SundhedtilstandenKøbenhavn_1888

27 Det har i 1888 kun været ganske enkelte Tilfælde, hvor der er konstateret Forandringer i det undersøgte Kjød paa Grund af Sygdom; derimod har der særligt i Sommertiden været en ret betydelig Del Kjød, som er bleven erklæret for utjenlig til Mennesketøde paa Grund af en mere eller mindre fremtrædende Forraadnelse I August 1888 beslaglagdes saaledes 28 Tdr. (ca. 6000 ft) islandsk Lammekjød, der ved enffor lang Opbevaring, i Forbindelse med en særdeles urenlig Behandling og slet Nedsalt- ning var overgaaet i Forraadnelse. A f samme Grund beslaglagdes" i September 1888 ca. 1600 tt hiæsk, Pølser o. lign., som en Høker i Sommerens Løb havde opsamlet °g gJemt saa godt, at det trods jævnlige Undersøgelser ikke var fundet tidligere- 3/4 Aar torud blev der i samme Forretning beslaglagt et omtrent dobbelt saa stort Parti Fødevarer. Ogsaa ad anden Vej er man kommen til Kundskab om lignende Misligheder idet der Aaret lgjennem indløber et ret betydeligt Antal Klager fra Private, med An­ modning om Undersøgelse af Næringsmidler, der formentlig ere utjenlige til Men­ neskeføde. Skjøndt adskillige Klager have vist sig ubegrundede, have de dog jævnlig givet Anledning til Beslaglæggelse af en Del Kjødvarer. Med Hensyn til Lokaliteterne hvori Varerne udsælges, da ere de for Slagter- butikernes Vedkommende som Regel gode. Dette tør derimod ikke siges om Høker­ forretningerne, et Forhold der væsenlig er betinget af Sundhedsvedtægtens § 37, hvor Udsalg af Svinekjød undtages fra Reglen om Udsalg af fersk Kjød, for hvilket særlige Bestemmelser ere trufne. Skjønt det omtalte stadige Politieftersyn alt har medført, at Forholdene i saa Henseende ere forbedrede, vilde det dog være ønskeligt, om der kunde indføres skærpede Bestemmelser, særlig angaaende de Lokaler, hvori Kjødvarerne opbevares, og en indgaaende Kontrol med de indenbys Pølsefabrikanter, hvortil næsten Halvdelen af Høkerforretningerne kan henregnes. Allerede naar det af Sundhedskommissionen i sin Tid foreslaaede Udsalgssted for Kjød af mindre god Beskaffenhed , — det Kjød, der nu er forsynet med Kjødkontrollens sorte Stempel —, træder i Kraft, maa meget anses for at være opnaaet. Ved Sundhedskommissionens Foranstaltning føres desuden gjennem Dyrlæger en fuldstændig og omfattende Kontrol med forskjellige i Stadens umiddelbare Nærhed beliggende Pølsefabriker, der indføre Pølser, samt med de to Exportsvineslagterier, der forhandle Affaldet her i Staden. Den foreløbige Mælkeundersøgelse foretages af en Politibetjent til ubestemte Tider, dels i Udsalgslokalerne, dels hos Leverandørerne, inden disse aflevere Mælken. Til Vejledning ved denne Kontrol er der af Stadslægen til Politiet fremsendt følgende Anvisning med Blanket: Anvisning for Politifunktionærer til foreløbige Mælkeundersøgelser. 1. Hovedopgaven for de Politifunktionærer, hvem Mælkekontrollen er overdraget, er at underkaste Mælk fra saa mange Udsalgssteder som mulig en foreløbig Undersøgelse, og, saa snart der findes Anledning dertil, at udtage Prøver til nærmere sagkyndig Undersøgelse. 2. Forinden den foreløbige Undersøgelse finder Sted, blandes den paagjældende Mælk godt, enten ved Om­ røring i det Kar, i hvilket den henstaar, eller ved gjentagne Omheldninger fra et Kar til et andet. 3. Efterat en Prøve af Mælken derpaa er heldt eller bedre med en Ske øst over i et fuldstændigt rent Glas, undersøges den med Hensyn til Farve, Lugt og Smag. Findes den rødlig, blaalig eller paa anden Maade misfarvet, lugter eller smager den syrlig eller vammel, er den slimet, eller sætter den Bundfald ved Henstand, forbydes Salget af den strax og hele Beholderens Indhold bringes til Sundhedskommissionens Laboratorium til nærmere Undersøgelse. 4. Har denne ydre Besigtelse af Mælken ikke givet Anledning til at foranledige nærmere Undersøgelse, prøves Mælken med den dertil udleverede (Vægtfyldeprøver) Flydevægt, hvorved den medfølgende Brugs­ anvisning nøje følges. Ved 15°’s Temperatur skal „Sød Mælk“ holde mellem 30 og 34° paa Flydevægten, „Skummet Mælk“ 33n eller derover. Viser det til Flydevægten hørende Thermometer over eller under 15° Temperatur, maa den fornødne Rettelse af Flydevægtens Udvisende foretages efter den til Apparatet hørende Tabel. Udviser Flydevægten ved den nævnte Temperatur i „Sød Mælk“ under 30° eller over 34° og i „Skummet Mælk“ under 33\ udtages en Prøve til nærmere sagkyndig Undersøgelse, o. Er der af en af de foranførte Grunde taget Prøve af en Del af en Mælkebeholdning til videre Under­ søgelse, tages der samtidig ogsaa Prøve af den øvrige Del af Mælkebeholdningen. 6. Prøven skal indeholde p,' Pot og udtages alene i de dertil fra Laboratoriet udleverede Flasker, der strax lukkes med en ren Prop, forsegles, mærkes og afleveres snarest mulig til Laboratoriet. 7. Naar en Prøve udtages, udfyldes samtidig en af de dertil udleverede Blanketter. En Gjenpart deraf, der underskrives af den Funktionær, som har udtaget Prøven, medfølger denne til Laboratoriet. Under Rubriken Bemærkninger noteres saadanne Forhold, som kunne tjene til Vejledning ved den efterfølgende Undersøgelse, og som ikke have fundet Plads i de andre Rubriker (f. Ex. Karrenes Art, Kobber o. a. lign.). 4*

Made with