086024055

22

Om Søndagen blev det! værre med Spektaklerne. De bredte sig til Læderstræde, Ilyskenstræde, Vimmel- skaftet, Gothersgade og videre om. Nu trængte Pøbe­ len endogsaa ind i Butikkerne og vilde »have fat paa Jøderne og deres Penge«; de slog Møbler og alt, hvad de fik fat paa, itu; viste en Jøde sig, blev han ubarm­ hjertigt slaaet ned. Politiet kunde intet gøre. Nu udstedte selve Kong Frederik den Sjellc en kon­ gelig Bekendtgørelse, der forbød Folk at stimle sam men paa Gaderne, og der udlovedcs 4000 Rdl. til den, der kunde skalle fat i de Personer, der havde lavet de oprørske Plakater. Trods alt dette begyndte Op­ tøjerne igen den 6. September, og det hændte den Af­ ten, at enkelte Afdelinger af Borgervæbningen gjorde fælles Sag med Tumultanterne og slog Ruderne ud. Lige til 14. September fortsattes Optøjerne. Paa Kongens Fødselsdag, den 28. Januar 1820, for­ søgte man at forny Urolighederne; men den nye Politi­ mester, Kierulf], mødte Forsøgene med en saadan Energi, at de blev standset med det samme. Blandt de arresterede fik en Slagtersvend, en Skomager, en Kontorist og to Skomagerdrenge Forbedringshus­ arbejde i fra 3 til 1Aar, 27 andre, deriblandt en Kvinde, Vand og Brød-Straf. Lignende urolige Optrin fandt Sted under mindre Forhold i Helsingør, Hillerød, Næst­ ved, Vordingborg, Slagelse og Odense, og Begiven­ hederne var der værst Søndagen den 12. September. Det er Digteren Me'ir Goldschmidl, der i sine mester­ lige Roman »En Jøde« har givet os en gribende Skil­ dring af Begivenhederne. Han har ikke selv oplevet Jødefejden —, men han har faaet den levende skildret. Han siger selv, at i »En Jøde« har han skildret Jøde­ fejden, som om han havde oplevet den og været per­ sonligt gennembævet af den, — rigtignok ikke efter dens Virkelighed, men efter dens Sandhed, saaledes som den drog over Vordingborg. Alt, hvad der fortæl­ les om de enkelte Personer, er opdigtet, men: »Fjend­ skabet, Lidenskaben er Virkeligheden. Det er sandt,