HotelværtOgRestaurantørforeningenKøbenhavn_1887-1912

6 6

I Løbet af Vinteren fandt flere Konferencer Sted med Turistfor­ eningen, og paa et den 16. Februar 1910 afholdt Bestyrelsesmøde var man kommet til det Resultat, at man ønskede at se Tiden an et Aar endnu, idet man af Hensyn til de i Forvejen beskedne Priser nødig vilde ind paa et Rabatsystem, ligesom man definitivt vilde lade Sagen falde, dersom de allerede eksisterende Kuponer hos private Bureauer skulde blive trukne tilbage. Den 25. Februar afholdtes den ordinære Generalforsamling. Hr. W. JENSEN dirigerede, og Sekretæren oplæste Protokollen. Og efter at Regnskabet enstemmigt var godkendt gav Formanden nogle Oplysninger angaaende det foran omtalte Rabatsystem, samt meddelte, at han for Tiden forhandlede med Autoriteterne om Hotellers og Restauranters Salg af Postkort, om hvis Lovlighed der havde her-, sket Tvivl. Ved de foretagne Valg genvalgtes Formanden med Akklamation, og d’Herrer N. P. HANSEN og AAGE A. CHRISTENSEN genvalgtes ligeledes som Bestyrelsesmedlemmer. 1910—1911 Den 3. November højtideligholdt Restauratør N. P. HANSEN og Frue deres Sølvbryllup og var i den Anledning Genstand for megen Op­ mærksomhed. Direktør AAGE A. CHRISTENSEN skrev i Hotel- og Restaurations­ tidendes Nr. 21, den 1. November: »Torsdag den 3. November fejrer Hr. Restauratør N. P. HANSEN og Hustru deres Sølvbryllup. Hr. Hansen, som er en skattet Kollega, har nu i flere Aar været et meget virksomt Medlem af Foreningens Bestyrelse, og vil han og hans dygtige, elskværdige Hustru sikkert paa Festdagen modtage mange Beviser paa, hvor afholdte de har for- staaet at gøre sig.« Paa et den 11. November afholdt Bestyrelsesmøde besluttede man at sammenkalde et Medlemsmøde den 18. i Wittmacks Lokaler for at drøfte Tjenernes Priskurant for Lejetjenerarbejde. I Anledning af dette Spørgsmaal var der forud vekslet nogle Skri­ velser med Opvarter- og Tjenerforeningen.

Made with