BlaagaardsKvarteret

dag for dansk Billedhuggerkunst«, skriver Johannes Krag i »Skønvirke«, 1918. Og hermed hentydes til Kai Nielsens spe­ cielle Arbejdsmetode. Han arbejdede selv med Hammer og Mej­ sel paa Granitten, og ikke som de gamle Mestre, der kun for­ mede deres Arbejde i Leret og saa overlod Resten til Svendene. Han gjorde ogsaa noget andet og hidtil ukendt: Han bearbej­ dede Stenen paa det Sted, hvor den skulde staa, naar den var færdig. Da han i 1918 afleverede sin »Figur«, vakte den baade Begej­ string og Forargelse. Hvordan Modtagelsen blev, faar man bedst et Indtryk af ved at høre de forskellige Kritikeres Dom. Men forinden vil det være paa sin Plads at vide, hvad Kai Nielsen selv udtalte om sit Arbejde i det Forslag, han tilsendte Borger­ repræsentationen : »Jeg har forsøgt at faa min Skulptur til at gaa ind i Pladsen som et naturligt arkitektonisk Led i Omgivelserne og som Motiv for Omordningen taget Hensyn til, at Blaagaardsplads ved sin Beliggenhed i et tæt bebygget og folkerigt Kvarter gennem Aare­ ne naturligt er blevet en Plads for Folkemøder og Samlingssted og Legeplads for Børn. Med dette Hensyn til Stedets Tradition har jeg forsøgt i mit Udkast at fremstille en intim Midte, der med sin Forsænkning — i Læ af de tresidige Trærækker, og med en i Granit udført Brystning, samt Talerstol, eventuelt Mu­ siktribune — vil kunde give Plads for Folkemøder og Frilufts- koncerter og danne en værnende Ramme om Børns Leg og Dans. Alle Højderne paa Brystningsmuren og Talerstolen er gjort saa smaa, at Børnene uden Risiko kan færdes, hoppe eller falde ned derfra, og Materiale og Figurer behandlede saaledes, at Børnenes Gaaen og Kravlen derpaa vil give Arbejdet en Patina, der kun yderligere vil fremhæve disses Virkning og Værdi. Det skulde blive en Plads for menneskeligt Liv og med Skulptur, der udtrykker menneskeligt Liv. I Talerstolens to Ho­ vedgrupper har jeg tænkt udtrykt; i den ene Mandens Kamp, i den anden; Moderen med sine Børn og langs Brystningens Rækker; firkantede Smaagrupper, fremstillende forskellige Haandværk og Erhverv, med to-tre Figurer i hvert Firkant. Op­ over bagved Figurerne paa Talerstolen og i de fire Hjørner s a snoede Smedejærnslygter med deres Lysdjævle eller Børn, der 125