Forskønnelsen_1921

294529845

46.305

FORSKØNNELSEN ILLUSTRERET TIDSSKRIFT UDGIVET AF FORENINGEN TIL HOVEDSTADENS FORSKØNNELSE

® XI. AARGANG

KJØBENHAVN . MCMXXI

KØBENHAVNS KOMMUNEBSBUQTEKER H0VED3IELI3TEKET

h d , . \ \

REDIGERET AF OTTO ASMUSSEN

S KJØBENHAVN — NIELSEN & LYDICHE (AXEL SIMMELKIÆR)

INDHOLDSFORTEGNELSE (* betegner, at Artiklen er illustreret).

Side

'"A rk itek tu rb etrag tn in g er. Af A rkitekt K ay F isch er ............................... 1 P ræ m ie k o n k u rre n c e om In dm e ld e lse af n y e M e d lem m e r........................ 4 *G am le k jø b e n h a v n s k e Skilte og B o m æ r k e r ................................................... 5 S ø e rn e ......................................................................................................................... 6, 16, 27 *D et gam le B a n e g a a r d s te r r æ n .............................. 7 T ræ fæ ld n in g ......................................................................................................................... 8 '"F o re n in g e n s A a rs m e d a ille ........................................................................................ 9 G e n e ra lfo rsam lin g e n . A a r s b e r e tn in g .................................................................... 10 *B lade af B yens B ille d b o g .......................................................................................... 12 M e d le m sm ø d e r....................................................... 12 '"M artin N y ro p. Af A rkitekt K. V a r m in g ........................................................... 13 I A n le d n in g af B y p lanm ø d e t og -u d stillin g e n .............................................. 14 *Et H jæ rte s u k , .................................................................................................................. 16 *L idt om N ed lø b srø r. Af H . B r ............................ 17 » F o rs k ø n n e ls e n « ......................................... 20 *F red erik V ’s Rytter s ta tu e p a a A m alien b o rg P l a d s ..................................... 21 '"T ræ erne p a a B ø r s r a m p e n ................................................................................. 22, 31 »Skøn By sk ab e r Ry —«. L idt om B y k ultu r, B y p lan er og B y fo rsk ø n ­ nelse. I. B y p la n m ø d e t.............................................................................................. 25 *11. B y p la n e r ....................................................................................................... 29 St. Jø rg e n s S ø .............................................................................. 27 B yens T ræ e r ........................................................................................................................ 32 *K astellet. Af In g e n iø r V. M a r s t r a n d ................................................................ 33 By og T ræ er. Af D o cen t P. J ohansen ............................................................... 35 '"N atio n a lm u seets F ly tn in g og K astellets B e v a r e ls e ..................... 37, 39, 43 *P lakatrevu . Af H en n ing B r ø c h n e r .................................................................... 41 M ødet om K a ste lle t......................................................................................................... 43

©

38618

läuMSomi

ARCHITEKTURBETRAGTNINGER

P AA A scheho u gs F orlag er i H en n ing B røchners O versæ ttelse u d sen d t en d ansk U dgave af Dr. GREGOR P A U L S S O N S » D en n y a A rk ite k tu re n «, der tiltrods for den O pm æ rksom hed, den ved sin F rem kom st i Sverige for fire A ar siden vakte, dog sikk ert ikke i sin svenske F orm h er i L an det naaede ud til andre end snæ v re K unstnerkredse. K un dette sid ste F orho ld berettiger vel en O versæ ttelse af en Bog, der dog i sin originale F o rm skulde syn es saa let tilgængelig for en in teresseret A lm enhed. D et er en Bog »skrevet af en Læ gm and for Læ gm æ nd«, et F o rsø g p aa at give et Overblik over Tidens K unst, dens F orud sæ tning er, de Vilkaar, den vil faa og de F orhold, der vil betinge den i F rem tiden. »En U n ­ dersøgelse af M odsæ tningerne og B rydningerne in ­ den for K unstens forskellige G rene og en U dred­ ning af de R etningslinier efter hvilke det architekto- niske G ennem brud i N utiden foregaar. D et karak­ teristisk e for N utidens an v en dte K unst er vel at langt stø rre K redse af S am fundet h a r fo rstaaet dens sociale og alm enm enneskelige B etydning, end de, der sæ d ­ vanligvis tager Del i æ stetiske B evægelser. M ens m an for ti A ar siden kun talte om A rchitek­ tu r i F orbind else m ed m o n um en tale Bygninger, b e­ gynder der nu at rejse sig en sted se stæ rkere O pinion baade blandt A rchitekter og Læ gm æ nd, der fordrer, at A rchitekturen forenes m ed det praktiske L ivsN ytte- bygninger, Fabrikker, V arehuse, L ejekaserner, In d u ­ stripro d uk ter m . m. D et er saaledes m indre m ed Ar- chitekturens og K un stin du strien s stilistiske F orm er, m en desto m ere m ed F orud sæ tning erne for en saa- dan S yn tese af S kønhed og N ytte, at Bogen beskæ f­ tiger sig. Og dette sker u nd er den F orud sæ tning , at vi i v o r Tid atter vil k un ne o pn aa en P en d an t til de

F orhold, som i saa H en seen d e gav tidligere E poker deres h elhedspræ gede K ultur. Ikke gennem en for­ m el K opiering af det gam le eller en sen tim ental K on­ servatism e, m en gennem et F o rsø g paa at finde det ju st for v or Tid livsduelige i S kønheden. E t P roblem der er n æ sten lige saa m eget organisatorisk som æ stetisk. — N utiden h ar indset, at det 19. A arhundredes S len­ drian ikke læ ngere kan opretholdes, hvad enten det drejer sig om H usb yg ning eller om T ilvirkning af Bohave. D er tiltræ nges nye Typer, saavel af prak­ tiske Mænd som af K u n stn ere, K u n stn ere, som i Stedet for at flygte fra L ivet stiller sig m idt i det. D et bliver en helt anden A rchitekt- og K unstnertype, m ere intellektuel og k un stnerisk spæ n stig end sine F orgæ ngere, som en ten var livsfremm ede R om an­ tikere, der kun dyrkede S kønheden, eller altfor livs­ elskende B ygningsteknikere, som følte overdreven stæ rk S ym pati for N ytten. I S am arbejdet m ellem disse to F aktorer, S kø n ­ hed en og N ytten, ligger F rem tid en s L øsen . H erm ed beskæ ftiger Bogen sig. D en gør ikke F ordring paa at angive den detaillerede og endelige L øsning af dette S am arbejde. M en den søg er i klarest m ulig F orm at frem stille de P rincipper efter hvilke dette er m uligt uden F are for Bagslag. D en tager A fstand fra saavel æ stetiske R om antikere som fra tørre In ­ dividualister, m en haaber p aa F orstaaelse fra objek­ tivt betragtende M enneskers Side, intellektuelle sa a ­ vel som kunstneriske, de eneste som er istand til at klare N utidens indfiltrede U rede«. D isse Ord udtrykker i n ogenlunde k on centreret F orm G regor P au lsso n s Maal, S yn spu nk ter der i det hele er Tidens og som sp o n tan t og følgerigtigt gør

