BlaagaardsKvarteret

Kapitel 8.

BYG G E SKA ND A LEN Som tidligere nævnt, begyndte der at komme Fart i Bygge­ riet i Slutningen af Tresserne. Det hade sin naturlige Aarsag i den store Bolignød, der ef- terhaanden var opstaaet i den gamle By indenfor Voldene. Her var Boligforholdene saa elendige, at Folk sov i Hundehuse og indrettede Boliger ovenpaa Retirader. Grunden til denne Over­ befolkning maatte for en stor Del søges i, at København helt til 1857 hade været en lukket By. Demarkationslinien*) var nok i 1852 trukket tilbage til Søerne. Men saalænge Byens Porte kun var aabne for fri Passage om Dagen, fik det ingen praktisk Betydning. Først da disse to Hindringer var blevet fjernede, blev Byggefriheden paa »Broerne« udnyttet og det med en Brutali­ tet og en Kynisme, der er en beklagelig Skamplet paa Hoved­ stadens Byggehistorie. Folk fra den indeklemte Bys Baggaarde udvandrede til Bro­ erne i Hobetal. Nørre og Østerbro hade i Aarene 1855—60 en Befolkningstilvækst paa omtrent 7,000. Det gav Penge til Grund- og Byggespekulanter. Fra det Øjeblik en Ejendom var projek­ teret, betød det simpelthen formindsket Profit for Bygherren, at Huset ikke stod færdigt samtidig med at det første Spadestik til Grunden blev taget. Folk holdt praktisk talt paa Gaden med deres Flyttelæs og ventede paa at flytte ind. Der blev ikke taget hverken æstetiske eller hygiejniske Hensyn. Sten blev klasket paa Sten i den tilladte Højde, og Folk flyttede ind før Døre og *) Demarkationslinien gik i en Linie udenom København langs Falkoneralle og Jagtvejen. Inden­ for denne Linie maatte der kun bygges af Bindingsværk og i en Etage. En Bestemmelse, der dog eftefbäanden var blevet dispenseret fra.