BlaagaardsKvarteret

Aaen og druknede. Dette er imidlertid kun en Legende. I »H isto ­ riske Meddelelser om København«, 1. Række, Bind 8, Side 271 - 7 2 , ser Beretningen saaledes ud: »En mørk Novemberaften 1812 kom et Selskab kørende i Karet ude fra Grosserer Mariboes Landsted »Rolighed« (ved Rolighedsvej) ind mod Byen. Da væltede Kusken med Vognen ud i Ladegaardsaaen, og fire Damer druknede. Blandt de for­ ulykkede var Marie Henriques, født Beck, gift med Galanteri­ handler Falck Wilhelm Henriques, og Lise Magnus, født Hen­ riques, gift med Grosserer M. I. Magnus. Ulykken gav Anled­ ning til, at en Række Piletræer plantedes langs den forhen nøgne Aabred. De stod der endnu, da Ladegaardsaaen for en Snes Aar siden blev overdækket. Stenen blev ved samme Lejlighed løftet op og anbragt paa Aaboulevarden og en simpel Indskrift blev indhugget i den: 2 6 .-2 7 . November 1812.*) Først i de aller seneste Aar er der sket Forandringer i Gade­ billedet og endnu meget beskedent. Den Bebyggelse, der særligt falder i Øjnene og virker som en Befrielse, er det moderne Kom­ pleks, som har afløst Hans og Jørgen Larsens Stenhuggerplads i Griffenfeldtsgade. Men ogsaa enkelte andre Steder er de gamle hæslige Stenkolosser afløste af ny, smukkere og mere hensigts­ mæssige Bebyggelser. Det gælder bl. a. Tømrernes Hus paa Hjørnet af Aaboulevard og Tømrergade, Bagernes Hus paa Aa- boulevard og enkelte andre. Sporvogne og Omnibusser. Selv om Gaderne stadigt er de samme, saa har Gadebilledet selvfølgelig forandret sig i Forhold til den tekniske Udvikling. Hvem tænker f. Eks. nu paa, at Ewaldsgade og Korsgade en Gang har været livlige Færdselsaarerl Paa Grund af den tidlige Bebyggelse og den store Folketæt- hed fik Kvarteret ret hurtigt Sporvognsdrift. Den ældste For­ bindelse til Byens Centrum var naturligvis med Hestesporvogne og Hesteomnibusser. Den første Hestesporvogn herude var »Nørrebrolinien«, der

) Personalhist. Tidsskrift 4 Række 11, S. 196. Dødsannonce i Adresseavisen 28. Novbr. 1812.

114