BlaagaardsKvarteret

hed fik han Gavebrev (1661) paa et Stykke Jord, »som vores Ladegaard tilforn paastod og bygd var«. Samtidig købte Gabel, der var en af Københavns største Grundejere, Teglgaardsvangen af Magistraten og fik Aaret efter (1662) ogsaa Skøde paa Skt. Jørgenssø. Teglgaardvangens Areal var paa dette Tidspunkt 360 Alen fra Nørrebrogade mod Lade- gaardsaaen og langs denne ogsaa 360 Alen til Solitudes Jorder"), herfra over til Nørrebrogade 403 Alen og videre op mod Peb­ lingesøen 310 Alen. Her byggede Gabel sig et mindre Lystslot og anlagde en parklignende Have, hvor han, i Lighed med sin Samtids Stormænd, boede en T id om Somren. Ved Gabels Død 1673, overgik Ejendommen til Sønnen, Val­ demar Christoffer Gabel. Han var Kammerherre hos Frederik III og iøvrigt berygtet for sine Pengevanskeligheder. 1688 solgte han Gaarden til Frederik III.s uægte Søn med Magrethe Pape, Ulrik Frederik Gyldenløve , Generalfeltmar­ skal, Statholder (Vicekonge) for Norge (Marie Grubbes første Mand). Han skilte sig imidlertid hurtigt ved Ejendommen, der saa en T id ejedes af forskellige højtstaaende Officerere, indtil den i 1694 købtes af Deputeret i Generalkommissariatet, Etats- raad Reinold Meyer , som udvidede Arealet, saa Skellet kom til at følge Peblingesøens Bred. Han indrettede Ejendommen som Brugsgaard med Hollænderi**), men forsynede ogsaa Lysthaven med talrige Fiskedamme med Vandtilførsel fra Peblinge- og A f­ løb til Skt. Jørgenssø. Efter Meyers Død overgik Gaarden til Datteren og hendes Mand, Kaptajn i Fodgarden Cesar René Thehillac, som i 1707 afhændede den til Frederik IV .s Broder Prins Carl »for rede Pen­ ges Betaling«. (Købesummen anføres ikke i Skødet.)

*) Skellet mellem Blaagaards og Solitudes Jorder gik omtrent hvor nuv. Griffenfeldtsgade ligger. **) Hollænderi betød egentlig et Mejeri, men blev ofte anvendt som Betegnelse for Gaarde, der hade Kohold udelukkende for Mælkeproduktionens Skyld.

14