BlaagaardsKvarteret

var Elevantallet steget til 86, og der maatte atter tænkes paa Udvidelse. Og som den praktiske Mand, Tang ogsaa var, gjorde han det grundigt. I Nr. 15 var Grunden til Salg. Han fik den paa Haanden. Men da han ingen Penge hade, gik han til Minister Monrad for gennem ham at faa et Laan af Sorø A ka­ demis Midler. Da han hade fremlagt sine Planer og det gik op for Monrad, at Tang faktisk var helt uden Midler, udbrød han: »N u har jeg truffet mange Fantaster, men aldrig saa stor en Fantast som Dem !« Men nogen Tid senere fik Tang alligevel Besked om, at der var 10,000 Kr. til ham. Den 15. August 1863 indviede Tang sin nye fireetagers Skolebygning i Blaagaardsgade 15 (Arkitekt S. Th. Sørensen). Foruden Hjælpen fra Monrad, fik han ogsaa Støtte fra Enke­ dronningen Caroline Amalie, der interesserede sig stærkt for hans Skole. For at faa den nødvendige moralske Støtte hade han ogsaa dannet en Komite, der kom til at bestaa af Etatsraad, Dr. C. Floor og Professorerne Fr. Hammerich og G. Stephens. Tidligere hade Skolen haft forskellige Navne som: »Tangs Institut«, »Seminariet paa Nørrebro« og »Fri-Seminariet«. Men ved Indflytningen i den nye Bygning fik den sit endelige Navn: »B lågårds Seminarium «. Bygningen, der er i gotisk Stil, rummede fem store Læsesale og 60 Elevværelser foruden private Lejligheder til Forstanderen og enkelte Lærere. Da »Københavns frie Seminarium« i 1896 blev sluttet sammen med Blågård udvidedes Ejendommen med en Gymnastiksal paa 9X20X29 Alen og en Beboelsesejendom ud til selve Blaagaardsgade. Den samlede Bebyggelse blev vur­ deret til 250,000 Kr. Fra 1894 hade Seminariet, i Henhold til Lov af 30. Marts samme Aar, faaet Statstilskud. Elevantallet steg de første Aar meget stærkt og naaede 1865 helt op paa 217. Foruden Skolelæreruddannelsen blev der ogsaa givet Kursus til Præliminær- og Studentereksamen, og til An­ stalten var yderligere knyttet en Folkehøjskole, som dog meget hurtigt flyttede til Emdrupborg, hvor Sønnen N iels Tang blev Forstander. Om sit Seminariums Program udtalte Tang i 1860: »Der bruges omtrent de samme Bøger som ved Statens Se­ minarier, i det mindste ere de altid lige saa tykke og tunge og

62