C a r l P E T E R S E N : F orslag til Bebyggelse af det gi. B anegaardsterræ n. F açade mod St. Jørg ens Sø. F O R S K Ø N N E L S E N . XI. AARGANG. 1921. Nr. 1. 1

træ de som ad v ocatus diaboli m od C. F. H an sen. E r det gjort derm ed? A nalogier til den in teresselø se K lassicism e, som M oden n u kræ ver herhjemm e, u ndgaar m an aldrig. D en overfladiske T ilegnelse vil altid kun k un ne opfatte den udvendige F orm a f en M oderetning og det hele indskræ nke sig til en Stilafskrivning. K lint, der jo n u bygger Gotik, m ang­ ler b lo t at føre Bevis for, at Gotikken u d ø v et af de sam m e M ennesker vil væ re m indre Stilafskriv­ ning. D et væ sentligste og afgørende overser h an

sig gæ ldende. Om m ange af h ans D etailler kan m an m aaske strides. N aar m an er v aagn et af B edøvelsen efter h an s overvæ ldende O rdrigdom ser et og andet m aaske lidt h u lt ud og h an afslører sig som u d p ræ ­ get germ anistisk paavirket, følgende nøje i M uthesius F od spo r, til Tider endda temm elig ukritisk. L æ s f. Ex. K apitlet om »K onstruktionsarchitektur«. Som m ange A rchitekturteoretikere staar h an ogsaa stæ r­ kere, inden h an begynder at illustrere sine B etragt­ ninger. H er svigter, sæ rlig i en Del af h an s T ids­

W . KLINGENBERG & W . I s s e l : G olp a-V æ rket v ed Bitterfeld. K ølean læ get.

eller lader ude af B etragtning: at U dviklingen fra H øyen og H erho ld t gennem et S tudium af K lassi­ cism ens F asth ed og R egelbundethed er paa Veje til at føre os henim od en neu tral og upersonlig A rchi­ tektur, den eneste m ulige R amm e for N utid sm enn e­ skers Fæ rden, for Tidens A rbejde og den en este m u ­ lige Baggrund for den virkelige m o num en tale K unst, den, der, som h an selv siger, kun kan skabes af de faa. H verken G otikken eller H erho ld t eller »en stilfæ r­ dig G uldaldertids Kunst« redder os vist. F o r at tale m ed G regor P au lsso n :*»Følgen bliver, at vi, n aar nye T yper opstaar, som Fabriken, V are­ huset, nye M øbler, Biler og Jern b an er, staar h elt raadvilde og i de fleste Tilfælde falder tilbage paa en dekorativ A rchitektur, som hverken er ung eller gamm el, og frem for alt straks fra sin B egyndelse dødsdøm t. F ra først til sidst h ar Tidens nye tekniske Opgaver forandret A rchitekturens centrale Vilkaar, m en vi h ar intet gjort for at give disse V ilkaar de­ res nødvendige konsekvente Form . N aar m an in d ­ vender, at vi ikke kan klare os uden Tradition^

skriftartikler, de klare R etningslinier og Sm agen spil­ ler ind paa en ubehagelig Maade. Alt dette er im idlertid kun Detailler. I H ov edsa­ gen, h vo r h an arbejder for en U ndertrykkelse af In ­ dividualism en, for en objektiv K unst, en en h ed s­ præ get A rchitektur, en T ypisering og S tandardisering af F orm erne, staar h an stæ rk t og rigtigt og i F øling m ed sin Tid. H ele Tidens sociale og økonom iske F orskydning, de æ ndrede A rbejdsforhold og den ganske deprim erende K valitetsforringelse af A rbej­ det, som de sen este A ar udviser, kræ ver en ganske anden F orm givning, ganske andre A rbejdsm aader og O rganisation, hvis m an skal kun ne naa blot taa- lelige R esultater. Tidens Udvikling fører gennem de sociale S am m enslutninger paa alle Om raader hen - im od K ollektivism en, m od E nh ed sm aalet »den store anonym e K unst, h vo r K unstnerne ikke indtager den nuvæ rende fornedrende Rolle: at væ re N arre foT P ublikum s L yst til A dspredelse«. P. V. J. K lint h ar i disse Dage fæ ldet sin L anse mod hele den nutidige danske A rchitektur ved at op- 2

— »Vi har væ ldige Opgaver at brydes m ed, vi har H use stø rre end R enaissancens Slotte, vi h ar F a­ brikker, offentlige Bygninger af ny Art, vi h ar helt nye B yggem aterialer. Jern ets E lasticitet, B etonens sp æ n stig e 'K ra ft og E vn e til at føje sig efter vor djæ rveste Villie giver Bygningen et h elt n y t Skelet Vi h ar nye V ilkaar og nye M uligheder der skulde bevise, at vi stræ b te m od en A rchitektur, der b eto ­ nede F un k tio n en , i S tedet for — ved at lade P ræ ­ m isserne k om m e i gal O rden — at gaa ud fra et

fordi der altid findes visse E lem enter, som gaar igen, kan m an jo svare at ju st dette R æ sonnem ent er falsk. D er er sk et en afgørende B rydning g en nem v o r tek ­ niske K ultur. De dekorative E lem enter f. Ex., som er indgaaet i A rchitekturen lige fra R enaissancen, h ar ikke m ere nogen E x isten sb erettig else, vi m aa k om m e til F orstaaelse af, at den dekorative F orm ikke er n og et paaklistret, n o g et uvæ sen tligt, blot til L y s t m en b ø r væ re det k onsekvente U dtryk for P rincipet. N u deles jo i A lm indelighed A rbejdet paa

PETER B e h r e n s : A llgem eine E lektricitäts G esellschafts Fabrik i Berlin. T urbinehallen. en m o num en tal Bygning im ellem A rchitekten og Ingeniøren. In g en iø ren udfører K onstruktionen, det indre og væ sentlige, A rchitekten Skallen, det ydre og dekorative. A rchitekten er bleven den overflø­ dige af de to. Og h an falder derfor b ort i alle de Tilfælde, h v o r m an ikke m ener at have Raad til at anvende ham . Vi kan ab so lu t ikke kræve at vore privatøkonom iske F oretag en der i andre end U n d ta­ gelsestilfæ lde skal tæ n ke paa andet end N ytten. Men alle vi andre og først og frem m est de P ro du cerend e h ar P ligt til at gaa til B jerget, n aar Bjerget ikke k om m er til dem . Med andre Ord, de to F aktorer Ingeniøren og A rchitekten m aa sam les til e n : In ­ gen iø ren , som ikke blot p ro du cerer ud fra N ytten og F orm aalstjenligheden, m en ogsaa udfra en sk a ­ Stilpræg og siden gøre det m oderne og tidssvarende. I Bund og G rund hen ter den nuvæ rende A rchitektur sit F orm m ateriale fra en K unst af sam m e A rt som den, den vil bekæm pe. P eter B ehrens siger: Die K unst soll nicht m ehr als P riv atsach e aufgefasst w erden, der m an sich nach Belieben bedient. W ir w ollen keine Ä sthetik, die in rom an tisch er T räum erei ihre Regeln selbst sucht, son dern die in der vollen G esetzlichkeit des rausch en d en L eb en s steht. A ber w ir w ollen auch keine Technik, die ihren W eg für sich geht, so n ­ dern die für das K unstw ollen der Zeit offenen Sinn hat«.

