes søndagsskole - der var tre søndagssko­ ler i sognet - og her holdtes også møder af for­ skellig slags. Ud fra arbejdet i asylet voksede ønsket om en kirke i det nordlige område. Sions Kirke På en særlig måde viste menighedssamfundet deres ønske om at arbejde for kristentroens udbredelse. De forærede pastor Krag og hans hustru en kirke i sølvbryllupsgave! Det blev besluttet på et ekstra-ordinært møde i menig­ hedssamfundet i foråret 1894. På festdagen et halvt år efter kunne man over­ række sølvbrudeparret 43.000.- kr., som siden steg til 70.000.- kr. Kommunen skænkede byg­ gegrund, og så kunne bygning af Sions Kirke begynde.

Menighedens virke Der kan ikke tegnes et billede af kirkens første periode uden at omtale Menighedssamfun­ dets tilblivelse og virke. Pastor Krag fortæller selv om sit arbejde: ” Da jeg kom til Jakobskirken og overtog Ger­ ningen i det nyoprettede Sogn, fandtes der 12.000 sjæle; meget for meget for én Mand. .... Vel fik jeg snart ansat en Præst til, men Be­ folkningen voksede med svimlende Hast. De 12.000 blev til 20.000 og er nu nået 28.000. Jeg så snart, at skulle noget udrettes, måtte jeg kalde på Menigheden og bede om dens Hjælp”. Det var i 1882 Krag samlede menigheden til et møde, hvor han forkarede betydningen af, at menigheden sluttede sig sammen i et samfund og redegjorde for de opgaver, der forelå for en menighed. Han gik ud fra beretningen om den første menighed, som der er berettet om i Ny Test. i Ap.G. 2.42-47. Pastor Krag var imod præstevælde og fore­ lagde en lovbestemmelse, som ligefrem ude­ lukkede valg af præster til bestyrelsen. Men han blev - trods protest - alligevel valgt til formand. Formålsformuleringen, som den blev vedta­ get, faldt i tre dele: - indadtil at styrke Troslivet og den indbyrdes Kærlighed - udadtil at tage sig af Menighedens Fattige og Syge samt - at virke for Guds Riges Fremme hjemme og ude. Hermed var der peget på den vej, som samfun­ det fulgte gennem årene. Da menighedssamfundet blev stiftet, meldte der sig 300 medlemmer. Samfundet voksede, og antallet kulminerede i 1884 med over 1000 medl. Det må dog sættes i forhold til, at sognet da var vokset til over 35.000 indbyggere. Menighedshuset Menighedssamfundet måtte holde deres mø­ der i lejede lokaler i "Bethesda”. Men i 1901 flyttede menighedssamfundet ind i eget lokale i menighedshuset, - nu Sognegården. Huset var en gave til pastor Krag fra et enkelt medlem.

Administrationen af kirkens arbejde har også ændret sig fra den tid, da alt hvilede på frivil­ lighedens princip og private indsamlede mid­ ler. De ved kirken ansatte var i tiden omkring århundredeskiftet enten slet ikke lønnede eller meget ringe lønnede. Eksempelvis kan anfø­ res, at der i den første organists ansættelses­ brev stod: ”... Ret til at oppebære de med denne Bestil­ ling forbundne uvisse Indtægter, men uden Krav paa noget Vederlag fra Kirkens Side”. De uvisse indtægter var de såkaldte "sport­ ler”, betaling til embedsmænd for en udført handling. Således betaltes fastsatte beløb til kirkens betjening for dåb, konfirmation, vi­ else og begravelse. Ja, der betaltes endog ind­ tegningspenge ved altergang! De kirkelige handlinger var billigst om sønda­ gen. Det har sikkert været medvirkende årsag til præsternes travlhed om søndagen. Siden 1904 - endelig vedtaget i 1922 - har Skt. Jakobs Kirke som alle andre kirker i Folkekir­ ken et menighedsråd til at klare dele af sognets administration i overensstemmelse med gæl­ dende love, ligesom der er klare aftaler om den kirkelige betjenings aflønning. Sådan har meget ændret sig. Kirkens organi­ sation er ændret. Samfundet er et andet. Men kirkens budskab er ikke ændret, og der er sta­ dig en udfordring til kirke og menighed fra det omgivende samfund. Ordene fra den Jakob, som taler til menighe­ den gennem epistlen på 5. søndag efter påske, er - som de var for Skt. Jakobs Kirkes grund­ læggere - stadig en aktuel udfordring: "Vorder ikke blot Ordets Hørere, men dets Gjørere”.

