BlaagaardsKvarteret

toletti sluttede Kontrakt og det gamle Slot blev indrettet til »det første Teater paa Nørrebro«. Men allerede forinden hade der været enkelte offentlige For­ lystelser paa Terrainet, hvad der maaske har faaet Pettoletti til netop at vælge Blaagaardskvarteret. I 1799 hade saaledes C. F. Kievstvup faaet Tilladelse til at foretage Ballonopstigning med Adgang for Publikum mod Entre. Og da Seminariet i 1801 fej­ rede sit 10 Aars Jubilæum, blev der arrangeret stort Bal med offentligt Fyrværkeri i Haven. Selv om det kun var spinkelt, saa var der paa en Maade skabt Tradition for det offentlige Forly­ stelsesliv, som Pettoletti blev Grundlæggeren af, og som senere

i

b

o

dj

cl

Grundplan af Pettolettis Teater. Paa Planen betegner A Scenen, B Tilskuerpladsen, C og D to lavere Side­ bygninger; i den sidste »Punchesalen«, a er Indgangen til Billetkontoret, b til Kongelogen, c til Parkettet; d til Parterret; c betegner tre andre Indgange til Teatret, f Opgangen til Scenen. Den punkterede Linje markerer det gamle Slots Grundplan*). i Ravnsborggade i Melbys, Gerneis og Frederik Jensens Dage skulde naa sin fulde Blomstring. Ombygningen af Slottet var meget gennemgribende og ko­ stede Bagermester Scheer mellem 40 og 50,000 Rdl. Teatrets Hovedfacade laa, ligesom Slottets ud mod Peblingesøen med bevarede Rester af den gamle Park foran. Murene blev bygget højere og Taget lagt om, men den ydre Forandring blev dog ikke større end man nemt genkender Karaktertrækkene i B. Rocques Kobberstik af Prins Carls og Prinsesse Sophie Hed­ vigs Slot. Ind mod Slotsgaarden fik Bygningen derimod en be­ tydelig Udvidelse. Slottets Indre blev naturligvis fuldstændig forandret. T il­ skuerrummet fik Plads til 14—1500 Mennesker. Det var i tre

*) Planen er konstrueret af Dr. pliil. Eiler Nystrom, fra hvis Bog »Offentlige Forlystelser i Fr. V I.s Tid« den tillige med Billedet af Teatret og Kortet Side 47 venligst er udlaant.

36