SundhedtilstandenKøbenhavn_1888

4 I Tab. 5 findes en samlet Oversigt over de i Aarets Løb anmeldte Tilfælde af epidemiske Sygdomme, fordelte efter Byens hygiejniske Kvarterer (med Hensyn til hvis Udstrækning og Beliggenhed henvises til Anmærkningen under Tab. 6 samt ved­ føjede Kort), efter Alder og Køn samt efter Maanederne. Tab. 1, 2, 3 og 4 A og B give lignende Oversigter over de i Aarets Løb indtrufne Dødsfald, medens Tab. 6 viser de enkelte Kvarterers Dødelighed i Forhold til Folkemængden og tilsvarende Fordeling af den levende Befolkning efter Aldersklasser m. m. Udførligere Oplysning om Byens Sygelighed og Dødelighed vil kunne findes, heri. A f Mæslinger (Morbilli) anmeldtes i Aarets Løb 4723 Tilfælde mod ikkun 1767 i det foregaaende Aa rmedens Slutningen af en Epidemi fra 1890 strakte sig ind i Aaret 1891, i hvis første Halvdel der forekom 1471 Tilfælde, var dets sidste Halvdel kun hjemsøgt af sporadiske Tilfælde (ialt 296). I 1892 begyndte Sygdommen straks at tage til fra Aarets Begyndelse indtil April, i hvilken Maaned anmeldtes 960 Tilfælde; men herfra aftog den uafbrudt indtil September, der havde 129 Tilfælde. I Aarets 3 sidste Maaneder var der atter en mindre Forøgelse, som imidlertid paany er afløst af Nedgang i det første Kvartal af 1893. Der indtraf 180 Dødsfald i hele Aaret, i Forhold til de anmeldte Tilfældes Tal den samme lave Dødelighed som under den sidste større Epidemi i 1890. Epidemien var betydelig mindre i sin Udbredelse end de i de tidligere Aar forekommende. Ligesom Epidemien i 1890 havde den sin Kulmination i Foraar til Sommer. Skarlagemfeber (Scarlatina) er i 1892 optraadt med et i Forhold til de fore­ gaaende Aar ringe Antal Tilfælde; i Sammenligning med 1891 og 1890 er den aftagen med ikke mindre end henholdsvis 40 °/0 og 59 °/0. Sygdommen har næsten naaet den samme ringe Udbredelse som i det sidste ikke-epidemiske Aar 1884. I Aarene 1885—92 er der ialt anmeldt 11,761 Tilfælde med 620 Dødsfald o: 5.3°/oj i 1892, da der an­ meldtes 848 Tilfælde og indtraf 24 Dødsfald, bliver Forholdet kun 2.8 °/0, hvilket næsten falder sammen med den laveste Aarsdødelighed, der er iagttaget i hele den epidemiske Periode, nemlig i 1886, da den var 2.6%. For hele Perioden stiller For­ holdet sig saaledes: 1884 1885 1886 1887 1888 1889 1890 1891 1892. Syge af Scarlatina °/00 af Befolkningen 2.2 5.2 4.5 5.o 6.1 3.6 6.5 4.4 2.6 Døde af Scarlatina % af Syge 2.7 3.8 2.6 6.8 8.6 4.9 6.2 3.1 2.8 For den foregaaende epidemiske Periode 1878 - -1883 var Forholdet følgende: 1878 1879 1880 1881 1882 1883. Syge af Scarlatina °/00 af Befolkningen 1.3 8.5 6.2 4.6 5.2 2.7 Døde af Scarlatina 0/ of PUrrrA 2.3 6.7 10.1 7.1 9.3 3.6 °/0 af Syge Ondartet Halssyge (Diphtheritis) og Strubehoste (Croup). Allerede i Aaret 1891 var der, som man vil erindre, bemærket en kendelig Nedgang i Antallet af Sygdoms­ tilfælde. Fra 4418 Tilfælde i 1890 faldt det i Aaret 1891 til 4091. Denne Nedgang er fortsat i 1892, der kun har haft 3622 Tilfælde af Diphtheri, og den var stærkest, udtalt i Aarets sidste Halvdel med ca. 60 Tilfælde færre maanedlig end i Aarets første Halvdel. Ogsaa Dødeligheden er kendelig formindsket. Dødsfaldenes Antal, der i 1891 var 518, hvoraf 28 angik udenbys Syge, beløb sig i 1892 kun til 417, hvoraf ikke mindre end 40 angik udenbys Syge, der altsaa korrekt burde holdes udenfor Hoved­ stadens Sygelighed og Dødelighed. For hele den Periode 1885—92, i hvilken Diphtherien