HotelværtOgRestaurantørforeningenKøbenhavn_1887-1912

20

Ved Bordet kunde Kassereren blandt andet berede Medlemmerne den glædelige Overraskelse, at Foreningen i Anledning af Fødsels­ dagen havde modtaget 1000 Kroner fra Fru BOLETTE PETERSEN, Enke efter den bekendte Restauratør RASMUS PETERSEN i Tivoli, samt 1000 Kroner fra en anonym Qiverinde. I Stedet for de 10,000 Kroner, som man havde haabet at faa samlet, var Kassebeholdningen vokset til 12,120 Kroner. Det viste sig senere, at den anonyme Giverinde var Fru NEIIEN- DAM, Kassererens dygtige og elskværdige Frue, der baade før og senere saa ofte lagde sin Interesse for Foreningen for Dagen. Om den Pris, som Medlemmerne satte paa Fru Neiiendam, faar man forøvrigt det bedste Indtryk ved at læse efterstaaende lille Ar­ tikel, der skyldes Direktør POUL MØLLER, Centralhotellet, og som fandtes i »Hotel- og Restaurationstidende« for den 1ste Januar 1912 i Anledning af Fruens altfor tidlige Bortgang. Hr. Poul Møller skrev: »Det var et tungt Sorgens Budskab, der for kort Tid siden meldte: Fru Neiiendam er bleven blind. Saa tungt, at vi, der holdt af hende — og vi er mange — ikke kunde tilbageholde et »Gudske­ lov«, da vi kort efter erfarede, at hun var død og derved friet for sin Vandring i Mørke. Fru Neiiendam var ikke skabt for Mørket. Hun maatte have Lys, for hun maatte have Arbejde, og Arbejdet og dets Velsignelse blev hende givet. Trofast hjalp hun sin Mand med Udførelsen af hans Idéer. Hun var arbejdsdygtig og som Følge deraf ogsaa praktisk. Man kan sige om hende, at hun bemestrede sit Ar­ bejde. Uden hende havde »Hotel Phønix«, hendes Mands Dygtighed ufortalt, næppe været det, det er. Kunde hun undertiden synes, at Hr. Neiiendams Planer og Idéer gik noget vidt, varede det dog ikke længe, før hun var fuldt optaget af at hjælpehammed deres Ud­ førelse, thi hendes Ægtefælle var hendeset og alt, og hvad Carl sagde var altid rigtigt. Hun var en Hustru, som man maatte se op til og beundre. Med Fru Vilhelmine Neiiendam har vor Stand mistet en af sine bedste Kræfter, der vil blive savnet ikke blot i Hjemmet og af de mange Venner, men ogsaa af alle de, der i deres Nød aldrig hen­ vendte sig forgæves til hende. Æ r e være hendes Minde!«