»Kunsten g aarsine eg neV ejesom U dtryk for Kunst- villiens gradvise U dvikling uden at give efter for for­ m elle Paavirkninger. F orm en gør ikke K unstvæ rket u den at hele Tilblivelsen staar bag de færdige F o r­ m er. Tilblivelsen giver K unstvæ rket dets Præ g af ægte eller uæ gte, sto rt eller lille, djæ rvt eller fejgt, den er A anden i K unstvæ rket. D en er hos den in ­ dividualistiske S kulptur og h os M aleriet det sublim e

bende Form villie, som k o n stru erer »sm ukt«*). »Le rationel qui n ’est pas beau, n ’est pas le ra­ tionel com plet«. *) G regor P au lsso n : A n arki eller tidsstil. S ven­ ska Slöjdfören:s tidskrift, 1915, S. 1.

og faste T radition. K u n sten er saavel som alt andet afhæ n g igt af det S am fund, i hvilket den lever. L ad os tæ n ke p aa dette og organisere os. L ad os uden sm aaligt Kævl arbejde sam m en , vi h ar ikke Raad til at staa i H arnisk m od hverandre, saalæ nge der fin­ des andre virkelige Fjender, S tilarkitekterne, de k u l­ tu rløse P lagiatorer blan d t K un sth aan d væ rkern e, et P u b lik um , som m aa o pagiteres, U fo rstan d , U kyn- dighed. L ad i S tedet for den enes K ræ fter hjæ lpe den andens, lad foran B agatellerne gaa den stæ rke nye Vilje, giv den Tid vi lever i, en Tid fuld af s to ­ re og m æ gtige T in g, som dens F orgæ ngere ikke havde M agen til, giv d en ne Tid den K unst den for­ tjener, en Tidsstil«. K a y Fisker.

som kan rum m es i U dtrykket S kabelsens L ogik. H os d en tekniske K unst er den det sub stan tielle U n d er­ lag og er b eting et af den strenge S am hørighed i de produktive F ak to rer — at V æ rket ikke er gjort af to H alvdele, en teknisk og en kunstnerisk, m en udfra sam m e A and. F ø rst g en nem d en ne F o ren in g kan vi o p n aa den alm ene Sm ag p aa hvilket det til syvende og sid st kom m er an, definitivt blive fri for den dræ ­ b en de A ande af R enaissance og E pigoneri, faa A r­ chitekturen til at o ph øre som art d ec o ra tif og blive en h om o gen T idskunst. — Det A narki som nu raader er kun M anglen paa Sam arbejde. M en dette m aa skabes. D a faar vi m aa- ske et F orhold, der svarer til G otikkens V æ rksteder

Ingeniørfirm aet ARCUS: S kurubroen ved Stockholm . PRÆMIEKONKURRENCE OM INDMELDELSE AF NYE MEDLEMMER

S OM tidligere m eddelt vil vi o gsaa iaar foranstalte en F ordeling af K unstvæ rker m. v. blandt F o r­ eningens M edlemm er i F orho ld til det A ntal nye M edlemm er, de skaffer os. E fter O pfordring har vi u dsku d t F risten til sam m e T idspunkt som ifjor: 30. April, og det bliver altsaa blan d t de M edlemm er, som i T idsrum m et ¡h 1920—3% 1921 h ar indm eldt nye M edlemm er, at F ordelingen finder Sted. F o r­ uden en lang Række af K ongstads O riginaltegnin­ ger til den af F oren in gen i 1914 udgivne Bog »Kø­ ben h av n — som den er — og som den b urde være« u d sæ tter vi 2 E kspl. af næ vn te Bog, der nu er en bibliofil Sjæ ldenhed, 2 E kspl. af det i 1912 ligele­ des af F oren in gen udgivne Billedværk »G ravm in­ der« sam t et A ntal af tidligere A argange af »For­ skønnelsen«. E ndvidere to T egninger til Bogejer- mæ rker, som T egneren HAKON SPLIID h ar vist F oren in gen den O pm æ rksom hed at tilbyde at frem ­

stille efter næ rm ere A ftale m ed de respektive V in­ dere. F ordelingen af P ræm iern e foregaar efter de sam ­ m e P rin ciper som ifjor, saaledes at det M edlem , der i det o venanførte T idsrum h ar indm eldt det h ø j­ este A ntal nye M edlemm er, væ lger først b lan d t de til R aadighed væ rende G enstande, d ernæ st væ lger det M edlem , der h ar indm eldt det n æ sth ø jeste A n­ tal og saa frem deles. I Tilfælde af, at flere M edlem ­ m er skulde have indm eldt det sam m e A ntal nye M edlemm er, afgøres ved L odtræ kning (der fo reta­ ges af B estyrelsen), i hvilken Rækkefølge de p a a ­ gæ ldende skal væ lge Præm ie.

De M edlemm er, der h ar indm eldt 3 nye M edlem ­ m er eller derunder, væ lger blan d t T illæ gspræm ierne det K unstblad, de m aatte ønske. T illæ gspræm ien b estaar i Fotolitografier og T ræ snit efter T egninger af K ongstad. NYE MEDLEMMER FAAR GRATIS »FORSKØNNELSEN« Aargangene 1917-, 1918*, 1919* og 1920 (* saa langt Oplaget strækker til). FOREN INGENS GENERALFORSAMLING afholdes inden Udgangen af Marts Maaned Det nærmere T idspunkt vil blive meddelt i næste Numm er af Tidsskriftet, der udkommer om kort Tid. UDGIVET AF FORENINGEN TIL HOVEDSTADENS FORSKØNNELSE REDIGERET AF OTTO ASMUSSEN TRYKT HOS N IE L S E N & LYD ICHE (AXEL SIMMELKIÆR), KØBENHAVN 4

Brændevinsbrænderskilt fra Sofiegade 14.

Brændevinsbrænderskilt fra Adelgade 78.

Bagerskilt fra H estemøllestræde 8. Findes i Bym useet.

