BlaagaardsKvarteret

vil staa silhuetagtigt op med Lysflammen bag dem, medvirke til ogsaa oppe til Vejrs at fremkalde Virkningen af Mylder.« Saaledes var den oprindelige Plan. Den færdige Plads kom til at se lidt anderledes ud. Smedejernslygterne mangler og de opgivne Emner paa de store Sten ved Talerstolen erstattedes med legende Børn. løvrigt forestiller Figurerne, naar man fra Talerstolen gaar mod Blaagaardsgade og Turen rundt: Først en »Fiskerkone«, dernæst »Fyraften«, udtrykt ved, at Mand og Barn begge spiller Harmonika. Medens Fiskerkonen repræsen­ terer Handlen, har vi som tredje Figur Repræsentanten for selve Haandværket, »Fiskeren« med Baad og Fangst. Derefter følger »Smeden« i Færd med at forarbejde en Hestesko. Saa kommer »Snedkeren« og »Gartneren«, der vurderer sin Høst. Den næste Gruppe er en Brolægger og ved Siden af »Bageren« og længere fremme »Skræderen«, og i Hjørnet »Stenhuggeren«. Hermed har vi passeret den ene Langside, parallelt med Todesgade kommer saa »Bødkeren« og »Mureren«, »Skomageren« og »Slagteren«. Paa det sidste Stykke hen til Talerstenen har vi Gruppen »M id ­ dag«, Manden der spiser. Den sidste Figur er »Grønthandler­ konen«. Kritikens Dom: I »Tilskueren« skrev Chr. Engelstoft: »Se paa den gamle Kone, denne vidunderlige plastiske Figur, se paa hendes gnavne og dog saa elskværdige Ansigt, hendes stakkels syge, men saa forfærdelig grinagtige Mave. Her berettes ikke mere blot om Rædslen ved at ældes, men ogsaa om det harmoniske ved at blive gammel«. Og som en samlet Vurdering af hele Komposi­ tionen: »K ai Nielsens Ærgerrighed er uden Grænser. Mere end nogen anden kæmper han for at skabe den store Kunst«. Det var dog ikke udelukkende Lovord, der hørtes om Figuren. Mange Kunstkritikere har i høje Toner beklaget de stakkels Arbejdere, der var tvunget til at se paa disse rædselsfulde Figu­ rer. Og som en fælles Generalnævner for denne Kritik kan føl­ gende tages: »Hele Arrangementet er tænkt som en Arbejdets Apoteose. Det er ganske ubegribeligt at Kai Nielsen ikke, saasnart han hade den første Gruppe færdig i Ler saa, at den udtrykte det stik modsatte. Nedtrykthed, Tyngde, Underkastelse under det uundgaaelige, udtrykker disse Skikkelser baade ved deres una­

124