Esaiaskirken Også ved Esaiaskirkens tilblivelse viste menig­ hedssamfundet sit givende sindelag. Det faldt ganske naturligt, da sognet var vokset meget i beboerantal, da at søge at udskille den søndre del af Skt. Jakobs sogn, Østervoldkvarteret. Menighedssamfundet samlede penge ind til hjælp til kirkebyggeri. Østervold sogn blev ud­ skilt, da første del af Esaiaskirken, dens krypt, blev taget i brug som kirke i 1903. Møderne På menighedssamfundet månedlige møder var der gennemgang af udvalgte emner, som ret systematisk belyste, hvad vor kristne tro bygger på. Der var også sat tid af til samtale og samvær, og der var besvarelse af spørgsmål, som kunne lægges i en dertil opstillet kasse. Menigheden mødtes endvidere ved de daglige andagter kl. 8 om morgenen. Den videre udvikling Menighedssamfundet blev til i en historisk si­ tuation, hvor de kirkelige og sociale forhold var helt anderledes end dem, vi kender i dag. Menighedssamfundets virksomhed blev i ti­ dens løb påvirket af ændringer i det omgi­ vende samfund og af de holdninger, skiftende præster har haft til det at være kirke og menig­ hed. Efterfølgende generationer har taget ar­ ven op, og flere af de samme aktiviteter er ud­ gået fra kirke og menighedshus, men påvirket af og afpasset efter tidens behov. Som en se­ nere præst udtrykker det: ” Den rige tradition, som mit livssyn er udsprunget af, er en tradi­ tion, som jeg aldrig har brudt med, men jeg har overtaget den, ført den videre og gjort den til noget andet, end den var, før jeg overtog den”.

Sognepræster ved Skt. Jakobs Kirke: Res. kapellaner:

1885-1889 G. C. L. Swendsen 1890-1900 J. Hviid-Nielsen 1900-1905 H. P. M. Mollerup 1905-1915 F. E. Lundsgaard 1915-1950 Oluf S. Rothe 1951-1966 Poul E. Riis 1967-1974 P. Jørgen Hansen 1974-1979 Jytte Børthy 1980- H. C. Christensen

1878-1903 Peter S. Krag 1903-1924 K. Rasmussen 1925-1939 E. H. L. Ege

1939-1968 C. Nygaard-Andersen 1968-1975 Sven T. Bowmann 1975-1985 A. Jørgen Bernsted

Mariann Schilder-Knudsen

1985-

B ygn in g san læ g fø r o g nu

mindre kontorlokale som apsis bag korgavlen mod vest, og siden er endvidere tilføjet side­ bygninger ved tårnet i årene 1934-44 således at kirken fik tilføjet dåbsværelse og udvidede våbenhusfaciliteter. Materialer Kirkebygningen er opført af røde hårdt- brændte teglsten på en sokkel af rød born­ holmsk granit. Omkring døre, vinduer og som rosetter og ornamentikbånd langs facader er anvendt formsten i stor variation, for det var Fenger magtpåliggende at demonstrere teglets dekorative mangfoldighed. Over kirkens stærkt profilerede gotiske ind­ gangsportal er indarbejdet en roset med medaljon af Sankt Jakob den Ældre, udført af billedhugger L. Prior. Som tagdækning på hovedskib, sideskibe, kor og sakristier, samt på spiret og som afdækning på stræbepiller er anvendt engelsk skifer.