GAMLE KØBENHAVNSKE SKILTE OG BOMÆRKER S OM en A riadnetraad, glitrende af F arver og Forgyldning, førte Skilte — før H u sn um ren e træ ng te igennem — ru n d t i de gam le Byers V irvar af G yder og K rinkelkroge, og dette V ejvisersystem var saa in tim t sam m en g ro et m ed Bylivets Aand, saa naivt og fornøjeligt i sin fantasifulde Rigdom , at A arhundred efter A arhundred gik hen, uden m an — selv i kraftigt voksende S to rstæ der — vovede at bryde derm ed for ratio n elt at gennem tvinge B rugen af de tø rre Tal, som prosaisk, m en praktisk, b estem m er B eliggenheden for h vert enkelt H us i Gaden. De stadigt stigende K rav om B utiksudstyr og V in du spy nt h ar lidt efter lidt slaaet S tø rsted elen af P ro fession ssk ilten e ihjel, og et m æ r­ keligt Stykke F ortid gik stilfæ rdigt og u paaagtet i G raven, m ed de ru stæ dte Skiltearm e, som h avnede h os Jæ rnk ræm m ern e, og de b e­ skedne sm aa Billeder, som forvitrede og form alede delte Skæ bne m ed de Bygninger, d etro fast havde fulgt g en nem onde og godeD age«. Saaledes skriver M u seum sin sp ek tø r M agister H u g o M a t t h i e s - S E N i den A fhandling om Skiltenes K ulturhistorie, der indleder Bi­ bliofilvæ rket »Gam le k ø b en h av nske Skilte og B omæ rker«, hvorfra h o staaen d e E ksem p ler p aa AAGE JØ R G E N S E N S paalideligt gjorte T eg­ ninger er h en tet. D et er som en G ravskrift over alle disse sm aa m o rsom m e T avler og et bypatriotisk Bønskrift om N aade for de alt­ for faa efterladte. B ym useet h ar vel haft H eld til i sidste Ø jeblik at redde et lille U dvalg fra U ndergangen, og en d n u p ry der ru n d t om i v ore gam le K varterer en Bjørn, en H jort, en E lefant og S vane eller et L am de beskedn e F a?ader. M en h ver G ang en N ybygning rejser sig p aa R uinen a f et saa- d an t H us, fo rsvind er Skiltetavlen i B ym useet, h en gem t som n u m ­ m ereret M u seum sgenstand , o pstillet uden T ilknytning til sin o p rin ­ delige B aggrund, u d en den rette Indram ning, den rette A fstand for B etragtning i fri Luft. I » F orskønnelsen« V IL Aarg. 1917, Nr. 3— 4, om tales det p ris­ væ rdige i, at m an i P aris ikke b lo t har en overdaadig S am ling af gam le Skilte i C arnavalet-M useet, saaledes som v o r N aboby, S tock­ holm , h ar det i N ordiska M useet, m en tillige h ar stræ b t at bevare de gam le T avler og U dhæ ngsskilte in s i t u , an b rag t paa deres o p ­ rindelige, aarh un d redg am le Plads, eller overført i den originale Skik­ kelse til N ybygninger p aa sam m e G rund eller — hvis O riginalen er gaaet tab t — i en n atu rtro Kopi. P aa d en ne M aade bevares de gam le B omæ rker og Skilte bedre end paa B ym useets m ørke og desvæ rre ikke altfor ofte hjem søgte L oftsrum . F ra M urene i vore G ader vil de k un ne tale deres fornøje­ lige B illedsprog til alle, der h ar Øje for sligt, h er vil de kun ne udøve hele deres V irkning u n d er de naturligste F orho ld , give en b ety d ­ ningsfuld Inspiration, E ksem p ler til E fterfølgelse for alle dem , der ikke finder p aa at søge den p aa et M useum og hvis Vej falder betydeligt oftere g en nem de gam le G ader end over R aadhusets Loft. H vo r sm ukke de gam le Skilte virker p aa deres gam le Plads, vil m an f. Eks. se af Billedet i »F orskø n nelsen «s VI. A argang, N r. 7, Side 89, der viser M agstræ de m ed den gam le Skiltearm m ed Svanen, der n u er gem t h en p aa B ym useet, og en V andring g en nem N yhavn F O R SK Ø N N E L SE N . XI. AARG. 1921. Nr. 2.

KONGL. MAyEST: ALLEKNAADIGST PRIVL: CARTUN, , - TRØCRERIE -.'■'ANNO. 1 1 5 5 . Kattuntrykkerskilt fra Blegdamsvei 32. Findes i Bymuseet.

Bagerskilt fra Østergade 36.

støjende R eklam ebrøl. — Og hvad sluttelig angaar det heldige i en direkte K opiering eller friere E fter­ ligning, viser T avlerne i »K ristelig F o ren in g for u n ­ ge M æ nd«s Gaard, p aa F agaden L øv stræ d e N r. 6. B øssem ager P o u lsen s Skilt, St. K ongensgade N r. 33, der er afbildet i » F o rskø n nelsen «s V I. A argang Nr, 7 Side 93, (en m o dern e F o rm af det gam le L avsskilt, som findes i N y V estergade) og flere andre, at de gam le Sm aaskiltes in sp ireren de B etydning ikke er h elt ringe.

eller K varteret om kring R igensgade, F redericiagade, Borgergade vil und erstreg e dette Indtryk. Og det viser sig erfaringsm æ ssigt, at A arhu n- dreders A ldersforskel og deraf følgende S tilforskel­ ligheder kan adskille Bygning og Skilt uden at skade n og en af P artern e — K allaren D rufvans 300aarige Skilt p aa en m oderne N ybygning i G otgatan i S to ck ­ holm er et frapperende E ksem p el — ligesom de sm aa decente Skiltetavler m ed m eget H eld tager K onkurrencen op m ed selv de fræ kkeste og m est

SØERN E

F OR godt og vel et A ar siden beskæ ftigede vi os h er i T idsskriftet m ed K jøbenhavns tre Søer, m ed deres F ortid, deres N utid og deres F rem tid og da, hvad den sidste angaar, navnlig m ed de forskel­ lige P ro jekter om at raade Bod p aa de U lykker, som m anglende F orstaaelse af disse V andfladers S køn­ hedsvæ rdier i tidligere Tider h ar voldet. Vi m ente og m ener endnu, at der ikke er synderligt, om over­ h ov ed et n o g et at gøre i R etning af ved U dfyldninger langs B redderne at give S øerne et m ere »naturligt« U dseende m ed jæ v n t skraan en d e B redder og Be­ p lantning og tog b estem t A fstand fra et P rojekt om en Opfyldning, der reducerede S øern es V andareal ganske betydeligt og anbragte en V illaby i Stedet. Vi paapegede endvidere, at det, der skæm m ede S ø­ erne m est, var de talrige sm aa Skure og Sandkister, som M agistraten h ar anbragt langs B redden, og at B aadebroerne m ed deres O verbygninger, der i m angt og m eget m inder om visse sm aa nødvendige m en ikke dekorative A pp artem en ts i æ ldre køb en h av nske G aarde, ju st heller ikke brød B reddernes E n sfo rm ig ­ hed p aa nogen b e h a g e l i g M aade. Vi h enstillede til M agistraten at fjerne de om talte Skure og K ister og at drage Om sorg for, at det blev paalagt Baade- bro ern es E jere at give dem et m ere tiltalende Ydre, hvis m an ikke kunde og turde gaa saa vidt at forbyde al Baadfart p aa Søerne, h vorved B roerne m ed tilhø­ rende »L ysthuse« efterhaanden vilde forsvinde. D et kan kun glæde os at bem æ rke, at disse A n­ sku elser i alt Fald i nogen G rad deles af M agistrat og B orgerrepræ sentation, idet den første h ar fore- slaaet og den sidste vedtaget, at de private Baade- b ro er sen est fra 1. Ja n u a r 1923 skal væ re fjernede fra S øerne. M agistratens egne D ek o ratio n sg en stan ­ de h ar tilsyneladende en d nu ikke væ ret paa T ap etet; m en det kan m aaske k om m e; vi skal ikke blive træ tte af at henlede O pm æ rksom heden paa dem . Den direkte F oran ledn in g til F orslag ets F rem ­ kom st er det Fugleliv, som i L ø b et af ca. 30 A ar har udviklet sig paa S øerne. Det begyndte i den strenge V inter 1892— 93, da S un d et frøs til, im ens S t.Jø rg en s So, der m odtog v arm t V and fra V andvæ rket, var is­ fri. D ette blev bem æ rket af en F lok M aager, som slog sig ned der, og siden da er M aagerne bleven faste og

