BlaagaardsKvarteret

Nora Centralen. Telefonen kom ogsaa tidligt til Kvarteret.

1897 lejede »Københavns Telefon Selskab«, der var startet 1881 med 22 Abonnenter, en Lejlighed i Blaagaardsgade 2 A og oprettede her en Central, der fik Navnet »16,000«. Den skulde betjene Abonnenter paa det forreste Nørrebro. Den aabnede i April 1898 med 31 Abonnenter, hvoraf de fleste var Forretnings­ drivende fra selve Blaagaardskvarteret. 1898 fik Selskabet Kon­ cession paa Telefondrift paa Sjælland og forandrede samtidigt Navnet til »K . T . A . S.«. I November 1903 blev Centralen, der allerede nu krævede betydelig mere Plads, flyttet til Naboejendommen Nr. 4. Sam­ tidig med Flytningen og Udvidelsen blev en Del af Abonnen­ terne overflyttet fra mindre lokale Centraler, og den nye Central, der fik Navnet »Nørre Central«, kom til at dække Kvarteret mel­ lem Søerne og Jagtvej. Men »Nørre« blev ofte forvekslet med »Fyrre«, saa Centralen blev meget hurtigt omdøbt til sit nuvæ­ rende Navn »Nora«. I Midten af Tyverne var en ny Udvidelse allerede stærkt paakrævet. Med dette for Øje købte K. T . A. S. Ejendommen Blaagaardsgade 6—8 og Baggesensgade 16. Nedrivningen be­ gyndte i 1931. Grunden var gravet og støbt, da Pengekrisen satte ind og standsede Arbejdet, der først fortsattes 1934. Byg­ ningen, der er opført af Arkitekt Jens Ingvarsen, stod nu færdig. Men Mangel paa Materiale hindrede Monteringen, saaledes at den nye Central først kunde tages i Brug Natten mellem 6. og 7. Marts 1938. Det er en stor og smuk Bygning, som giver Anelse om, hvor­ dan Kvarteret vil komme til at se ud, naar den planlagte Sanering en Gang med Tiden bliver gennemført. Der er her indrettet en stor moderne Central, der ikke alene uden Vanskeligheder kan betjene det nuværende Abonnentstal, men med Tanken paa nye Udvidelser staar her en hel Central med 10,000 Ledninger parat til Brug, naar det kræves. Foreløbig har den nye »Nora Central« ikke besat hele sit Ledningsnet. Den har i Øjeblikket 8,600 Abonnentsledninger med 11,600 Abonnenter, da en Del jo er Partsabonnenter.

116

Made with