Skt. Jakobs Kirkes samlede bygningskom­ pleks er gennem de senere år underkastet en lang række istandsættelses- og ombygningsar­ bejder, hvoraf opgaverækkefølgen er taget op til overvejelse og drøftet i menighedsrådet, - for at disse store opgaver på bedste måde kunne prioriteres etapemæssigt. Således har større indretnings- og istandsæt­ telsesarbejder i kirken måttet vurderes på grundlag af ønsker om nutidige funktionskrav til kirkens mange lokaler, - herunder de funk­ tioner, man ønskede flyttet over til Sognegår­ den, hvis ombygning og istandsættelse blev af­ sluttet i februar 1984. Det var således en forudsætning for gennem­ førelsen af de mange arbejder, indvendigt som udvendigt, at disse først kunne iværksættes, efter at Sognegården, på grund af den påkræ­ vede lukning af kirken, kunne fungere som ” minikirke” i hele kirkens opbygningsperio­ de. Et samlet oplæg til et ændret lokaleprogram er grundigt blevet behandlet af Menighedsrådet allerede i løbet af 1982-83, - og principbe­ slutning er truffet om en omfattende omlæg­ ning af varmeanlægget og lokalefunktioner i kirken, herunder også funktioners overflyt­ ning til Sognegården. Skt. Jakobs Kirke Skt. Jakobs Kirke blev tegnet af arkitekt Lud­ vig Peter Fenger og opført i 1876-78 på en 7.700 m2 stor grund, som var udskildt fra Østerfælled, med tårn og våbenhus østvendt mod Strandvejen, nu Østerbrogade. Kirken er opført som en stilmæssig tilnær­ melse til engelsk nygotik, ofte betegnet som den engelske stil, - oprindeligt som basilika med hovedskib, flankerende sideskibe og af­ sluttende korskib. Kirkens kraftige dimensio­ nerede tårn afsluttes med et højt slankt otte­ kantet spir, der rejser sig 55 m over kirkeplad­ sen. Også tidligt blev Skt. Jakobs Kirke genstand for ombygning, idet Nordre Sakristi tilbygge­ des i år 1893, - og senere i 1937, tilførtes et

Interiøret Kirkeinteriøret i Skt. Jakobs Kirke fremstår med mange æstetiske særdeles værdifulde ar­ kitektoniske træk og enkle stilelementer, -

hvorved et spændende samspil mellem hoved- og sideskib og kor er opnået. Interiøret i det høje hovedskib er sammenbun­ det med sideskibene ved 6 gotiske buer i hver side som flankerende arkader, - båret af ialt 8 runde søjler i lys kalksten med korintiske ka­ pitæler. Lofterne fremtræder i hoved- og sideskib som stærkt bemalede fag i gyldenbrune og umbra farver, underlagt sadeltagets bærende opde­ ling, og i koret som kantet tøndehvælv bema­ let i grå og okker farver. Korgulvet, svagt hævet over hovedskibets, af­ sluttes af Carl Blochs store Alterbillede mon­ teret i en ramme af udskåret eg med flanke­ rende statuetter af Moses og David. Alterrammen er udført af A. V. Saabye. Prædikestol og himmel er placeret ved foden af korbuen og er udført af eg med snitværk­ fyldninger med evangelistsymboler. Altertæppet, der er tilpasset knæfaldet, er teg­ net af arkitekt Axel Feldinger i år 1951. Den ottekantet marmordøbefont er forsynet med dåbssølvfad fra 1857 og er kirkens ældste inventar. Også orglet er tidligere blevet ombygget, såle­ des i 1953 af orgelbygger Th. Frobenius og Co, Lyngby, idet orgelfacaden ved den lejlighed blev tegnet af arkitekt Axel Feldinger. Syd for kirken blev i 1901-02 bygget et Menig­ hedshus, tegnet af arkitekt Thorvald Jørgen­ sen, der senere i 1916 opførte Christiansborg. Sognegården erblevetgennemgribende istand­ sat og bygningen er tilbygget således, at tidsva­ rende krav til indretningen har kunnet tilgode­ ses. Projektet blev gennemført i 1983 med åb­ ning af Sognegården den 15. februar 1984. Præsteboligen, der ligeledes er beliggende syd for kirken mod Idrætsparken, blev opført samtidig med kirken og er som denne tegnet af arkitekt Ludvig Peter Fenger. Boligen blev istandsat indvendigt i 1982, og boligens tag og facader er istandsat i 1985-86. Restaurering af Sognegård og præstebolig 1982-84