kæ rkom ne Gæ ster i K jøbenhavn, en ten V interen er stren g eller m ild. N avnlig S ortedam im ellem F re ­ den sb ro og Ø sterbrogade er et y n d et S tandkvarter for de vilde Fugle, idet S pildevandet fra E lektrici­ tetsvæ rket h o lder d en ne Del af S øen isfri. M en M aa- gernes E xem pel er bleven fulgt af en Del andre Svømm efugle, saa det D yreliv der n u udfolder sig p aa d en ne Del af S øen allerede er ganske broget. S vanerne h ø rte til i F orvejen, m en n u dom inerer foruden de forskellige M aagearter (S vartbag, sto r H avm aage, H æ ttem aage) G raaæ nderne V andfladen. V ed Siden a f dem er ikke faa E xem plarer af den sm ukke og sto re Spidsand, d esud en K rikænder, G ravæ nder og V an d hø ns. A t bevare og videre u d ­ vikle dette naturlige Fugleliv er det bedste M iddel til at give S øen Liv, og allerede i F jo r gjorde vi o pm æ rk som paa, at B etingelsen for at bevare det var at forbyde eller stæ rk t begræ nse B aadfæ rdselen. B orgerrepræ sentationen h ar n u v edtaget at forbyde Baadfart p aa S ortedam s nordøstlige B assin, at fjerne B aadebroerne ved baade P eb ling esø og S ortedam og at indrette en Fæ llesbro, hvis der m elder sig til­ stræ kkelig m ange private B aadeejere som P la d s­ lejere. Til en B egyndelse er dette saare godt, og det d an n er et G rundlag, paa hvilket der kan bygges vi­ dere. D et bliver sikkert nødvendigt, hvis m an rigtig vil b egunstige det frie Fuglelivs videre Udvikling, at sørge for talrige b evoksede R ugepladser; dér findes allerede nogle, dels p aa P æ le hvilende B ræddegulve, dels opfyldte H olm e; det er indlysende, at det n av n ­ lig er den sidste Art, m an b ø r læ gge V ind paa. Dels giver de F ug lene naturligere F orhold, dels vil de bevoksede m ed Rør, Pil og El ikke skæm m e Søen, m en give den n og et af det N aturpræ g, som de sten ­ satte Bredder jo unæ gtelig b erø v er den. D et staar os i alle Tilfælde klart, at B ystyret h ar indslaaet den rette V ej; B aadfartens B anlysning vil give S vøm m efuglene n æ sten ideelle Levevilkaar, og flere og flere A rter vil søge Tilflugt i Søen, ligesom det vel heller ikke er udelukket, at m an vilkaarlig kan forøge B estanden. M en heru d ov er b ø r M enneskers Indgreb undgaas. De b ø r u n d er in tet P aask ud og u n d er ingen F orm holdes Jag t; nødvendige R egule­ ring er sørg er N aturen for.

6

Afslutning, der skal dække de mange grinende Gavle — af hvilke den, der støder op til Cirkusbygningen, vel aldrig vil kunne blive anderledes, saalænge Cirkus be- staar, mens Badeanstaltens Bygning kan faa sin naturlige Fortsæ ttelse, naar engang et af Københavns grimmeste »Bygningsværker« — Kafeen paa Hjørnet af Studiestræde og Vesterfarimagsgade — forsvinder. Det ske snarest! Naar engang det egentlige Banegaardsterræn skal bebygges — Planerne er jo vedtagne — , maa det oprigtig haabes, at Bebyggelsen sker nogenlunde samtidig paa hele Terrænet, at Hovedstaden kan blive forskaanet for en Gentagelse af Tilfæ ldene Grønningen og Gefion—Gylfe.

TRÆFÆLDN ING

I D agbladet »København« drager T egneren AXEL T H IE S S til F elts im od V ejvæ senet, fordi dette V æ sen h ar fu n det det n ødvendigt at fæ lde de g am ­ le K astanietræ er, som sto d ved GI. K ongevej langs St. Jø rg en s Søs Sydside. D et er slem t, n aar gam le T ræ er bliver fæ ldede, og vi fo rstaar tilfulde K u n st­ n eren s H arm e over det, som h an betrag ter som en V oldsdaad, ligesom det er al P aask ø n n else væ rd, at en M and m ed et kendt N av n aab en t træ der frem og p aataler V andalism e, h v o r h an bliver den var. M en — der gives Tilfælde, h v o r de æ stetiske H en ­ sy n m aa tilsidesæ ttes for det praktiske L ivs Krav, og vi tror, at vi h er staar overfor et saad an t. GI. Kongevej var for b lo t 30 A ar siden en L a n ­ devej, h v o r V illabebyggelsen eller i alt Fald den lave, spredte B ebyggelse v ar frem herskende, og hvis F æ rd sel ikke kunde kaldes overvæ ldende selv for den Tid. M an kan beklage, at U dviklingen h ar m ed ­ ført, at F rederiksberg for en sto r D el h ar tilsat sin K arakter af V illaby, m en K endsgerningen kom m er m an ikke u denom , og GI. K ongevej og F rederiks­ b erg Allé er bleven H ovedfæ rdselsaarer. F rederik s­ b erg Allé er bred, og h v o r stæ rk F æ rd selen end m aatte blive der, kan og b o r dens K arakter som Allé altid bevares, og i F orbigaaende bem æ rket b ør F rederiksberg K om m u n alb esty relse vist sn art b e­ gynde at tage u n d er alvorlig O vervejelse, hvad der i saa H en seen d e b ø r foretages; thi statelig kan A lleen ikke m ere kaldes. D et er allerede m ange Aar siden, T ræ erne langs den Frederiksbergske Del af

GI. K ongevej faldt, sk ø n t N ød v en digh ed en af d en ­ ne F o ran staltn in g ikke var um id delb art indly sen d e, idet V ejen hverk en kun de eller skulde gøres b re­ dere; m en hvad det k ø b en h av nske Stykke af Vejen angaar, er F o rh o ld et vist lidt anderledes nu. Siden det gam le B anegaardsterræ n blev udlagt til B ebyg­ gelse, m u n d er en H ovedfæ rdselslinie fra den indre By direkte ud i GI. K ongevej, F æ rd selen er i de sid­ ste A ar tiltaget m eget stæ rkt, og det er at forudse, at den, n aa r B anegaardsgrundene er h elt bebyggede, vil tiltage en d nu stæ rkere. D et vilde væ re daarlig K onduite af et V ejvæ sen at lade, som om det ikke v ar frem syn et n o k til at indse dette, og der er vist ingen Tvivl om , at det er blevet n ødvendigt at gøre K ørebanen b redere. D et drejer sig n ok om en halv M eter eller saa, og det er beklageligt, at d en ne h al­ ve M eter bliver skæ b nesv an g er for T ræ erne; m en der er næ pp e an d et at gøre, saa vi m aa, skø nt o gsaa vi er V en n er af gam le Tider, i dette Tilfælde tage V ej­ v æ sen ets P arti saa vidt. M en p aa den an d en Side m aa vi in d røm m e H r. Axel T hiess, at T ræ er langs G ader og Veje h ar en æ stetisk Værdi, som — n av n ­ lig i sto re Byer — vanskelig kan sæ ttes h ø jt nok, og vi vil henstille til de paagæ ldende M yndigheder, at der sn arest m uligt p lan tes nye T ræ er til E rstatning for de borttagne. Bliver F o rto v e t fo r sm alt derved, ligger det form entlig indenfor M ulighedernes G ræ n­ se o gsaa at læ gge en halv M eter til det, og væ lger m an de rette T ræ er, bliver de fo rb av sen de hurtigt til P ynt.

