BlaagaardsKvarteret

Tilhøjre i nuv. Slotsgade (1858), men langt tilbage fra Gade­ linjen, laa en lang Bygning*). Den ejedes og beboedes af Boghand­ ler C. Steen. Blandt Husets mange Beboere husker jeg bl. a. Jom­ fruerne Schouw, Søstre til Naturforskeren og Politikeren J. F. Schou. Steen ejede ogsaa nuv. Nørrebrogade 43 og 45. Her boede i min Barndom den bekendte Blomsterhandler Camaradt. Nuv. Nr. 49 ejedes af min Morfader, Voxdugsfabrikør ]. A . Schotn. Paa Ejendommens Gaardsplads fandtes en ganske lille Murstens­ bygning, som min Morfar i 1839 udlejede til Henrik Baumgarten (s. d.). Paa begge Sider af Blaagaardsvejen laa ganske enkelte Byg­ ninger. Det Heegaardske Jernstøberi. Og paa den modsatte Side laa 5—6 smaa Privatejendomme, beboet af Embedsmænd, Pen­ sionister og Enker, bl. a. Dreiermester Ulrichsen, hvis Ejendom senere blev omdannet til Stiftelse (s. d.). I 1834 købte Gartner Peter Hansen Hjørnegrunden til Nørrebrogade og anlagde et Gartneri, hvor han, som den første i Landet, bragte den berømte Vandlilie »Victoria regia« til Blomstring. Den anden Del af Nør­ rebrogade ned til Søen købtes af Stenhugger Jochumsen, som her anlagde et Stenhuggeri. En Gartner Holmgren anlagde et min­ dre Gartneri mellem Korsvejen og Ladegaardsaaen, der formo­ dentlig har givet Gartnergade (1858) sit Navn. Hele det store Areal ud til Søen laa uopdyrket hen. Det stod tildels under Vand om Vinteren, hvorfor det afgav en farefri Tumleplads for Begyndere i Skøjteløberkunsten. Der fandtes ogsaa smaa Dam­ me, som efterhaanden overgroedes af Siv og Rør. Langs Søens Bred, der var bevokset med Siv og sparsomme Piletræer, som hældede deres Kroner ud over det blanke Vandspejl, slyngede sig en smal, sjælden betraadt Fodsti; dyb Stilhed herskede her; der kunde gaa hele Dage, hvor ikke et Menneske betraadte den. Vildanden rugede i de høje Siv; Hare, Væsel og Maar færdedes i Haver og Vænger. I min Fars Mark, hvor nu kedelige K a ­ serner knejse paa begge Sider af stenbrolagte Gader, havde vi i et Gærde ind mod Haven en veritabel Rævegrav, hvis Beboere jævnlig maatte bøde med Livet i Saksen eller for en velrettet Ladning Hagl. Paa Grænsen mellem Solitude og Blaagaards Jorder laa en

*) Fabriksbygning fra Klædemanufakturets Tid.

50