BlaagaardsKvarteret

»Med Hensyn til det mig stillede Spørgsmaal om Brolæg­ ningen af Blaagaardsgade, skal jeg tillade mig at svare, at jeg allerede har begyndt at tænke paa indledende Skridt til Paa- begyndelsen af Præliminærerne til foreløbige Undersøgelser af Muligheden af en Ekspropriation af »Skuret« og at Sagen vil blive fremmet med sædvanlig Hurtighed og Kraft«. Spekulationen i de blaagaardske Grunde gik højt i de Dage, Parcelvejen fik Navn efter den. Men selv om Bygningerne var og er slemme, saa var det trods alt alligevel ikke det værste. Arbejderne var ikke særligt godt vant den Gang og har sikkert betragtet det som et Paradis ved Siden af det, de kom fra. De hygiejniske Forhold var nær­ mest katastrofale. De nye Gader og Veje var jo allesammen private og i Reg­ len i en meget sørgelig Forfatning. Ingen Brolægning, ingen For­ tove, og hvad der var det værste; der var heller ingen Rendeste­ ne. Der var hverken tænkt paa Tilførsel af Drikkevand eller Afløb for Spildevandet. Der var ingen Lygter, ingen Vægtere, og Renovationsvæsenet maatte passe sig selv. Lov og Orden eksisterede simpelt hen ikke. Det lille idylliske Vandløb, der i Slottets T id løb langs Alleen nærmest Dosseringen, var blevet til en slimet og stinkende Grøft, der trods talrige Klager aldrig blev renset. Grundejerne vægrede sig mod enhver Udgift, der ikke gav Bonus. Selve Vejene var bundløse. Tørvelæs forsvandt praktisk talt i Vejenes Ælte. Kommunen hade tilbudt at be­ sørge den første Istandsættelse (Blaagaardsgade) mod at den blev aabnet for offentlig Færdsel. Men Parcelejerne sagde nej af Angst for nye Byrder. Drikkevandet skaffede man sig i Begyndelsen fra Brønde, der fik deres Grundvand fra Assistens Kirkegaard og derfor var saa sundhedsfarligt, at Politiet maatte forbyde Brugen af det. Der blev i Stedet anlagt nogle provisoriske Vandledninger fra Peblingesøen og Ladegaardsaaen. Men det, der voldte de største Vanskeligheder, var A fløbs­ forholdene. Paa hele Demarkationsterrainet fandtes kun to Ho- vedafløb, som førte Spildevandet henholdsvis til Øresund og Kalvebod Strand, nemlig Blegdamsgrøften, der hade Tilløb fra Fællederne, Blegdammene og Østerbro; og Rosenaaen, der løb i den af Christian IV. anlagte Fæstningsgrav omkring den gam­

58