DEN AARLIGE GENERALFORSAMLING a fho ldes Onsdag den 30. M arts Kl. 7 7 2 Em. i K. F. U. M .’s Festsal, Rosen­ borggade 15, m ed følgende D ag so rden : 1. B esty re lsen aflægger A arsbe re tn ing og frem læ gger d e t rev id e rede Regnskab. 2. Valg a f 3 B esty re lsesm ed lemm er. (Efter Tu r fr a træ d e r d ’H rr. In ­ geniør, cand . poly t. S v e n d K o c h , Fo rfa tte r, cand . mag. S o p h u s M i - c h a é l i s og A rk itek t K . V a r m in g ) . 3. Valg a f det raadg ivende Udvalg. 4. Valg a f Revisorer og R ev iso rsupp lean ter. E fter G en e ra lfo rsam ling en : Fo red rag m ed Lysb illeder a f M useum sinspek tør, S lo tsfo rva lter B e r i n g L i i s b e r g : »Lidt om K øbenhavn s Volde — fø r og nu«. M ed lem sko rt skal forevises. UDGIVET AF FORENINGEN TIL HOVEDSTADENS FORSKØNNELSE REDIGERET AF OTTO ASMUSSEN TRYKT HOS N IE L S E N & LYD ICH E (AXEL SIMMELKIÆR), KØBENHAVN

S o m tidligere meddelt har B estyrelsen ved- Marts d. A. overrakt Foreningens Formand, taget hvert Aar at uddele et Eksemplar af Grosserer C h r i s t i a n H o l m , for det fortjenst- den af F oreningen indstiftede M edaille, der skal fulde Arbejde han i sin Egenskab af Formand gives for fortjenstfulde H andlinger, som Fore- for Voldkom itéen har udført for Bevaringen af n ingen kunde have Grund til at paaskønne. Det C h r i s t i a n s h a v n s V o ld . første Eksemplar af M edaillen, der er udført i Sam tidig med M edaillen overraktes en af Bronce efter Udkast af B illedhugger L. B r a n d - T egneren P o u l S æ b y e udførte Adresse af føl- s t r u p , blev paa G eneralforsam lingen den 30. gende Ordlyd: Hr. Grossserer CHRISTIAN HOLM Ridder af D annebrog M edlem af Folketinget. F O R E N I N G E N T IL H O V E D S T A D E N S F O R S K Ø N N E L S E har ladet frem stille en M edaille til Løn for L øsning af Opgaver, der paa fremtrædende Maade tjener eller gavner det Formaal, Foreningen udtrykker i sit Navn. Naar B estyrelsen ønsker at tildele D em som den første denne M edaille, er det, fordi D e ved Deres utrættelige, hidtil med H eld kronede Arbejde for Bevaringen af Christianshavns Vold har givet D eres M edborgere et saare smukt og følgeværdigt Eksempel paa By-Patriotisme og By- Pietet. H vad en kinesisk V ism and har sa g tom gamm el Kultur, at den trænger mindre til noget h elt nyt end til at faa det glem te genopfrisket, gæ lder n em lig ogsaa en gamm el m inderig Stad. De har ved at frede og forskønne den gam le Vold ikke blot reddet et Stykke Fortid fra truende Under­ gang, m en ogsaa omskabt det efter U d vik lingen s Krav ved at stille en uvurderlig Skønheds­ værdi i Sundheden s T jeneste som Folkepark. Derfor kan F oreningens M edaille ikke faa nogen bedre og værdigere Indvielse end ved at gives til Dem . FORENINGENS AARSMEDAILLE

K jøbenhavn, den 30. M arts 1921. L. BRANDSTRUP.

BERTHA DORPH.

. STEFAN HETSCH

SVEND KOCH.

VILH. MARSTRAND.

SOPHUS MICHAELIS.

AAGE RAFN.

K. VARMING.

O tto A sm u sse n .

9

FOR S KØ NN E L S EN . XI. AARG. 1921. Nr. 3.

GENERALFORSAMLINGEN DEN 30. MARTS 1921 E f t e r at D irigen ten , Overretssagfører J o ­ h a n n e s W e r n e r , havde konstateret G e­ neralforsam lingens lo vlig e Varsel, gav han Or­ det til Formanden, Grosserer C h r i s t i a n H o l m , p h u s M i c h a é l i s genvalgtes. Som M edlemm er af det raadgivende U d valg nyvalgtes Frk. V i l - h e l m i n e R e r u p sam t d’Hrr. D o cen t ved Kunst­ akadem iet P. J o h a n s e n , Ingeniør S v e n d K o c h og Arkitekt K . V a r m i n g , m edens de øvrige M ed­ lemm er genvalgtes. D et raadgivende U d valg bestaar nu af 29 M edlemmer. der aflagde den andetsteds i Uddrag gengivn e Beretning om F oreningens V irksomhed i 1920. Beretningen, der af Formanden ind led ed es m ed H en v isn in g til de van sk elige økonom iske Kaar, som vor Forening lig esom saa m ange andre Foreninger af tilsvarende Karakter for T iden fristede, gav A n led n in g til Frem sæ ttelsen af B e­ mærkninger af Overretssagfører H. F. U l r i c h - s e n , Proprietær R a h l f f og M alermester J e s ­ s e n , der alle gav Udtryk for Ønsket om , at B e­ styrelsen vild e samm enkalde Foreningens M ed­ lemm er til Foredrag og D isku ssion sm ød er n o g ­ le Gange i Aarets Løb. Efter at Formanden h a v ­ de repliceret, og efter at Kassereren, kgl. Fuld­ mægtig O t t o A s m u s s e n , havde frem lagt det re­ viderede Regnskab, for hvilket gaves D echarge, foretoges V alg af 3 B estyrelsesm edlemm er i Stedet for de efter Tur fratrædende, d ’Hrr. In g e­ niør S v e n d K o c h , Forfatter S o p h u s M i c h a é l i s og Arkitekt K . V a r m i n g , af hvilke d’Hrr. K o c h og V a r m i n g ikke ønsked e Genvalg. T il at in d ­ træde i B estyrelsen i Stedet for d isse valgtes d’Hrr. Arkitekt H o l g e r J a c o b s e n og Direktør, Brygger V a g n J a c o b s e n , m edens Forfatter S o ­ Paa B estyrelsens Vegne tog nu Arkitekt V a r - MiNGOrdet og gavM edd elelse om , at Bestyrelsen havde besluttet at tildele F oreningens Formand i han s Egenskab af Formand for Voldkom iteen det første Eksemplar af F oreningens Aarsme- daille. Arkitekt V a r m i n g overrakte Grosserer H o l m M edaillen tilligem ed det denne led sa ­ gende, af B estyrelsen s øvrige M edlemm er u n ­ derskrevne D iplom . En G en givelse af M edaillen og Ordlyden af D ip lom et findes om staaende.

at in tet af F orslag en e in d eh oldt en fuldtud lykkelig L øsning af O pgaven, og at in tet af F orslag en e derfor i dets foreliggende Skikkelse var egnet til U dførelse, og m ellem de efter U dvalgets M ening b ed ste L ø s­ ninger var der d ernæ st ikke en saa afgjort K valitets­ fo rskel, at denne m otiverede U ddelingen af de af F oren in gen u dsatte P ræm ier (I 3000 Kr., II 2000 Kr., III 1000 Kr.). U dvalget m ente derfor at b urde for­ dele P ræm iebelø bene i 3 lige store P arter å 2000 Kr., der tildeltes 3 P rojekter, som efter N avnekuverternes A abning viste sig at væ re forfattede af d ’H rr. H av e­ arkitekt B i r g e r E r r b o e , A rkitekt V. L a u r i t z e n og H avebrugskandidat J E N S ØSTERGAARD. E ndvidere in d kø btes for 1000 Kr. det af A rkitekt FRITZ SC H L E ­ GEL in d send te Projekt. Sam tlige til K onkurrencen in d send te F orslag var udstillede i 14 Dage i K u n st­ in d ustrim useet, og de tre præm ierede og det indkøbte F orslag h ar væ ret offentliggjort i »Forskønnelsen«. D er er som Følge af de b estaaende vanskelige ø ko ­ nom iske F orho ld indenfor Stat og K om m une f. T. in ­ gen U dsigt til, at d en ne Sag kan komm e videre. F æ l d n i n g a f T r æ e r . F oren in gens O pm æ rk­ som h ed er blevet h en led et paa den form entlig u h el­ dige M aade, h v o rp aa der fæ ldesT ræ er paa K a s t e l s ­ v o l d e n . A t der m aa foretages U dhugning blandt

