SundhedtilstandenKøbenhavn_1888

1 5KoK n i 1 fe Kvartal af 1885 naaedes et foreløbigt Maximum (444 Tilfælde mod 585 i hele 1884); Tilfældene tog derpaa af gjennem Resten af 1885, Antallet oi°o J l f t®mme] 1§' uforandret 1 1886> toS atter ret betydeligt af til et første Minimum 212 Tilfælde i første Halvaar af 1887. Efter en Stigning i Aarets tredie Kvartal naaede Epidemien sit andet Maximum i fjerde Kvartal af 1887 (777 Tilfælde) oo- i førsteKvartal af 1888 (791 Tilfælde). Under Svingninger sank Antallet derpaa ret betydelig, indtil Sygdommen i 1889 fik sit mest udtalte Minimum: 148 Tilfælde i andet Kvartal. Herefter er der atter begyndt en Stigning indtil Aarets Udgang. Det vil af denne Fremstilling ses, at de to Maxima begge ere faldne i første og fjerde Kvartal, medens begge Minima ere faldne paa andet Kvartal. Ogsaa i Epidemierne 1879 82, samt 1875—76 findes gjennemsnitlig de fleste Tilfælde anmeldte i føiste og fjerde Kvartal, de færreste i andet og tredie tilsammen, ligeledes lier af den Grund at begge Epidemiers Maximum falder i første og fjerde Kvartaler uden at disse for hvert enkelt Aar fremvise det største Antal anmeldte Tilfælde. Deler man disse to Epidemier hver i to Halvdele, med Aarene 74 og 75 paa den ene, 76 og 77 paa den anden Side, og for Epidemien 79—82 med Aarene 78, 79 og 80 paa den ene, 81, 82 og 83paa den anden Side, vil man finde at de fleste Tilfælde ere ind­ trufne i Epidemiens første Halvdel, saaledes for Epidemien 75—76: 52.8% af Tilfældene i første mod 47.2 % i sidste Halvdel, for Epidemien 1879—82 endog 54.o % i første 46.0 % i sidste Halvdel. Behandles de 6 Aar 1884—89 paa samme Maade, faar man derimod 42.2 % af Tilfældene anmeldte i 1884-86 mod 57.8 % i 1887—89, et Forhold, der, hvis den i de to foregaaende Epidemier fundne Fordeling har mere almindelig Betydning, maaske ogsaa kunde tyde paa, at den nuværende Skarlagensfeberepidemi endnu ikke stunder mod Enden. I 1889 fordelte de anmeldte Tilfælde af Skarlagensfeber sig temmelig i Forhold til Kvarterernes Folkemængde; kun femte Kvarter, St. Annæ Vester, havde et Antal, der var betydelig højere end det, som kan beregnes som Gjennemsnit for de 5 epide­ miske Aar 1885 89, nemlig 180 mod 152. I 1888 derimod, der havde det højeste Antal Tilfælde af de fem epidemiske Aar, havde de 6 Kvarterer udenfor den gamle Voldlinie, samt Christianshavn den aldeles overvejende Mængde af de anmeldte Til­ fælde. I 1887 var egenlig kun Vesterbro særlig stærkt hjemsøgt med 481 Tilfælde mod 295 som Gjennemsnit for Femaaret, i 1886 Gammelholm og St. Annæ Øster Kvarter, og i 1885 var det væsenlig Gamle Bys ældre og yngre Del (første og andet Kvarter) samt Christianshavn, der blev stærkt hjemsøgte, altsaa lige i Epidemiens Begyndelse, henholdsvis 163, 129 og 145 Tilfælde mod 92, 117 og 107 som Gjennem­ snit for Femaaret. I 1889 indtraf der kun 56 Dødsfald af Skarlagensfeber, endel færre end Gjennemsnitstallet for Perioden 1885—89, som er 84; sætter man Dødeligheden i For­ hold til Antallet af anmeldte Sygdomstilfælde, faas for hele Perioden 5.6 Døde af 100 Syge, og for 1889 4.9, Tal, der ere betydelig lavere end de, der kunne beregnes for de tidligere epidemiske Perioder. I 1865—66 var Dødeligheden saaledes 12.8 %, i 1869— 71 10.5 %, i 1875—76 og i 1879—82 8.2 % af den anmeldte Sygelighed. Der synes saaledes at gjøre sig en Aftagen af Dødeligheden gjældende gjennem de sidste 25 Aar, og Differencen fra 12.8 til 8.2 er maaske betydelig nok til ikke ganske at forsvinde ved den Omstændighed, at det mindre fuldstamdige Anmeldelsessystem i Tidsrummets Begyndelse i og for sig maa betinge en større Kvotient. Forskjellen i Dødeligheden mellem de epidemiske og de ikke epidemiske Aar er ikke meget stor, 8.5 % under Epidemi mod næsten 8 % udenfor Epidemi, naar hele Tidsrummet af 25 Aar tages under et. Men ogsaa for de ikke epidemiske Aars Vedkommende viser det sig, at Dødeligheden pr. 100 Sygdomstilfælde er betydelig større i det omhandlede