BlaagaardsKvarteret

veg tilbage for Opgaver som »Lykkebarnet« og de store Successer fra Nørrebros Teater I 1919 købte »Templar Ordnen« og »Tempelridderordenen«*) Ejendommen og foretog 1925 en gennemgribende Restaurering og Ombygning, hvorved det blev Københavns største Afholds- hjem. Naturligvis var der ogsaa Scene i den nye Festsal. Og her gjorde »Arbejdernes Teater« gennem nogle Aar en virkelig kunstnerisk Indsats. For et Par Aar siden overgik Ejendommen til et privat Kon­ sortium, men Afholdsforeningerne er stadig Flertallet blandt Lejerne. Arbejdernes Teater. 1 anken om et Arbejdernes Teater var ikke ny, da det efter megen Omskiften blev en fast Institution i Griffenfeldtsgade. Omkring Aarhundredeskiftet startede en Kreds af dramatisk in­ teresserede Arbejdere det første »Arbejdernes Teater« i Kø­ benhavn, men det fik kun en ganske kort Levetid. Det blev dog et Skuespil fra den Tid, der gav Stødet til Dan­ nelsen af det nye »Arbejdernes Teater« i Slutningen af Tyverne, nemlig Th. Staunings Ungdomsarbejde »Livets Løgne«. Det gjorde stormende Lykke og blev Grundlaget for den nye Scenes »Store Periode« under Forfatteren og Instruktøren Bertel Budtz Mullers fremragende Indsats. Det lille folkelige Teater i Grif­ fenfeldtsgade blev et kunstnerisk Centrum i disse Aar, hvor dygtige og begejstrede Arbejderskuespillere gav sig i Lag med den helt moderne Dramatik. Ernst Toiler, Bertel Budtz Muller, Svend Clausen, Evald Longfors og Vilhelm Gross var de nye Dramatikere, der fik Urpremiere i Griffenfeldtsgade. Senere flyttede Teatret fra Kvarteret og slog sig ned paa Casinos lille Scene. Mellem de senere kunstneriske Ledere bør nævnes Forfatterne Josef Petersen og Evald Longfors. Den sidst­ nævnte opførte Gogols satiriske Skuespil »Ægteskab«, der ved den Lejlighed fik sin Førsteopførelse i Danmark. Sygekasser. Før Folkeforsikringens Gennemførelse i 1933 fandtes en Del mindre Sygekasser. Nu er de fleste af disse tilsluttet »Fremtids

*) En Frimurerorden med Afholdsløfte.

93