h ar væ ret beskæ ftiget, er K on k urren cen om F orslag til R egulering af R osenborg H ave. S om det erindres, ned sattes i 1919 paa F oren in gens Initiativ og efter forudgaaende B revveksling m ed In d en rig sm iniste­ riet et U dvalg m ed davæ rende K on to rchef i næ vnte M inisterium AAGE SCHL ICHTKRULL som F orm an d. U dvalget afholdt i E fteraaret 1919 og V interen 1919 — 20 en Række M øder, dels i R osenborg H ave, dels andetsteds. D er udarbejdedes en S ituationsplan over H aven, bl. a. indeholdende A ngivelse af den i H aven væ rende væ rdifulde T ræ b estan d , og i F e­ b ru ar 1920 offentliggjordes P ro gram m et for den fri K onkurrence, som U dvalget var enedes om at u d ­ skrive for at søge tilvejebragt F orslag til L øsning af den stillede Opgave. D er indkom 30 Forslag, blan d t hvilke en Del allerede ifølge deres D ispositioner var udelukkede fra Præm iering, m edens andre F orslag, der p aa enkelte P u n k ter indeholdt F ortrin, paa den an d en Side besad væ sentlige Svagheder, som f. E ks. uklare Fæ rdselslinjer, Sønderdeling af H aven, M an­ gel paa H en sy n tag en til H avens nuvæ rend e Værdier, havetekniske Fejl, upraktisk og u harm o nisk P lace­ ring af N ybygninger. U dvalget kom til det R esultat,

S tø bn in g en i B ronce m aatte det da overlades til K om m u n alb esty relsen at bekoste. Om den nes Stil­ ling til Sagen h ar B estyrelsen in tet K endskab, m en d et kan fo ru d ses, at Sagen p aa G rund af den ø ko ­ nom iske S ituation vil blive stillet i Bero et P ar Aar. H e g n o m o f f e n t l i g e P a r k e r o g A n læ g . P aa given F oran ledn in g h ar dette S pørgsm aal p aany væ ret drøftet, saavel indenfor B estyrelsen som m el­ lem d en ne og det raadgivende U dvalg. M eningerne om N ødvendigheden af at bibeholde H eg n en e om Parkerne var stæ rk t delte, m en B estyrelsen h ar dog som H elhed m en t at b urde fastholde sit S ta n d p u n k t: at det vilde væ re en ikke h elt ufarlig Sag at m edvirke til disse H egns F jernelse. B illig e U d h æ n g s s k i l t e . De U dhæ ngsskilte, hvortil B estyrelsen h ar ladet frem stille U dk ast som T yper for billig Skiltning, er nu frem stillet i naturligt M ateriale, Jæ rn og Træ, og er ophæ ng t i T eknolo­ gisk In stitu t’s Gaard. De vil sen ere blive re p ro d u ­ cerede i et lille Hæ fte og en ten gratis eller m od et ringe V ederlag udleveret til lysthavende. Om Sagens O rdning i P raksis forhandles n u m ed M agistraten (Stadsarkitekten). K i r k e g a a r d s k a p e ll e r n e . B estyrelsen h a r p aa­ begyndt D røftelsen af, hvad der kunde g øres for at afhjæ lpe den M angel paa stem ningsfuld H ygge, som raader paa en sto r Del af de køb en h av nske K irke- gaardes Kapeller. S agen staar en d nu paa O vervej­ elsernes S tandpunkt. B ø r n e h j æ l p s d a g e n . B estyrelsen h ar ved sin F o rm an d d eltaget i en B edømm else af indkom ne F orslag til en festligere R amm e om B ørnehjæ lpsda- gen, navnlig i H en seen d e til nye og sm ukke Boder. V a n d s p r in g . B estyrelsen v ilg æ rn e p røve p aa at form aa M agistraten til atter at lade V andet springe i de S pringvand, som n u i en A arrække h ar h en staaet tørre. Springvand uden V and er en S elvm odsigelse, og de dalende K ulpriser m aatte vel nu kun ne m ed ­ føre. at der aabnes for V andet. A t Springvand koster P en ge ved vi godt, m en Byen kan vel n ok faa Raad til at ofre lidt h er u nd er H en sy n til, at et virkeligt Springvand b etyder en uim odsigelig S kønhed i G ade­ billedet. B y e n s R e n lig h e d . D et h ar læ nge staaet Be­ styrelsen klart, at R enholdelsen af G aderne og n av n ­ lig af Byens P ladser lod m eget tilbage at ønske. Be­ styrelsen agter n u at tage dette S pørgsm aal op til D røftelse, ev entu elt ved A fholdelsen af et offentligt Møde. U nder denne Sag vil B estyrelsen ogsaa o p ­ tage D røftelsen af R enholdelsen af H usfa?aderne og N ødvendigheden af, at der af Politim yndighederne føres et effektivt Tilsyn med, at de h erh en hørende B estemm elser i P olitivedtæ gten uvæ gerlig o verhol­ des. P l a n t n i n g a f T r æ e r . B estyrelsen vil optage til D røftelse S pørgsm aalet om , hvorvidt der paa for­ skellige Steder i Byen, h v o r F o r h o l d e n e m o t i ­ v e r e r d e t, kunde plantes Træ er. <© B landt Sager, der i indevæ rende A ar vil beskæ ftige B estyrelsen, skal bem æ rkes følgende :

