SundhedtilstandenKøbenhavn_1888

6

første Gang indtraadt en Standsning i 1891. Det samlede Antal Sygdomstilfælde af Diphtheritis og Group, der fra 995 i 1885 var naaet op til 4418 i 1890, udgjorde 4091 i Aaret 1891. Nedgangen falder dog alene paa Diphtheritis (426 Tilfælde færre end i 1890), medens der af Group blev anmeldt 99 Tilfælde flere end i 1890. Det samlede Antal Dødsfald var lidt større (518) end i 1890 (501), men 28 Dødsfald indtraf hos Personer, der fra udenbys Kommuner vare indlagte paa Hospitaler paa Stadens Grund. A f Diphtheritis døde ialt 346 (o: 56 færre end i 1890), af Group derimod 172 (o: 73 flere end i 1890) For hele Perioden 1885—1891 stiller Forholdet sig saaledes: * 1885 1886 1887 1888 1889 1890 1891. Syge af Diphtheri ^ 6>b Q s ^ 1U 13 9 12<6 °/00 af Befolkningen Døde af Diphtlieri lg 15 (j u _ m 1 U u 3 12.6 °/0 af Syge Hvorvidt denne Nedgang i Antallet af Sygdomstilfælde kun betegner en Ke- mission, eller om den mulig maatte være Begyndelsen til en Afslutning af den epide­ miske Periode, er det for Tiden ikke muligt at afgjøre. Nedgangen viste sig for­ nemmelig i Aarets første Halvdel, i Aarets 3 sidste Maaneder var Udbredelsen atter stigende. Hvad angaar det Bidrag, de enkelte Aldersklasser have ydet, da vil det ses, at Formindskelsen vel kan paavises i dem alle, men at den navnlig er fremtrædende hos Mænd i Alderen 15—65. Dette hænger for en væsenlig Del sammen med, at Garni­ sonen og øvrige militære Befolkning har været langt mindre hjemsøgt (230 Tilfælde) end i de to foregaaende Aar (henholdsvis 454 og 416 Tilfælde). En kendeligt mindre Udbredelse i samme Aldersklasse er dog ogsaa iagttaget i Kvarterer af Staden, hvor ingen militære Etablissementer findes; saaledes i 10, 11 og 12 Kvarter, medens Ud­ bredelsen i andre Kvarterer har været tiltagende (saaledes i Blegdamskvarteret), og i de to egenlige Kasernekvarterer (5. og 6. Kvarter) endnu er betydeligt større, end det skulde ventes. De overordenlige Anstrængelser, som de militære Avtoriteter have udfoldet for at bekæmpe Sygdommen, fortjene sikkert den største Paaskønnelse, og efterat det i Begyndelsen af Aaret 1891 er lykkedes Sundhedskommissionen efter flere Aars Forhandlinger at gennemføre en Ordning af Desinfektionstjenesten, der maa anses for tilfredsstillende, er der Anledning til at antage, at ogsaa de civile Myndigheder ville være istand til vedblivende at sætte Modstand mod Sygdommens Udbredelse, naar de paa virksom Maade støttes af Befolkningen og Lægerne. I Forbindelse med de Bemærkninger, som Diphtheriens Forhold var Genstand for i den forrige Aarsberetning for 1890 pag, 5 og Tabel 9, blev der givet en samlet Oversigt over Sygdommens Udbredelse (Extensitet) i Aarene 1887—1890 efter Alders­ klasser og Lokalitet (Kvarterer). Som Supplement hertil findes nedenfor en Oversigt over Diphtheriens Styrke (Intensitet) i samme fire Aar samt i Stadens forskellige Dele (Kvarterer og Koder). Oversigten er fremstillet tabellarisk paa medfølgende Tabel 9 A-D, til hvis Læsning og Forstaaelse skal meddeles Følgende. Sygdommens Styrke er ikke bestemt ved Forholdet mellem Antallet af Døde og levende Individer i paagældende Aldersklasse, Lokalitet og Aar. En og samme Dødelighedsprocent kan jo nemlig snart betegne en stor, snart en lille Intensitet af Sygdommen, alt eftersom denne er optraadt med et lille eller stort Antal Tilfælde blandt den paagældende Befolkning. Vil man have et nogenlunde paalideligt Billede af den ejendommelige Maade, paa hvilken Sygdommen i saa Henseende har vist sig i de forskellige Dele af Staden, er det Forholdet mellem Antallet af Syge og Døde, der maa lægges til Grund for Bedømmelsen og benyttes som Maalestok. En saadan Fremgangsmaade er selvfølgelig heller ikke fri for Fejlkilder. Disse ere dog ikke af saa gennemgribende Betydning som dem, der uadskilleligt ledsage Benyttelsen af hin først omtalte Dødelighedsprocent; og de kunne — i hvert Fald hvad den foreliggende