SundhedtilstandenKøbenhavn_1888

1 0

Hjemmel til at gribe virksomt ind. Hvor mislige Beboelsesforlioldene ere, fremgaar tilstrækkeligt af de højst interessante Meddelelser, der skyldes Chefen for Kjøbenhavns statistiske Kontor Marcus Rubin. Særlig er der i denne Forbindelse Opfordring til at bringe Fremstillingen i Tabelværket Nr. 9 (Kjøbenhavn 1888) i Erindring. Der paavises her Modsætninger mellem den indre og ydre By, saavelsom mellem inden- og udenbys Roder, der tildels ere parallelt løbende med dem, jeg ovenfor har omtalt. Det har saaledes vist sig, at de tætbefolkede Roder i den ældre Del af Staden have et meget stort Antal Etværelseslejligheder og et forholdsvis mindre Antal Toværelses- ledigheder, medens det omvendte er Tilfældet i Forstæderne. I Frelsers Kirkes Rode ere tre Fjerdedele afalle (3000) Lejligheder Et- og Toværelseslejligheder, og næsten det samme Forhold findes i Frimurerlogens Rode. Omtrent en Fjerdedel af disse to Roders hele Befolkning bor i Etværelseslejligheder, og overhovedet have Roderne i den ældre Del af Kjøbenhavn, selv om deres gennemsnitlige Beboelsestæthed er for­ holdsvis mindre end' i Forstæderne, et forholdsvis større Antal tætbefolkede Ejendomme, Tør det nu antages, at en Forværrelse af Beboelsesforholdene, der gaai i den her antydede Retning ganske i Almindelighed set er vel skikket til at give Udslag paa det sanitære Omraade, saa gælder dette vel ogsaa særligt, naar Talen er om Diphthe- rien. Adskilligt tyder paa, at de Organismer, der ere Bærere af Smitten, længe kunne bevare deres Smitteevne udenfor det menneskelige Legeme under Forhold, der til en vis Grad udelukke Lys og Luft, og navnlig ikke tillade en nogenlunde stadig Paa- virkning af direkte Sollys. Men netop de samme Forhold spille jo en væsenlig Rolle for en Svækkelse af Modstandskraften hos den Befolkning, der lever under slige Be­ tingelser. Det skønnes saaledes naturligt nok, at netop den Del af Befolkningen, dei her er Tale om — Børn mellem 1 -1 4 Aar — og som reagerer livligst mod Smitten, ogsaa decimeres stærkere i Dele af Staden, der med Hensyn til Beboelsesforhold frem­ byde Misligheder, som de her berørte. En Bekræftelse herpaa vil man vistnok finde gennem en nærmere Undersøgelse af Forholdet mellem Antallet af Dødsfald dels i For­ husenes Etager, dels i Bagbygninger, Mellembygninger, Kældere og Stuelejligheder. Efter en foreløbig Undersøgelse skulde jeg være tilbøjelig til at antage, at man paa de Steder, hvor der iagttages en kendelig Overdødelighed, ogsaa vil finde, at Antallet af Døde i Bagbygning, Mellembygning, Kælder og Stue udgør en betydeligt større Del af det samlede Antal Døde, end det skulde ventes efter Befolkningens Fordeling, medens det Omvendte turde være Tilfældet der, hvor Underdødelighed er tilstede. Influenza. Som man vil erindre, havde Sygdommen under den forrige Pandemi 1889 90 sin Kulmination her i Staden i December 1889, hvorefter den tog jævnt af gennem hele første Halvdel af 1890. Yed Slutningen af Aaret iagttoges en lille Op­ blussen af Sygdommen (320 Tilfælde i December), hvorefter der kom en kendelig Nedgang i første Fjerdingaar af 1891 (148 Tilfælde i Marts). Fra April til August 1891 var den epidemiske Udbredelse ret betydelig (i Maj saaledes 3711 og i Juni 1824 Tilfælde), men det var dog først i November 1891, at Kjøbenhavn fik et fornyet og alvorligt Angreb af Sygdommen under dens anden store pandemiske Optræden. I November blev der saaledes anmeldt 2923 og i December 15405 Tilfælde. Allerede i den anden Uge af December kulminerede Sygdommen og kun Efterdønninger sporedes ind i 1892, I Modsætning til Vinterepidemien 1889—90 optraadte Sygdommen i Vinteren 1891—92 tilsyneladende mindre pludseligt. Muligvis hænger dette dog sammen med, at baade Befolkningen og Lægerne vare mere fortrolige med Sygdommen, saa at dens Optræden blev bemærket tidligere. Denne Omstændighed har vistnok ogsaa bidraget en Del til, at Antallet af anmeldte Sygdomstilfælde under den sidste Epidemi (November 91 — Marts 1892) har været betydeligt større (c. 24000 Tilfælde) end under Epidemien December 1889 — April 1890 (c. 16.500 Tilfælde). Forskellen er imidlertid saa stor, at det vistnok tør antages, at den seneste Epidemi i Virkeligheden har havt en