086024055

118 spørger uvilkaarlig om, hvorledes Renligheden er indvendig, naar der ikke har været anvendt rensende Midler paa den udvendige Side lige siden, ja, længe før Thorvaldsen havde sit Atelier her. Man faar næsten ikke Øje paa Frederik V’s Buste over Porten. Den skal nemlig være sort. Og man undrer sig endnu mere over det Barbari, der ganske har knust Slottets Virk­ ning, naar man ser det bagfra. Der har man klasket, den ene grimme Tilbygning til efter den anden, og man aner knap, hvor smukt Slottet var, da der var Udsigt derfra ud over Charlotte Amalies Ilave helt ned til Vandet. — Lidt ældre Folk vil kunne huske den Tid, da Dronningens Have var botanisk Ilave, — først 1874 udlagdes hele dette store Terræn til Byg­ gegrunde. Megen Historie har Slottet ikke. Ganske vist holdt Frederik V som Kronprins sine Orgier her, hvor adskilligt af Byens kvindelige Bærme for­ lystede ham for saa rigelig Betaling, at han, uden at de derfor turde beklage sig, endte Gilderne med at gennempiske disse Kvinder paa deres blottede Le­ geme. Her boede den bizarre, men interessante For­ fatterinde Charlotte Dorolhea Diehi, hvis Fader var Slottets Forvalter. Man har sikkert gjort hende en Del Uret ved at kalde hende »Hoftrappesladrersken«; thi det meste af de Ting, hun har oplyst i sine Breve til Bulow paa Sanderumgaard, har senere ikke kunnet afkræftes. For Resten var hun jo et Barn af sin Tid, og hendes Skuespil, som endda blev opført paa den kongelige Scene, var haarrejsende. Hun har indført Cervanies' udødelige Don Quijote i dansk Læseverden og var en Kvinde med Hjertet paa det rette Sted, det viste hun ikke mindst ved sin Hjælpsomhed mod Roser da hans Datter var bortført. Det bliver dog først og fremmest som Hjem for Akademiet for de skonne Kunster, at Charlottenborg vil staa for vor Tanke. 1753, da Eiglved var Direktør, fik Akademiet Slottet til Lokale, og store er de Navne, der knyttes til Direktørposten; vi kan nævne: Abild