086024055

74 daglig se to unge Lærde, der lignede hinanden stærkt, og som gik i lange Kavajer, der naaede dem helt ned til Hælene og lignede Slobrokker, spadsere ud fra og hjem til Elers Kollegium. De levede meget en­ somt, men naar man saa dem sammen, klamrede de sig saa fast til hinanden, at de lignede sammenvoksede Tvillinger. Men »for alle medstuderende straalede de som Dioskurer, og selv ældre Lærde mærkede snart, hvad der boede i dem.« Kom man til dem paa Kollegiet, var det, som man traadte ind i en dunkel Munke­ celle, hvor de sad og studerede. Det var Brødrene Anders Sandøe og Hans Christian Ørsted. Til dem kom den unge Skuespiller Adam Oehlenschldger, »Manden med de skjulte Talenter.« Og ved Omgangen med dem var det, at han folte sin egen Uvidenhed saa stærkt, at Bevægelsen i den Grad overmandede ham, da han stod i Kollegiets Bibliotek og saa paa de mange Bøger, der indeholdt Skatte, som var skjulte for ham, at han brast i Graad og betroede sin Sorg til Bibliotekaren, H. C. Ørsted; og nu be­ gyndte en Læsning, som vistnok har været ejendom­ melig. Den unge Adam har sikkert været voldsomt ivrig, Brødrene Ørsted har slidt med at lære ham alt det, der ikke laa for ham, men Resultatet blev jo dog, — selv om det ikke just var det, man fra først af havde forestillet sig — at Oehlenschldger 10 Aar efter som navnkundig Digter og Professor i Æstetik kunde holde sin første Forelæsning netop her i Kolle­ giets Auditorium. I November 1802 var der en Dag et Liv i den stille Gade, som den ikke før havde kendt, og ind gennem Kollegiets Gange trængte sig en Skare Mennesker saa stor og saa ejendommelig som aldrig før set i Hoved­ staden. Det var ogsaa to Følelser, der nok kunde samle, der havde ført alle disse Mennesker her op: Begejstringen og Forargelsen; thi gennem Skaren og ind gennem den overfyldte Sal trængte sig med megen Møje den unge Mand, hvis glimrende Veltalenhed et