Hovedrestaurering af Skt. Jakobs Kirke 1985-87 Den gennemgribende restaurering af Skt. Ja­ kobs Kirke har taget sit udgangspunkt i en funktionel ommøblering af kirkerummet, særligt med henblik på et forbedret siddear- rangement i hoved- og sideskibe, vurderet på baggrund af påtrængende ønsker om et nuti­ digt varmeanlæg og varmeforsyning til kirke­ rummet, - og som led i en række istandsættels- og energibesparende foranstaltninger, der ind­ ledtes i efteråret 1982. Som anført indledningsvis har det gennem­ førte projekt betydet en omlægning af mange lokalefunktioner, hvoraf visse endda helt er flyttet ud af kirken og idag placeret i Sogne­ gården. Den indvendige restaurering og ombygning har med forbindelse til det nye varmeanlæg omfattet udgravning til en 130 m2 stor kæl­ derkrypt under korgulvet, hvorved kirken er tilført et tiltrængt areal til magasin. I apsis er det tidligere kontorlokale ombygget til kapel,- og også dåbsværelse og våbenhusfa­ ciliteter er blevet udvidede. I Nordre og Søndre Sakristi er indrettet præsteværelse og præste- kontor respektivt. På 1. sal ved orgelet indret­ tes nye lokaler til organist og korister. Kirkens imponerende orgel er blevet istandsat, og instrumentet er udbygget med en 32 fods stemme, således at orgelet nu består af ialt 37 stemmer, under nænsom hensyntagen til or­ gelfacadens smukke og strengt symmetriske opbygning på hovedskibets østvæg.

Kirkeinteriøret Istandsættelsen af kirkeinteriøret har medført en ommøblering af bænkerækker, der er ble­ vet reduceret i antal, og en modificering af vægpaneler af hensyn til varmeanlægget. Stengulve af grøngrå Ølandssten er udlagt i hovedskib, kor og i hele tårnområdet, samt i det nye kapel. Med undtagelse af kapellet er stengulvene forsynet med gulvvarme. I forbindelse hermed er kortrappen i svagt buet forløb udvidet i hele korbuens bredde og flankeres af afrundede trappevanger, hvor prædikestolen er opstillet på den nordlige. Bænkerækker er væsentligt reducerede i antal og underlagt interiørets arkitektoniske ele­ menter, og i sideskibene er alle bænke vendt mod hovedskibet. I bænke i hovedskibet er indbygget minihøjtalere i salmebogshylder, - og i sideskibene er højtaleranlæg indbygget i panelfyldninger. De smukt bemalede lofter er nænsomt afren­ sede og restaurerede, og tagværkets små søjler og hermer er opmålet efter originalt for­ billede. I hoved- og sideskib er alle de smukke farverigt ornamenterede blyruder blevet omforblyet. De eksisterende trælysekroner, 12 store og 8 små, der blev indført i kirken i 1928 efter for­ billede fra Fødselskirken i Betlehem, er alle blevet istandsat og de små lysekroner omfor­ gyldte. De små lysekroner er ophængt i galger i side­ skibene og de store kroner over bænkeræk­ kerne i hovedskibet. Endvidere er en stor krone ophængt i våbenhuset. De eksisterende kroner suppleres af 5 nye otte­ kantede messingringkroner med kløverblads­ motiv ophængt højt i hovedskib og kor. Blomster- og stearinlysholder og kandelabre er tilført interiøret. Kapel i apsis I det nye kapelrum, som er indrettet i apsis be­ vares den oprindelige tagkonstruktion, og dagslys tilføres rummet gennem et prismefor- met ovenlys. Et ottekantet marmorkar, der tid­ ligere var placeret bag alteret, er indmuret i gavlvæggen centralt i kapelrummet.

