086024055

33 at de ligesom kappes om, hvem der kan faa sine Yen­ ners Beene saa nær til det helligste Sted i Kirken som muligt«. Han siger, at det er latterligt at bilde sig ind, at det højeste Væsen skulde holde sig denne Etikette efterrettelig og befale den Engel, der vækker de døde, først at gaa til Alteret og kalde dem dér op efter Ran­ gen som en Bedemand. Men bortset herfra mener Tode, at vi langtfra ofrer Gud Røgelse i hans Hus ved at lade Ligene raadne der, og han trøster sine fattige Medborgere, der kommer til at hvile udenfor Kirken, med, at de i alt Fald efter Døden »langtfra ikke saa let gøre deres efterlevende Brødre Skade som de, der have en Balsambøsse af Steen«. Og han, der i saa mange Maader var beundringsværdigt forud for sin Tid, endte med at anbefale en højt og frit beliggende Kir­ kegaard, hvor Vinden kan holde fri Jagt paa alle gif­ tige Dunster, og hvor Regnen ikke hindres i at trænge ned i Jorden af altfor store Ligsten. Kirkegaardene omkring Nikolaj- og Ilelligaandskirken vil han have gjort til offentlige Anlæg, hvortil man trænger inder­ ligt i den indre By. —• Ved Siden af Griffenfeldts Kapel ligger en Udbyg­ ning, der har en takket Gavl. Det er Sakristiet, som tidligere var et Materialskur og først har faaet sin nu­ værende Skikkelse i 1878—80. Men størst Interesse har Helligaandshuset, fordi hele Kirken, og hvad dertil hører, oprindelig stammer fra det. Omtrent i alle danske Byer var der i Middel­ alderen et saadant Helligaandshus, hvor fattige syge blev plejet. Oprindelsen til Københavns stammer fra 1296. Efterhaanden voksede Komplekset stærkt, og Munkene lod da Kirken opføre som hørende hertil. Det nuværende Helligaandshus, der jo siden 1896 bruges til Forsamlingshus og nu Folkebibliotek, stammer fra det femtende Aarhundrede og er opført af ægte røde Munkesten. Da Klosteret ophævedes, havde Bygningen triste Dage, idet Christian den Fjerde gjorde den til et Led af Tugt- og Børnehuset og an- K nud Bokkenheuser: Indre B y. 3

Made with FlippingBook Annual report