086024055

sene, her vandedes Hestene, og gennem en lille Laage slap man ind i en blomstrende Abildgaard, lil den ene Side laa et lavt Stuehus, i hvis bjælkeloftede Rum Videnskabsmanden havde sit Studerekammer og sit Museum, et Kuriositetskabinet, paa hvis snævre Hylder der var samlet de underligste Ting: Spille­ værker fra Ntirnberg, Rariteter af alle Slags, Fostre i Spiritus og sjældne Planter, alt samlet med Renæs­ sancetidens umættelige Trang til at vide, til at se noget nyt og til at lære. Undrede man sig over, at det var en saadan Landhusholdning, man traf inde i Hjertet af København, saa laa Forklaringen dog i Grunden ret nær; thi Professorerne lønnedes ikke alene med rede Penge men tillige med en Slags For­ pagtningsret til det Landgods, der tilhorte Universi­ tetet, deraf kommer Holbergs Udtryk »de Højlærdes Bønder«. Dette Forhold var ganske gavnligt i en Tid, hvor det at se med egne Øjne var saa sjældent for en Videnskabsmand, at han saaledes fik Tag i det praktiske Liv, og selv om det maaske gik her som i Uppsala, hvor Olof Rudbeck klager over, at Professo­ rerne i Konsistoriums Møder taler mere om Kornpriser o. 1. end om lærde Materier, saa naaede Videnskaben dog netop i praktisk Henseende et langt Skridt vi­ dere frem, der bedst betegnes ved, at Caspar Bartholin i 1620’erne sad og skrev om det menneskelige Legeme indvendigt uden nogen Sinde at have set det, medens hans Søn, Thomas, i 40’erne foretog Vivisektioner. — I dette Kvarter, bag disse gamle, triste Mure, er den levende danske Videnskab, som i den Tid bragte Navne som Niels Stensens, Ole Borchs og Ole Ro­ mers ud over den hele Verden, født og baaren. Fra Reformationstiden faar Kannikestrædes Navn Latinerklang, og Grunden hertil er naturligvis først og fremmest den, at ingen anden Gade fører saa umid­ delbart til Universitetet soni den, og Studenterne har haft frang til at have kort Vej, naar de skulde til deres Lektioner. Og den samme Aarsag har Stu-