Haveanlægget Mod Østerbrogade afgrænses kirkeanlægget af en lav teglstensmur, som med afrundede granitoverliggere og med espalierbuer over sti­ forbindelser tilpasser sig haveanlæggets træ­ beplantning. En ny brolagt stiforbindelse er således i kirkens hovedakse ført frem til ho­ vedindgangen, - og havearealet mellem Sogne­ gården og Østerbrogade er udlagt i brolæg­ ning som mødested om sommeren. Alle sti­ forbindelser flankeres af kuppelformede be­ lysningsarmaturer. Havemuren virker støjmæssigt afskærmende mod den kraftige trafik på Østerbrogade.

VEJVISER

Fra redaktionen

Efter 2 1/2 år, hvor vi har måttet benytte Sog­ negården til gudstjenester og kirkelige hand­ linger, genåbner Skt. Jakobs Kirke den 24. maj, som det fremgår af programmet på fore­ gående side. Kirkebladets redaktion har i den anledning bedt Edel Hettz fra menighedsrådet om at skrive træk af kirkens og sognets historie, og arkitekterne Birgitte og Lars Toyberg- Frandzen om at skrive om kirkebygningen og om hvad der er sket med den. Endvidere har vi fået Fritz Haack til at tegne nye stregtegninger af kirke med sognegård og af Skt. Jakobssymbolet. Det betyder ganske vist, at præsterne i første omgang må nøjes med at komme til orde i gudstjenesten og i hvad der ellers sker ved kir­ ken. Men det er ikke lysten til at skrive, der mangler. Det er simpelthen mangel på plads. Mariann Schilder-Knudsen Indsamling til ” Festgaven” I anledning af Skt. Jakobs Kirkes genåb­ ning holder vi fest. Selve kirkerummet er blevet smukt istandsat. Men der er nogle ting, vi kunne ønske os til den daglige brug i kirken, bl.a. 2 kandelabre. Spare­ kassen SDS har været i feststemning og har skænket kirken kr. 10.000 til dette for­ mål. Så vi springer ud i det og beder sog­ net oyi penge til samme formål. Så skulle nogen have lyst til at give en gave i anled­ ning af genåbningen, vil vi blive meget glade for ethvert beløb, der meget let kan indbetales ved at benytte vedlagte giro­ kort mærket ” Festgaven”. Girokortet kan også benyttes ved direkte indbetaling til SDS Skt. Jakob afd. Et evt.overskud vil blive brugt til festlighederne ved genåb­ ningen. M.S.-K.

SOGNEPRÆST Kirkebogsfører og begravelsesmyndighed Mariann Schilder-Knudsen træffes i præste­ boligen, Østerbrogade 59, ved kirken, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag og lørdag kl. 10-11, tirsdag tillige kl. 17-18, samt efter aftale. Tlf. 01 42 21 76. RESIDERENDE KAPELLAN Hans Chr. Christensen træffes på sit kontor 10-11 (undt. fredag); mandag tillige 18-19. Tlf. 01 42 16 23. Bopæl: Skt. Jakobs Gade 9, 4.tv., hvortil hen­ vendelse kan ske nårsomhelst. Tlf. 01 42 86 21. KIRKEKONTORET Kordegn Verner Zastrow træffes i kirkens kon­ tor (i Sognegården) mandag, tirsdag, onsdag, fredag kl. 9-13, tirsdag tillige kl. 16-18 og lør­ dag kl. 9-12. Tlf. 01 38 04 94. Nu også åbent torsdag 10-12. ORGANIST PER JOHANSEN Tlf. 01 20 98 52. Træffes ikke mandag. KIRKETJENER DENNIS HARPSØE Tlf. 01 38 04 94. Træffes ikke mandag. MENIGHEDSRÅDET Formand: Aage Deleuran Carl Johansgade 1, tlf. 01 42 20 15. Næstformand: Jytte Kaas Johansen, tlf. 01 38 58 22. KIRKEVÆRGE HENNING WEISS Emdrup Huse 20, tlf. 01 20 36 64. VEDR. KIRKELIGE HANDLINGER Jagtvejen deler Skt. Jakobs sogn i to områder. Pastor Mariann Schilder-Knudsen betjener den sydlige del, og pastor Hans Chr. Christen­ sen den nordlige. Enhver beboer i sognet har dog ret til at lade sig betjene af den præst, som han eller hun ønsker. Oplysninger om kirke­ lige handlinger fås ved henvendelse på kirke­ kontoret eller til en af præsterne.

