BlaagaardsKvarteret

gaar d. Bygningerne laa samlede i en Gruppe paa Arealets nord­ lig ste Hjørne Slotsgade er faktisk den gamle Indkørsel til Til venstre paa Gaardspladsen, mellem Nørrebrogade og Bag- «esensgade, laa selve Hovedbygningen, der hade Facade mod Peblingesøen. Det var en etetages Bygning med y brokket fbrudt) Tag. Der synes kun at have været seks Værelser i Stu etagen foruden Forstue og en Del smaa Kamre i Tagetagen. Slottet var meget kostbart udstyret med Silketapeter, ^ l e n e r og Kunstgenstande. Bygningens største Være se var en tre Fag Havestue, hvorfra der gennem Glasdøre var Udsigt til Søen over et, efter Datidens Smag, prægtigt Haveanlæg med Spnngv og Fiskedamme. Et af Værelserne var indrettet som en Bedesa ( e var jo midt i Pietismens frodigste Blomstring), som var » t o g med 33 Billeder med bibelske Motiver udførte af Hofmaleren Heinrich Krock. De var Kopier af hans mest kendte Altertavler fra Landets forskellige Kirker. Da den russiske Zar Peter 1716 skulde være Danmarks Allierede mod Sverige og kom til H o ­ vedstaden med sine Tropper, forlangte han at bo paa B ' aaSaar,k A f Angst for den »raa og udannede Moskovit« blev disse leder og en Mængde andre Kostbarheder ført til Prins Carls Slot »Vemmetofte«, hvor Billederne endnu hænger > Slottets; KapeL Blaagaard fik dog ikke kejserlige Gæster: Som bekend var man noget betænkelig ved Zarens »Venskab« der ved det mindste Krigsheld for Svenskerne nemt kunde vende sig Og; saa var.det ikke rart at Zaren hade Hovedkvarter udenfor Voldene > Næ r­ heden af sine Tropper. Ved en diplomatisk Manøvre af Chri­ stian Frederik Holstein lykkedes det dog at afværge Planen og faa Zaren installeret inden for Voldene, hvor han altsaa nær- mest var Fange. . Men tilbage til Blaagaard. Haveanlæget var indrammet at to prægtige Lindealleer, hvoraf den ene løb indenfor Plankeværke langs Nørrebrogade. Lodret paa disse Alleer gik flere andre og større. Et Par af dem nærmest Hovedbygningen er senere eve til henholdsvis Blaagaardsgade og Wesselsgade Langs den sidst­ nævnte var et smalt Vandløb, over hvilket en Bro førte: til D o s­ seringen, som paa hele Strækningen var beplantet med Piletræer. Fra Hovedbygningen og helt ned til Soen førte en Buegang tæk-

16