T ræ b estan d en — for T ræ ernes egen Skyld — er ind­ lysende, m en det er an ty d et overfor F oreningen, at der ved U dh u gn in g en ikke tages tilbørligt H en sy n til H elheden, m en kun ses paa at skaffe 1ste K lasses Brænde. D et skal væ re gode og su n d e T ræ er der fæ l­ d es, m ed en s v an trevn e og delvis udgaaede T ræ er faar L ov at blive staaende. F oreningen, der ikke har taget endelig Stilling til d en ne Sag, forhandler om den m ed K øb enh av ns K om m andant, u n d er hvem K a­ stelsv olden sorterer. P a a G a m m e l K o n g e v e j h ar m an fæ ldet en Række Træ er, der stod langs St. Jø rg en s Sø. S traks da Fæ ld ning en kom til F oren in gens K undskab, re t­ tedes d e r H en v en delse herfra til M agistraten, h v o r det oplystes, at Fæ ldningen var en uundgaaelig N ød ­ vendighed, eftersom den stæ rke og stadig tiltagende F æ rd sel p aa n æ vn te S træ kning tv an g M agistraten til at foretage en U dvidelse af K ørebanen. F o ren in ­ gen deler fuldtud den Beklagelse, der er k om m en til O rde i A nledning af d en ne Sag, m en m aa erkende, at Fæ ldningen i næ rvæ ren de Tilfælde h ar væ ret p aa­ k ræ vet: H en sy n et til F æ rd slen , o: til M enneskers Liv og L em m er, m aatte h e r nødvendigvis gaa forud for H en sy n et til S kønheden. M en vi haaber, at der plan tes n ye T ræ er langs F o rto v e t til E rstatn in g for de fæ ldede: I L ø b et af faa A ar vil de nye T ræ er væ re v ok set sto re og kraftige. D er er til F oren in gen rettet H en v en delse om at virke h en til at faa fjernet T r æ e r n e i R o s e n b o r g H a v e l a n g s K r o n p r i n s e s s e g a d e og faa dem erstattet m ed en lav Hæk. B estyrelsen h ar indgaa- ende b eh an d let d en ne Sag, m en h ar ikke k unnet yde sin S tøtte til disse T ræ ers F jernelse. B ø r s r a m p e n . B estyrelsen h ar b eh an dlet S pørgs- m aalet om Fæ ldning af T ræ erne foran Børsgavlen i F orbind else m ed en F ly tn in g af T ietgen-S tatuen. De paagæ ldende T ræ er h ar i A arenes L øb n aaet en H øjde, som det sikkert aldrig h ar væ ret H ensigten at de skulde have haft, og de skjuler nu fuldstæ ndig den sm ukke Gavl paa B ørsbygningen. B estyrelsen har dog næ ret visse B etæ nkeligheder ved at foreslaa T ræ ernes F jern else, m en Sagen er frem deles G en­ stan d for B estyrelsens O vervejelser. A l t a n k o n k u r r e n c e n . B estyrelsen h ar lige­ som i tidligere A ar u d sat en Æ resp ræ m ie — et S ølv­ bæ ger — i den af D agbladet »Politiken« fo ranstal­ tede K onkurrence om sm u k t beplantede A ltaner. O p f ø r e l s e a f e n B a r a k k e v e d Ø s t e r v o ld - g a d e . B estyrelsen h ar overfor M agistraten gjort F orestillinger i A nledning af O pførelsen af en Ba­ rakke v is - å - v is D en frie U dstillings Bygning ved Ø stbanegaarden. O prindelig hed det sig, at den skulde tjene som Sailors H om e for M arinerne fra de paa R heden statio nered e engelske Skibe. B arak­ ken skal dog vist tjene som K lublokale og vil næ ppe give A nledning til den frygtede U ro i K varteret. M a­ gistraten h ar svaret, at T illadelsen til O pførelsen af n æ vn te B arakke er givet ren t m idlertidig. D r a g e b r ø n d e n p a a R a a d h u s p l a d s e n . P ro ­ fessor JOAKIM S K o v g a a r d h ar nu fuldført M odel­ leringen af M idterfiguren — L in do rm en og T yren — til næ vnte Brønd, hvilken M odels Frem stilling b ek ostes af F oreningen.

1

KØBENHAVNS KOMMUNEBIBLIOTEKER

BLADE AF BYENS BILLEDBOG

Skilt for R estaurant »Stjernen«, G amm el S trand Nr. 44. T egnet af A rkitekt H e l w e g - M ø l l e r . U dført af K unstsm edefirm aet C h r . C h r i s t e n s e n & Co. M alerarbejdet af M alerm ester J ø r g e n L a u r s e n . MEDLEMSMØDER

P AA G eneralforsam lingen rettedes der til B esty­ relsen H envendelse fra flere M edlemm ers Side om at foranledige A fholdelse af nogle M edlem sm ø­ der i A arets Lob. B estyrelsen har paa et i den A nled­ ning afh o ld t B estyrelsesm øde vedtaget at im ø d e­ kom m e dette Ønske. P aa G rund af den forestaaende S omm ertid — i hvilken det kan forudses at blive vanskeligt at sam le

M edlemm erne til M øde — vil det første af disse M ø­ der først blive afh o ld t til E fterairet. V inder disse M øder T ilslutning, hvad B estyrelsen efter de p aa G eneralforsam lingen faldne U dtalelser m aa gaa ud fra, er det T anken i L øb et af V interen at holde et A n­ tal S am m enkom ster m ed M edlemm erne til D røftelse af foreliggende Em ner af In teresse for Byens F o r­ skønnelse.

UDGIVET AF FORENINGEN TIL HOVEDSTADENS FORSKØNNELSE REDIGERET AF OTTO ASMUSSEN TRYKT HOS N IE L S E N & LYD ICHE (AXEL SIMMELKIÆR), KØB ENHAVN

12

MART IN NYROP 11. NOVEMBER 1859 18. MAJ 1921

a f det raadg ivende Udvalg. Det blev ikke Foren ingen gi­ vet i h an s Fo rm an d stid a t gen­ nem fø re sto re e ller mæ rke lige Sager; den sm ukke lille Brønd d e r nu s ta a r ved Nicolaj K ir­ kebygning , en D e lT ræ e r, p lan ­ tede p a a forskellige a f Byens P ladser, L y g tea rm en e p a a Re­ gensen, Forslaget til Regens- buegangen (af M artin Borch), F jæ rne lsen a f »Bethelskibet« og O rdning a f P ladsen mellem Kongens N y to rv og Nyhavn , F o ra rb e jd e r til Regulering og delvis Bebyggelse a f P ladsen ved Nicolaj T aa rn , v a r de væ ­ sentligste a f de Sager, d e r be­ skæ ftigede Foren ingen i de A ar; endelig k an nævnes, a t Foren ingen bidrog m ed 2000 Kr. til Forgy ldn ingen a f F rel­ se rs K irkes T aarn . F aa Mænd h a r dog som Ny- rop m edv irk e t til H ov ed sta ­ dens Fo rskønne lse , og m an k an sige, at denne la a h am m e ­

N AAR disse L in ier læses, h a r d er a lle rede i Aviser og T idsskrifter afdøde M ester og sagt en Mængde gode og træ ffend e O rd om h am og h an s V irksom hed . Men det vilde dog væ re fattigt, om d e r ikke ogsaa h e r i v o rt T idsskrift b rag tes h am en sidste H y ldest. Thi b land t de utallige Hverv , h an i sit lange, a rbe jd sfy ld te Liv følte sig forp lig tet til a t p aa tage sig, v a r og­ sa a det a t v irke fo r v o r Forening. I 6 Aar, fra 1896 til 1902 v a r h an Fo ren in ­ gens F o rm and (o: dens kun stne riske L e d e r, ide t O ve rre tssag fø re r F ritz H a rtm an n h avd e den adm in istra tiv e Ledelse) og i 15 A ar v a r h an Medlem FOR S KØ NN E L S EN . XI. AARG. 1921. Nr. 4.

get s tæ rk t p aa Sinde. Denne Vestjyde elskede K øbenhavn ; dets H isto rie og dets Mænd v a r i en sjæ lden G rad le­ vende fo r h am , som det sa a tydelig t k an spo res mangfoldige S teder i Raad- huset, og en Skikkelse som Absalon beskæ ftigede h an s T ank e r tidligt og sent, m edens h an byggede det, lige­ som h an s Billede h a r faae t en H æ ­ dersp lad s i H oved facaden . For Tiden e r det Skik, sæ rlig b land t yng re A rk itek te r, a t k ritise re Raad- hu se t sønd e r og samm en og finde u ta l­ lige Fejl ved det. Man fo rs ta a r godt, a t den nyeste M oderetnings T ilhæn ­ gere, d er svæ rg e r til C. F. H ansen og søger a t efterligne denne gam le Me­ 13

væ re t sk rev e t talrige A rtik le r om den