BlaagaardsKvarteret

Kapitel 6.

DEN MODERNE IND U STR I Næsten samtidigt med, at Pettoletti rykkede ind paa det gamle Slot, købte Isenkræmmer Mathias Anker Heegaard en Parcel af Blaagaards Jord. Her anlagde han i 1826 en Have og byggede sig en Sommerbolig. Det blev Indledningen til en mere end 70-aarig Periode, hvor Navnet Heegaard var knyttet til Blaa- gaardskvarteret. Under de afsluttende Auktioner i 1827 købte han yderligere 3 Parceller, saaledes at han ialt raadede over 5 Tdr. Land. Oktober samme Aar ansøgte han Frederik VI. om Privile­ gium til at anlægge en Kuppelovn og et Jernstøberi og Fabrika­ tion af Kakkelovne, Gryder, Strygejern og andre finere Ting af støbt Jern. Trods Laugenes energiske Protester fik han alligevel Privilegiet i 1828. Bygningerne, der fik Facade mod Blaagaards- gade, blev opførte, og Virksomheden kom i Gang. Selve Støbe­ riets Areal kom til at ligge paa nuværende Blaagaards Plads. 1836 udvidede M. A. Heegaard sin Virksomhed med en Fa­ brik for Tilvirkning af Tarmstrenge til Musikinstrumenter, men Fabrikationen fremkaldte en meget stærk Stank. Myndighederne greb ind og forlangte Virksomheden flyttet, hvorefter den i 1838 blev nedlagt. Ved M. A. Heegaards Død i April 1837 overgik Virksom­ heden til Sønnerne, August og Anker. August, som var den ældste, overtog Ledelsen af Fabriken, hvortil han hade faaet Privilegiet fornyet og udvidet til ogsaa at omfatte et Metal­ støberi. Anker passede den betydelige Isenkramforretning i Fre- deriksborggade. Men i 1848 ophørte Kompagniskabet mellem Brødrene. Anker Heegaard overtog for egen Regning Støberiet, Broderen fik Forretningen, som han bortforpagtede. Fabriken paa Blaagaard blev nu drevet under den nye Inde­ havers eget Navn, og man tør vel uden Overdrivelse paastaa,

41