086024055

117 os intet nyt om en Genialitet, der skal særkende vor Tids Arkitektur, og skulde man pege den Bygning ud, man med særlig Glæde dvæler ved, bliver det en af de gamle, Harsdorfjs fine Privatbolig, vort nu­ værende Udenrigsministerium. Det er blot ubegribeligt, at Staten ikke straks købte hele Bygningen, saa havde man undgaaet at faa den ene Del af det skændet af moderne Forretningsrnder. Men Iiarsdorf] har kun haft liden Tak af den By, hans Kunst har smykket. Man har sat en trykkende Etage til paa Landmands­ bankens Ejendom; man har trods harmfyldte Pro­ tester listet sig til at rive hans skønne Løveapotek ned og anbringe Nurnberger-Marcipan i Stedet. Se nu paa Ministeriets Bygning, og kast derefter Øjet over mod Tholls Palæ, et Arbejde, som væsent­ ligst skyldes Jardin, Harsdor/Js Forgænger, Repræ­ sentant for Overgangen fra Rokokko til Empire. Hvor meget roligere, fornemmere og finere er ikke HarsdorfTs Hus, frit som det er for Overlæsselse af Balustrader og Statuer. Oppermann gør i sin Bog om »Kunsten i Danmark under Frederik V og Christian VII« op­ mærksom paa denne Sammenligning, ligesom han med Iloyen peger paa den morsomme Løsning hos Ilarsdorff med at vende Kapitælernes Smalside udad, da der ikke er Plads til at lade Rundingerne udfolde sig. Uden at vide det har Kunstneren her handlet i Oldtidens Aand; thi mange Aar efter hans Død har man paavist en lig­ nende Løsning af Vanskeligheden i en Oldtidsbygning i Pompeji. For at begynde et Sted, vender vi os nu til Char- lottcnborg, og vi ved, at Slottet er opført af Kalø Sten af Ulrik Frederik Gyldenlove. Han var fem Aar om at faa Slottet færdigt, og hvis man har lange Øjne, kan man paa de smukke Skorstene se Aarstallet 1677 indskrevet paa Siderne, der vender mod hinanden. Vi har nu nærmest Indtrykket af, at Facaden er utilladelig snavset, saa sort, at Det kgl. Akademi for de skønne Kunster burde skamme sig derved. Man