BlaagaardsKvarteret

Nørreport aabnet for et Par Timers Tid, og fik ved den Ledighed den gamle godmodige General Peymann at see; men jeg tilstaaer, at jeg gik mere modfalden fra dette Besøg, end jeg var kommet*). Tilladelsen, som egentlig Adjudanten gav, men hvortil Gene­ ralen gav sit Bifald, benyttede jeg til, med nogle Seminarister at kjøre ad Blaagaard til; men da der igien forefaldt Forpost­ fægtninger og Kuglerne røg og begyndte at suse os om Ørene, erklærede Kudskene, at de ikke vilde kjøre længere. Vi vendte om og Orglet blev«. Og videre efter Bombardementet: »Saasnart Kapitulationen var sluttet og Portene igien bievne aabnede, ilede jeg ud til Blaagaard. Det var et sørgeligt Syn. Værelserne var mere eller mindre ramponerede, Panelværket af­ brækket for at anvendes til at koge ved, Orglet skamferet af Kaadhed. A f de to Haver, som jeg havde til Afbenyttelse, var den ene allerede før Bombardementet rasseret af vore egne Folk og jeg havde med Harme maattet see paa, hvorledes Nyboders Mænd omhuggede og deres Koner og Børn slæbte mine deilige Frugttræer bort til Brændsel. Den anden var af engelske Arte- lerister oprodet fra Grunden for at anvendes til Anlæggelse af et Batteri paa otte Otteogfyrre Pundinger, hvormed Byen saavel som jeg selv var bleven beskudt. Saasnart Seminariet var blevet nogenlunde istandsat, samle­ des vi der igien og begyndte Undervisningen; men det havde dog ingen Art . . . Det blev imidlertid bestemt, at Blaagaard skulde benyttes som Feldtlazaret for de fransk-spanske Krigere, der ventedes til Sjælland, og vi maatte holde vore Øvelser paa det nærliggende Sted, »Store Ravnsborg«, hvor nogle af os fik Bo­ pæl. Men endelig blev hele Seminariet forflyttet til Jonstrup«. T il Belysning af Pastor Strøms Udtalelse: »Men det havde dog ingen Art«, tilføjes et Brudstykke af Seminariets Første­ lærer, Saxtorps Indberetning af 25. Oktober 1807 »T il den høye Commission for de danske Skolers bedre Indretning«: »Derved blev til 1. Octbr. kun 16 tilbage, og jeg gjorde mig imidlertid al muelig, skiøndt forgiæves Umage for at finde et Par Værelser i Byen, hvor vi kunde have givet Underviisning

*) Hermed hentydes til den fuldkomne M isforstaaelse, det var, at udnævne Peymann til Komman­ dant. Et Ansvar, som hverken hans Alder (70 Aar) eller Kvalifikationer gjorde ham egnet til.

32