086024055

72 giet lige til Branden 1728, og selveste Kinyo skrev den nødvendige Inskription, der, hvis man ikke vidste, det var Alvor, nemt kunde tages for en Studenter­ foreningsdevise. Den lyder: »Her er den Mordersten, som stak med Dødens Fork og jog til Graven vor udødelige B o rch ; den lærde Verden fik derved et Hjertemen, gak, Læser, gak, og græd, om ej du selv est Sten«. Borchs Kollegium har Æren af at have huset og understøttet Danmarks berømmeligste Søn, Ludvig Holberg, og det paa en Tid, da han uden denne Hjælp sikkerlig var gaaet nedenom og hjem. Her holdt han sine Forelæsninger, efter at han i Oxford havde op­ levet det store Vendepunkt i sit Liv, der gjorde ham fra en »struggler for the life« til en maalbevidst Viden­ skabsmand. Om Ole Borch aldrig havde opdaget Taaregangene og været grundlæggende i sin Viden­ skab, saa lever hans Kollegium. — Langt senere træf­ fer vi endnu en Kreds, der giver »Borchen« Glans. Det var et rigtigt Studenterkommers, og Lederen heraf var en bred gemytlig Mand, som altid gik med Hatten forsorent i Nakken, og som altid havde aaben Stue for sine Venner, og de var mange. Manden var Peter Faber, han, der skrev vor »nblodige Marseillaise«, der som ingen anden Sang fandt de rette Ord i rette Tid. »Den tapre Landsoldat« er dog ikke skrevet paa Kolle­ giet, men i Nr. 15 ligeoverfor. Men her hørte til hans Kreds Folk som J. F. Hagen (f som Lic. theol.), der var Professorerne Adolf Slem, Ussing, Oppermann og Jo­ han Lange, og i »Borchens Lyre« lindes'mange mun­ tre Viser fra den Tid; som Prøve paa Arten kan vi hidsætte disse to Vers af Visen om Matematikeren Adolf Steen (bl. a. Smedemesterens Fremstiller ved »Genboernes« første Opførelse): Adolf Steen i Barndomsalder holdt kun af Matematik, det, som Algebra man kalder

Made with FlippingBook Annual report