GUDSTJENESTER PÅ SØN- OG HELLIGDAGE maj - juni - juli - august

2. august - 7. s. e. trinitatis kl. 8.30

24. maj - 5. s. e. påske kl. 10.00 Festgudstjeneste i anledning af Skt. Jakobs Kirkes genåbning. Biskop Ole Bertelsen genåbner kirken. Sognepræst Mariann Schilder-Knudsen præ­ diker. Pastor Hans Chr. Christensen leder alter­ gangen. 28. maj - Kristi Himmelfartsdag kl. 10.00 Hans Chr. Christensen 31. maj - 6. s. e. påske kL. 8.30 Hans Chr. Christensen kl. 10.00 Mariann Schilder-Knudsen 7. juni - Pinsedag kl. 8.30

Mariann Schilder-Knudsen Mariann Schilder-Knudsen

kl. 10.00

9. august - 8. s. e. trinitatis kl. 8.30

Mariann Schilder-Knudsen Mariann Schilder-Knudsen

kl. 10.00

16. august - 9. s. e. trinitatis kl. 08.30

Mariann Schilder-Knudsen

kl. 10.00

Hans Chr.Christ

23. maj -10. s. e. trinitatis kl. 08.30

Hans Chr.Christ

kl. 10.00

Mariann Schilder-Knudsen

30. august - 11. s. e. trinitatis kl. 8.30

Hans Chr.Christ Hans Chr.Christ

MariannSchilder-Knudsen kl. 10.00

kl. 10.00

Hans Chr. Christensen

8. juni - 2. pinsedag kl. 8.30

GUDSTJENESTER i øvrigt v/pastor Hans Chr. Christensen Hverdage Morgentjeneste kl. 8.00 Alle hverdage (undtagen lørdag) Den hellige messe kl. 17.00 hver tirsdag og torsdag Lørdags-aftensangen - en ændring Som svar på en henvendelse fra Mariann Schilder-Knudsen om, at aftensangen lørdag kl. 17 blokerer et benyttet bryllupstidspunkt, har biskoppen bestemt, at der bør være mu­ lighed for at tilgodese fremsatte ønsker om vi­ else i kirken hele lørdag eftermiddag incl. kl. 17, og at han ikke kan godkende, at der gene­ relt holdes regelmæssige andagter på lørdage kl. 17. Det betyder, at aftensangen om lørdagen kl. 17 efter kirkens genåbning 24. maj flyttes fra kir­ ken til Sognegården i de tilfælde, hvor der er fastsat bryllup på samme tid. En sådan æn­ dring vil i hvert enkelt tilfælde blive meddelt i god tid i forvejen fra prædikestolen og ved op­ s ag. . Hans Chr. Christensen

Hans Chr. Christensen

kl. 10.00

MariannSchilder-Knudsen

14. juni - Trinitatis kl. 8.30

Hans Chr. Christensen Hans Chr. Christensen

kl. 10.00

21. juni -1. s. e. trinitatis kl. 8.30

Hans Chr. Christensen Hans Chr. Christensen

kl. 10.00

28. juni - 2. s. e. trinitatis kl. 8.30

Hans Chr. Christensen Hans Chr. Christensen

kl. 10.00

5. juli - 3. s. e. trinitatis kl. 8.30

Hans Chr. Christensen Hans Chr. Christensen

kl. 10.00

12. juli - 4. s. e. trinitatis kl. 8.30

Hans Chr. Christensen

kl. 10.00

MariannSchilder-Knudsen

19. juli - 5. s. e. trinitatis kl. 8.30

MariannSchilder-Knudsen

kl. 10.00

Hans Chr. Christensen

26. juli - 6. s. e. trinitatis kl. 8.30

MariannSchilder-Knudsen MariannSchilder-Knudsen

kl. 10.00

Kirkebladet udgives af menighedsrådet. Ansvarshavende redaktør: Sognepræst M. Schilder-Knudsen. Bladets postgiro nr. 2004178.

Made with FlippingBook flipbook maker