BlaagaardsKvarteret

lille Stubmølle og et beskedent Vaaningshus, Her havde ogsaa en Gartner forpagtet et større Areal, som han dyrkede med Ra­ barber, hvoraf hele Kvarteret fik Navn.« Som man ser af Wroblevskis lille Beretning, var Blaagaards- kvarteret i Tredverne nærmest en landlig Idyl, hvor det, vi i Dag forstaar ved Mellemklassen, trak sig tilbage, for i Ro og Stilhed at nyde deres Livsaften. Det fremgaar bl. a. ogsaa af, at der netop her blev opført talrige Stiftelser, som vil blive om­ talt i et senere Kapitel. Paa et Kort over Nørrebro i 1841 findes der saaledes kun to virkelige Veje, nemlig Blaagaardsvejen og Korsvejen, som altsaa efter Wroblevskis Beretning endda var meget maadelige. Paa et Kort for 1856 er Antallet af Gader kun steget til 8, nemlig: Blaagaardsvejen (fra 1859 Blaagaardsgade), som ogsaa benævnes Blaagaavds Langvej eller Hovedgaden. Ladegaards- vejen, der løb langs Aaens vestlige Side hørte ikke med. Langs Aaen fra Dosseringen (1862) ned mod Blaagaardsgade, laa Blaa- gaards Brogade (Ewaldsgade fra 1862) og Tømrergade (1862), og langs Dosseringen mod Nørrebro laa kun Blaagaards Bredgade (Smedegade fra 1862), Korsvejen (Korsgade fra 1860) og Kalk­ vejen eller Blaagaards Østgade (Wesselsgade fra 1860). Griffen- feldtsgade (1879), som hed Parcelvejen (1874) bugtede og sno­ ede sig ud og ind og drejede saa i en skarp Vinkel over mod Bulowsvej. 1858 er den allerede reguleret til sin nuværende Skik- \ kelse. Paa hele Strækningen langs Ladegaardsaaen fandtes kun en Spadseresti med Undtagelse af Aagade mellem Blaagaards­ gade og Gartnergade. Ved Anlæggelsen af Aaboulevarden om­ kring Aarhundredskiftet, blev Aagade dens Forlængelse. Der har ogsaa paa en Maade eksisteret en »Kommune« i Kvar­ teret paa denne Tid. Grundejerne valgte en Formand og i Fæl­ lesskab ordnede de deres forskellige Anliggender. Men da Byg­ geriet for Alvor satte ind, gik denne Sammenslutning i Stykker. De nye Grundejere skulde ikke bo paa Stedet og var som Følge deraf ikke interesseret i at give flere Penge ud, end de var tvung­ ne til. Der begyndte at herske et fuldkomment Anarki. Herom skriver Forfatteren til Blaagaards Mysterier*) bl. a.: »Tidligere havde der hvilet en idyllisk Ro over hele det blaa-

') En lille Pjece udkommet 1853 og som behandlede G rundforbedringsspørgsm aalet.

51

4 *