SundhedtilstandenKøbenhavn_1888

7 Udbredelse end nogen tidligere i de sidste 25 Aar. Iøvrigt frembyder Epidemien den Ejendommelighed, at Antallet af Crouptilfælde var højest ved dens Begyndelse: 286 i .1.886 og senere er taget af: 249 i 1887, 212 i 1888, medens Diphtheritistilfældenes Antal er voxet stærkt fra Aar til Aar, henholdsvis 1548, 2221 til 2760, eller udtrykt procentvis udgjorde Crouptilfældene i 1886 15.5 % af Antallet af begge Sygdomme til­ sammen, i 1887 10.1 og i 1888 kun 7.1. Dette antyder muligvis en Forandring i Epi- miens Karakter, der ogsaa giver sig tiikjende i den forholdsvise Dødelighed. For begge Sygdomme tilsammen faldt denne fra 16.4% af Tilfældene i 1885 gjennem 15.6 i 86, 14.5 i 87 til 11.5 i 88. Samtidig med at blive mere udbredt synes Epidemien saaledes at have faaet et mere godartet Præg, hvilket er i Overensstemmelse med Erfaringerne fra andre Epidemier. I 1889 er der, saavidt skjønnes kan efter Antallet af Tilfælde i de første 5 Maaneder, 1091, endnu ingen tydelige Tegn paa Epidemiens Ophør; dog er der adskillig færre end i det tilsvarende Tidsrum af 1888, da der anmeldtes 1333 Tilfælde. Hertil maa dog bemærkes, at Antallet fra Maaned til Maaned i 1889 er bleven lidt større saaledes: i Januar 206, Februar 190, Marts 210, April 231 og Maj 254. Man maa derfor være forberedt paa, at Epidemien heller ikke i 1889 vil finde sin Afslutning. Ses tilbage paa disse Sygdommes Forhold i de foregaaende 25 Aar, faas heller ikke nogen Antydning af regelmæssig Stigen eller Synken i de an­ meldte Tilfældes Antal, hvoraf der kunde sluttes til deres fremtidige Forløb. Fra et ringe Antal Tilfælde i 1863: 282, steg det meget hurtigt til et første Maximum i 1865 med 1005, faldt derpaa stadig i Løbet af 7 Aar til Minimum i 1872: 223, steg atter i 8 Aar ret jævnt til Kulmination i 1880 med 1117 Tilfælde; derpaa tog Antallet af i 3 Aar til 710 i 1883 for fra 1884 at stige stærkt og uafbrudt i 5 Aar indtil 1888 med 2972 Tilfælde. Medens der kun er ringe Forskjel imellem det første Maximum i 1865 og det andet i 1880, 1005 og 1117 c. 10% , skjøndt de ere adskilte ved et Tids­ rum af 15 Aar, er Forskjellen betydelig mellem første og andet Minimum i 1872 og 1883, 223 og 710 c, 6 8% , adskilte ved 11 Aar og ligeledes meget betydelig mellem det andet og foreløbige tredie Maximum i 1880 og 88 nemlig 62% , skjøndt der kun ligger 8 A.ar imellem. En lignende betydelig Forskjel findes der i Dødsfaldenes Antal af disse S}^gdomme i det nævnte Tidsrum af 25 Aar, c. 73 %s Forskjel mellem de to Minima i 1872 og 1883, 28 og 104 Dødsfald og c. .46% mellem de to Maxima, der for Dødsfaldenes Vedkommende faldt 1 Aar tidligere i 1879 og 88, hen­ holdsvis 194 og 359. Baade som Sygdom og som Dødsaarsag er Diphtheritis (& Croup) saaledes kommen til at spille en meget betydelig Bolle i det sidste Decennium, en Hjemsøgelse, som Kjøbenhavn imidlertid deler med de fleste andre store Byer, endog saadanne, der ellers ere bekjendte for god Sundhedstilstand f. Ex. Christiania. Syg­ dommenes og Dødsfaldenes Optræden og Udbredelse efter Aarstid og Lokalitet indenfor Byen samt efter Alder og Kjøn fremgaar af Tabellerne 5 og 6 og Mortalitetstabellen. I Aarets første 7 Maaneder indtraf over % af alle Tilfældene, og Sygdommene toge jævnt af fra August til Aarets Udgang. Som allerede anført forekom Diphtheritis (& Croup) med en Hyppighed af 9.8 p. m. over hele Staden i 1888. Forskjellen mellem de enkelte Kvarterer har ikke været stor, svingende mellem 13.2 paa Nørrebro, 8.6 i Voldkvarteret, 10.5 i St. Annæ Øster og 6.4 i St. Annæ Vester Kvarter; paa Vesterbro var Hyppigheden 11.3 p. m., indenfor Voldlinien 8.8 mod 10.2 udenfor. Tilfældenes og Dødsfaldenes Fordeling efter Alder kan, da Sygdommen, saaledes som Tab. 6 udviser, fortrinsvis angriber Børn, aldeles ikke være parallel med Befolkningens Fordeling paa Aldersklasserne.

Made with