SundhedtilstandenKøbenhavn_1888

20 i en anden Kjælder tindes en lignende Forbindelse med en Urtekramhandel, Viktualie- handlere i Nabokjældere findes oftere noterede fra Vesterbro, og her findes ogsaa et Ismejeri i mistænkelig Nærhed af en Kludekjælder, o. s. v. Endnu mere mislig og ialtfald uappetittelig er den Forhandling af Fødemidler, som af og til finder Sted i selve Kludehandelen. Ret almindelig er det, at Forhand­ ling af Marskandiservarer, Brændsel og Petroleum er knyttet til Forretningen. Hertil kom imidlertid to Steder Udsalg af aftappet 01. I en Kjælder solgtes Kommisbrød, som henlaa i samme Rum som Kludene, og fra en Forretning paa Vesterbro noteres som Handelsvare „ Sukkergodtu. Om særlige Renlighedsforanstaltninger var kun sjældent Tale. Et Sted, blev dog Kludene hver Morgen, før Sorteringen begyndte, overstænkede med Vand, og fra et eneste Sted nævnes Karbolsprøjtninger og Stænkninger med Klorvand. Opkjøbet af Klude sker væsenlig i Butiken fra tilfældige Indsamlere, hyppig Børn,som bringe Kurve, i hvilke al Slags Affald, Klude, Ben, Brødskorper, er sam­ menpakket. Enkelte Handelsmænd kjøre selv omkring med Trækkevogne og handle ved Kjøkkendøre med Tjenestepiger. Kun ganske faa Forretninger holde en eller flere Opkjøbere, som bringe det indsamlede til Butiken. E11 Særstilling blandt Klude­ handlerne danne Opkjøberne af de saakaldte „vaade4 Klude, hvoraf findes to paa Nørrebro, men ingen inde i Byen eller paa de andre Broer. Denne Handel, som om­ tales nedsættende af de andre, — maaske for en Del af Jalousi, da den synes at be­ tale sig godt — besørges ved Hjælp af saakaldte „Piliere4, som gaa omkring og opsøge Klude i Skarnkasser og paa Lossepladser og bringe dem til Butikerne. Ejeren af en af disse Forretninger faar paa denne Maade indsamlet ca. 60 ft om Dagen, som derfra sendes ud til et Kludeoplag paa Frederikssundsvejen, hvor de tørres i Luften og derpaa sorteres af en dertil antaget Pige. Sortering af Klude foregaar i 76 Forretninger. A f disse findes 61 i Kjældere, hvoraf 19 tillige tjene til Beboelse (4 af disse have dog ikke Soverum i Kjælderen). Sorteringen er snart kun overfladisk, idet de uldne Klude blot pilles fra, snart „ufuldstændig4 i 6—7 Sorter: linnede halvuldne, uldne, strikkede („Strip4), Hvergarn („Skral4), Bast („Manilla4) og Tovværk („Spildu), snart fuldstændig i 13—20 Sorter, idet saavel Lærredet som Bomulden sorteres: eftersom den er bleget eller halvbleget, dernæst efter Farve og endnu flere Forskjelligheder. Sorteringen foregaar sædvanlig i selve Kluderummet, ofte ved en dertil indrettet „Sorteringskrybbe“ , en Kasse med Staaltraadsfletning i Bunden, i hvilken Kludene lægges, og ved en eller flere lejede Sorteringskoner. 1 en skematisk Oversigt have Kredslægerne for hver enkelt Forretnings Ved-, kommende opgivet, hvor hyppigt Kludene, ifølge Indehaverens Angivelse, fjernes fra Oplagene. Hyppigst var det omtrent 2 Gange ugenlig (45 Indkjøbere), hos et mindre Antal (30) 1 Gang om Ugen, de andre sjældnere, 1 Gang eller 2 Gange om Maaneden. Et Par opgave „lejlighedsvis4, „ubestemt14 eller „paa Anfordring4, to kun 4 Gange aarligt. Indkjøberne af „vaade4 Klude udføre dem hver Dag til Tørreplad­ serne. Meget ofte stemme Opgivelserne ikke med det i Politiets Bevilling givne Paa­ læg. Det var øjensynligt, at Umuligheden af at kontrollere denne Sag havde bevirket, at mange havde glemt, paa hvilke Vilkaar de havde overtaget Forretningen, saa at de ikke engang bestræbte sig for at skjule Overtrædelserne. Kludene fjernes i Reglen ved Afhentning pr. Vogn af de større Forhandlere, af hvilke en opkjøber Kludene fra 42, en fra 37, en fra id og en fra 10 Forretninger. Nogle ganske faa Forretninger tjene som Mellemhandlere for større Grosserere. Benene sælges enten til de samme større Forretninger som Kludene eller gaa direkte til et større Firma, hvis Omsætning af denne Vare er ca. 1 Mill. ft om Aaret. Her koges de for at udvinde Fedt eller brændes til Benkul, hvoraf største Delen afsættes til de danske Sukkerfabriker, en mindre Del males og benyttes til Blankesværtefabrikationen, endelig afsættes flere Skibsladninger aarlig til Udlandet uforarbejdet. Handelen med Klude og Ben m. m. er ifølge overensstemmende Udtalelser meget indbringende, naar den er i god Gang, hvilket ogsaa kan sluttes af den ikke ubetydelige Lejeudgift, som paahviler adskillige af Indehaverne. Fra flere Sider er dog fremkommet Udtalelser om, at Handelen i de senere Aar lider under trykkede Priser, hvorfor enkelte angive som deres Hensigt at opgive Forretningen. Dette stemmer med Udtalelser fra de større Grosserere, ifølge "hvilke den tiltagende An­ vendelse af Træmasse og andet Materiale til Papir i de senere Aar gjør Kludene (som

Made with